Noget om december-optur...

Øj, hvor jeg elsker jul. Helt seriøst. Jeg ELSKER december med alle dens glæder.

Jeg elsker, at det er okay at synge himmelråbene højt med på al julemusik. (Selv "Last Christmas"...).

Jeg elsker at købe små fine gaver til folk, jeg holder af.

Jeg elsker, at jeg allerede har taget 1 kg på, fordi jeg ikke kan stå for hverken klejner eller brunkager... Eller konfekt og chokolade og figner og dadler og....

Jeg elsker at have huset fuld af hemmeligheder. Og vide at der også er nogle der har hemmeligheder for mig.

Jeg elsker, at der er lys overalt. Hvor end man kigger, er der lys og farver og mennesker der smiler.

Jeg elsker, at solen snart vender tilbage igen.

Og til damen der i dag ønskede mig lige lukt i helvede, fordi jeg åbenbart tog lige den parkeringsplads, hun havde udset sig fra den anden ende af den overfyldte parkeringsplads: Rigtig glædelig jul!!!! (Jeg håber ikke bitterheden strammer for meget i ballerne... Det skulle jo nødig være en fornøjelse...)

Lido Biografen, Vejle

Kommentarer