Kender I det, når nogle slynger den vildeste sviner-replik ud og dermed kaster den klammeste karklud lige i ansigtet på én? Der står man så med kæben nede på brystkassen, mens man desperat forsøger at komme på noget at sige. Kunsten at komme på det fedeste comeback. Og det skal nok lykkedes, men altid bare 10 minutter for sent. Så står man der og tager sig selv i at råbe "Det man siger, er man selv!!!" lige ud i den tomme luft...
Mens jeg stod der i H&M og kiggede på den der fine røde kjole, holdt den op foran mig og overvejde, kom der et lille tøsebarn forbi. Hun kiggede på mig og kjolen, "Det er vist ikke en kjole for kvinder med store røve.."SERIØST. Og inden jeg nåede at få samlet min kæbe op og svaret tøsen igen, var hun væk. I trods købte jeg kjolen, kom hjem og tog den på og måtte, med skam, konstatere at hun havde ret. Det er ikke en kjole til kvinder med store bagdele...
Ergo sidder jeg nu tilbage med en kjole der får min røv til at ligne Afrika og et forslået ego.
For hvad fanden skulle jeg have sagt til hende? Hvad er det perfekte comeback?
Og din mor!
SvarSletEller noget... i det mindste blev du ikke kaldt dame.
Haha - det kan der være noget om. En dag, når jeg tager mig sammen, så skal jeg nok få nedskrevet historien om dengang jeg sad i billetsalget i Legoland. Der er jeg blevet kaldt "damen", så mange gange, at jeg MÅ have opbrugt min kvote.
Slet