Jeg er ikke sådan en med fobier. Faktisk overhovedet ikke. Altså, jeg er ikke voldsomt pjattet med slanger. Og TIVOLI til jul kan have en tendens til at give mig en smule klaustrofobi. Men ellers er jeg sådan pænt frygtløs. Jeg er ikke bange for højder, åbne pladser og skaldede mænd. Møder jeg en edderkop, studerer jeg den, fanger den og sætter den ud i det fri.
Lige indtil: Jeg vågnede glad og groggy fra min eftermiddagslur og fik øjenkontakt med ham her:
Jeg ved ikke om jeg skreg, men jeg beder undskylde for den noget elendige billedkvalitet. Men mine hænder rystede...
Nu lever lille Peter edderkop i et stykke køkkenrulle i en kloak et sted. Der må nemlig være en grænse. Har Peter hår på ryggen og øjne så store som tekopper, så skal han i hvert fald ikke bo hos mig!
Kommentarer
Send en kommentar