fredag den 27. april 2012

Festival 2012 - Day 5...

Jeg er forundret, forført, fortryllet... og desværre stadig forkølet. Men med masser af lommetørklæder i tasken er det lykkedes mig at komme hel igennem endnu en dejlig dag. 

Vi er flyttet til Hotel Postgården i Sorø, og pludselig er man helt henført til Korsbæk. Gamle lysekroner, blomsterede tæpper på trappen og det nye testamente i sengeskuffen - det er slet ikke så ringe endda!

Hu-hej og tre forestillinger på en aften har sat sit præg på min lille trætte krop. Hvor gode forestillingerne så end er, begynder det lige så stille at kunne mærkes i ryggen og nakken, at man sidder på bænke, klapstole, måtter, podier, ect. 

Nu er jeg kravlet under dynen og ligger helt stille og forsøger at lade op til at spille forestilling i morgen. Det bliver en fest at få fyret kanonen af! 

Husk: er du i nærheden af Ringsted og Sorø, så kom, kom, kom!



Og mens jeg sad der under lysekronen og spiste shawarma og planlagde morgendagens program, slog det mig, hvor forunderligt det egentlig er, det satans liv...



Ingen kommentarer:

Send en kommentar