De der søndage hvor jeg ikke rigtig kan overskue andet end at tulle rundt i nattøj, se Sherlock på Netflix, drikke kaffe og måske lige gå ned i Netto efter chokolade og cola. På de dage er jeg en rigtig zombie.
Når jeg så har spist lidt for meget chokolade, må jeg afsted i fitness. Så står jeg til Stram Op og stirrer koncentreret ud i luften, mens jeg forsøger at holde mig oprejst. Det er de dage, hvor jeg har min zombie med på udflugt.
Jeg havde engang et job som opvasker. Der stod jeg i flere timer dagligt iført joggingtøj og plastikforklæde, mens jeg hørte ligegyldig radio-pop og svedte over sovseskåle, tallerkner og indtørret øllebrød. Jeg var en zombie på job
Når jeg bliver rigtig forelsket overtager min indre zombie hele min krop. Så siger jeg dumme ting. Hiver fyren igennem et længere forhør. Fortæller helt ligegyldige historier i et tempo, hvor man skal være mere end interesseret for at følge med.
Jeg har egentlig aldrig været særlig bevidst om at jeg deler krop med en zombie. Men så kom jeg med i Zombie paa Sengekanten, årets Studenterrevy. Nu står jeg hver aften på scenen og udleverer min indre zombie. Og det er fantastisk. For jeg ved nu, at jeg deler krop med en zombie. Lad os kalde ham Mogens. Mogens bruger ikke vasketøjskurven. Han elsker frysepizzaer, mælkechokolade og discount-cola. Han fortæller klamme vittigheder og glemmer at handle ind. Nu hvor jeg er bevidst om hans tilstedeværelse, er jeg ikke så flov over ham mere. Jeg griner lidt af ham. Og synes faktisk det er helt okay at han vil bruge søndagen på Svend, Knud og Valdemar, chokolade og dyne.
Kommentarer
Send en kommentar