Hvorfor jeg elsker Haruki Murakami...

Vi ser ud over restauranten, og vores blik standser ved en pige, der sidder ved vinduet. Hvorfor lige hende? Hvorfor ikke en af de andre? Det ved vi ikke. Af en eller anden grund fanger hun vores opmærksomhed... helt naturligt. Hun sidder ved et bord til fire og læser i en bog. Hun er iført en grå hættetrøje, cowboybukser og et par forvaskede gule sneakers. På stolen ved siden af hende hænger en tyk sportsjakke. Den er også godt slidt. Hun er nok lige begyndt på universitetet, er ikke længere gymnasieelev, men ser stadig ud som en. Hendes hår er sort og kortklippet, helt glat. Hun har næsten igen makeup på og heller ingen smykker. Hendes ansigt er lille og smalt, og hun bærer briller med sort stel. Fra tid til anden rynker hun panden og ser alvorlig ud.

Hun er fuldkommen opslugt af bogen og slipper knap nok siderne med øjnene. Det er en tyk bog med hardcoveromslag, men den har fået smudsbind på hos boghandleren, så vi ikke kan se titlen. 

(...)

Der står en kaffekop på bordet. Og et askebæger. Ved siden af askebægeret ligger der en marineblå baseballkasket med et stort B for Boston Red Sox.(...) Med regelmæssige mellemrum tager hun kaffekoppen og fører den op til munden, men ser på ingen måde ud til at nyde smagen. Hun drikker bare pligtskyldigt af den, fordi den nu engang står foran hende. Indimellem stikker hun en cigaret i munden og tænder den med en plasticlighter. Hun kniber øjnene sammen, puster ukunstlet røgen ud, lægger cigaretten på kanten af askebægeret og trykker fingeren mod tindingerne som for at lindre en hovedpine i anmarch.

Mere? læs Efter midnat