onsdag den 7. august 2013

Der er gode film, der er dårlige film - og så er der The Room...

Der er gode film, der er fantastiske film, der er dårlige film og så er der helt forfærdeligt, dårlige film. Det værste jeg ved er, at betale i dyre domme for at se en film i biffen, jeg har glædet mig rigtig meget til, for så at finde ud af at den hører til i den sidste, forfærdelige kategori. Så sukker jeg, jamrer mig, vender øjne, gemmer mig i mit tøj, sover, gør alt for at slippe... For ikke så længe siden gik denne opførsel ud over Man of steel og min veninde, der endda havde lagt et biografgavekort i puljen. Nu skulle vi rigtig se fed superheltefilm. Forventningerne blev ikke helt indfriet. Men heldigvis var det gode menneske ved min side enig - og så har hun en fantastisk evne til at grine af mig, når jeg er allermest ynkelig. Men hvis jeg ved hvad jeg går ind til, er det noget helt andet. Så elsker jeg dårlige film. Der hvor man kan sidde i mørket og krumme tæer, halvt af grin, halvt af væmmelse. 

Husets Biograf i Magstræde viser de en af verdens dårligste film - hvis ikke den dårligste, hver første fredag i måneden. The Room, skrevet af Tommy Wiseau, instrueret af Tommy Wiseau, med Tommy Wiseau i hovedrollen. Jeg vil ikke kaste mig ud i at forsøge at gøre rede for handlingen her. Se bare traileren i stedet... 


Og når du nu tænker: "Det er da vist en joke", så vid, at det er det ikke....
Den fredag aften i en 60 grader varm sal i Husets Biograf blev min indre dramaturg taget alt for hårdt bagfra, filmen er et stort, sort plot-hul og aldrig har jeg set en film, der er så dårligt filmet, instrueret, klippet og spillet. Men der var kolde øl i baren og gode mennesker ved min side. Og vi havde en fest.

Og til oktober udkommer bogen The Disaster Artist, hvor filmens anden hovedrolle, Greg Sestero fortæller om oplevelserne omkring tilblivelsen af filmen. Hvad får et normalt og intelligent menneske til at takke ja til Tommy Wiseau og The Room? Jeg har fået første kapitel læst højt. Det lover godt!



3 kommentarer:

  1. Kommetar 2.0
    Jeg skrev jo først noget som var vanvittigt morsom på den akademiske måde, men det synes Internettet ikke = kommentaren forsvandt.
    Det var noget i retningen af at dårlige teater og film oplevelser giver godt selvværd fordi man godt sig over alt det man ved men som bagmændende bag film/forestillingen tydeligvis IKKE ved. :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er netop det, Louise. Så kan man sidde der i mørket og godte sig, fordi man tydeligvis er den klogeste...
      (Det sker ofte for mig, synes jeg. Verdens filmskabere er idioter og jeg er et GENI!...) :-)

      Slet
    2. PRÆCIS. Dårlige kulturoplevelser er jo lidt af en faglig selvværd booster. (Jeg føler mig nu som et menneske i balance med sig selv :-D)

      Slet