mandag den 5. marts 2012

Kære lille mormor

Nu er det officielt. Jeg kan ikke holde til at drikke vin og danse hele natten...

Det startede ellers meget godt. God mad, god vin, sjove mennesker. Det gik også meget godt, da dansegulvet blev åbnet... Men så fik jeg kastet mig ud i en vild ekstase - og var på dansegulvet de næste 5(!!!) timer. 

(Kære læser! Gør mig en tjeneste. Find en rød pølse. Tag fat i den ene ende. Ryst den. Sådan ser jeg ud når jeg danser... åbenbart...)

Men hold nu fest jeg havde det sjovt. Og da jeg lagde mit hoved på puden søndag morgen kl. 04.00, slog det mig: "Jeg kan endnu!"

Søndag kl. 12.00: "Av, for fanden....!!!" Jeg kravlede ind i sofaen, hvor jeg fandt mig en lille tæppeting og en pude til ryggen. Og der sad jeg så, helt stiv, resten af dagen, mens jeg tyggede mig igennem 10 afsnit af Matador...

Nu er det så, at jeg tænker: 
  1. Hvornår holder det op med at gøre ondt i de små dansefusser?
  2. Er det mon alderen der trykker?
  3. Er jeg i virkeligheden en 80'årig dame i forklædning?
  4. Og sidst, men ikke mindst: Hvordan får jeg jaget hende den gamle ud?
Mens jeg overvejer det, kan jeg også gøre op med mig selv, hvornår det er okay at tage dagens første middagslur... 

Kald mig bare mormor!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar