mandag den 28. januar 2013

Kunsten at være klam...

Jeg har fundet ud af, at hvis man vil skræmme sidemakkeren på læsesalen på biblioteket væk, skal man bare skifte sokker. Den virkede i hvert fald for mig i dag. Der er et lille hul i min støvle. Når man træder i meget store vandpytter, får man derfor meget våde tæer. Så da jeg blev lidt for træt af de våde, kolde fødder, tog jeg et par tørre sokker frem. Jeg synes måske, det var en anelse tosset at fortrække helt til toilettet for at blotte mine små lyserøde tæer. Min sidemand var ikke enig. Da jeg diskret trak de våde sokker af under bordet og fandt de tørre frem, så hun på mig i væmmelse, rejste sig, pakkede sine ting og gik med et tydeligt "føj" hængende i luften efter sig...

Det er egentlig lidt sjovt hvad, der tænder os af. Blod, lemmer der sidder forkert, opkast og snot...

Jeg kan nå min næse med min tunge. Nogle synes det er herre skæg. De fleste synes bare det er klamt. Blod og kropsdele der kan vende helt forkert gør mig ikke det mindste. Derimod har jeg temmelig svært ved at tage folk der spytter og snotter. Konstellationen af ung træt teenage-dreng, der trækker fødderne efter sig, harker godt igennem og sender en god klat til hvile på fortovet; det kan være nok til at jeg sender onde blikke og helst fortrækker til modsatte side af gaden.

En af mine gode venner har meget svært ved bare fødder. Det havde jeg lykkeligt glemt, da vi en varm sommeraften sad og så film. Jeg trak mine bare fødder op under mig i sofaen. Pludselig så min ellers så gode ven på mig, med mord i øjnene. Ville jeg venligst få min ulækre bare tæer ned fra hans sofa!!?!

Ved siden af mig på biblioteket, har der lige sat sig en pæn ung fyr. Han pudser næse; meget! Og kigger undersøgende ned i lommetørklædet bagefter. Jeg overvejer om jeg bare skal pakke mine ting og fortrække. Eller om det mon er på tide, at skifte sokker igen?

Se forresten hvad min tommelfinger kan:




1 kommentar:

  1. Det kan min tommelfinger også.

    Jeg har ikke nogle bestemte ting, jeg synes er klamme. Der skal faktisk ret meget til for at frastøde mig.

    SvarSlet