At være et nummer i køen....

En udsalgsvare i rodekassen. En tyk lille and i rækken af smukke svaner...

Eller måske bare en fri fugl, med solen i ansigtet og vinden i ryggen.

Da jeg besluttede mig for, hvad jeg ville være, når jeg blev stor, var det aldrig med ønsket om at blive rig, berømt eller feteret. Jeg valgte min vej, fordi jeg ikke kunne forestille mig at lave andet. 
Og jeg er glad. For jeg beskæftiger mig med det, jeg allerbedst kan lide i hele verden. Og det er mig flintrende ligegyldigt, at jeg ikke har fået mig en penthouse med udsigt over søerne eller en villa på Strandvejen.  Jeg er glad!

Og så er der alligevel dage, hvor jeg er træt. Træt af, at et tandlægebesøg kan vælte mit måndesbudget. Træt af endu engang at betale 80 kr til lapning af min cykel (Far, hvorfor insisterede du ikke noget hårdere på at lære mig den svære kunst?!). Træt af endnu et afslag på endnu en jobansøgning. Træt af modvind på cykelstierne. 

Men trætheden holder ikke længe. Jeg er måske nok en lille tyk and. Men så længe der bare er solskin på kinden, kaffe i koppen og nye udfordringer i kikkerten, er jeg en glad en af slagsen!


Bibliotektet, Rentemestervej

Kommentarer