Det sker, jeg bliver nostalgisk. Specielt når det regner. Så i går, da regnen slog på ruden, lavede jeg sort, sort kaffe og slog mig ned med gode gamle Dan T. og hans Vangede Billeder.
Jeg har læst den masser af gange. Og hver gang tager den ene side den anden. Jeg sluger alle ordene. De finurlige ordspil. Lærer alle karaktererne at kende. Endnu en gang. Som det sker hver gang jeg har et nostalgisk møde med gode, gamle Dan Turèll.
Og nogle gange sker det, at jeg bare ikke kan få nok. Og så må man jo ty til Halfdan E.
Kommentarer
Send en kommentar