lørdag den 29. december 2012

Hvem der bare hed Iben...

Så kunne kørelærerens Jenny ryge og rejse...

Ham Kristen Skjern skulle ikke løbe ret stærkt! Jeg var ikke ret gammel, da jeg første gang forelskede mig dybt i Kristen og heppede højt på ham og Elisabeth. Og når jeg i dag ikke har noget at give mig til, så ynder jeg at snuppe et par afsnit Matador. Det er så fint. Og hyggeligt. Og fandens godt lavet.

Altså, se bare her. (Hvem drømmer ikke om, at blive scoret sådan?)

Og nytårsaften tager jeg et yndlingsmenneske under armen og tager på Folketeatret og ser Kærestebreve (Man glemmer vel ikke bare sådan sine gamle flammer...)

Bevares. Min søster kalder mig mormor. Men mit image skal vel passe til mine nye sokker...

Endelig varme tæer


Ingen kommentarer:

Send en kommentar