søndag den 28. september 2014

Om en helt utroligt, uhyggelig film...

SPOILER ALLERT!!! Hvis du er en af de få, der endnu ikke har set Nattevagten, så se lige filmen før du læser dette indlæg. Med mindre du altså bare gerne vil vide, hvem morderen er... 


Det er egentlig pudsigt, at jeg ofte finder mig selv siddende med lukkede øjne og hænderne for ørerne til den ene psykologiske thriller efter den anden. For jeg er jo slet ikke til den slags film. Splat, jeg elsker det. Men ser jeg film, der leger med min psyke og jeg kan ikke sove ordentligt i flere nætter. Men jeg gør det gang på gang. For jeg glemmer de søvnløse nætter og labber gyset i mig. 

Så 13 år gammel erhvervede jeg mig selvfølgelig billetter til den der film, alle de store fra 9. fortalte om i frikvarteret; Nattevagten. Jeg tror jeg hørte mere af filmen end jeg så. For størstedelen af de par timer i biografen tilbragte jeg med hovedet gemt i min jakke. Jeg havde aldrig set (læs: hørt) noget lignende. Et næsten ukendt cast, lækker lyd fra Sort Sol, og så en helt utroligt uhyggelig Ulf Pilgaard. Hele Danmarks hyggeonkel så ned på mig fra lærredet, grå i ansigtet og med psykopati lysende ud af øjnene. Det var svært at sove, da jeg kom hjem.

I år er det 20(!!!) år siden premieren på Nattevagten (No wonder I feel old, men det er helt anden historie...). 20 år siden jeg sad der i biografen og gysede. Jeg har ikke set den siden. Indtil i aften. Genrefilmsfestivalen Blodig Weekend fejrede her til aften Nattevagtens 20 år med en speciel visning med intro af selveste Ole Bornedal. Jeg elsker den mand. Hans rolige udstråling og dejligt jyske dialekt. Jeg elsker hans begejstring og hans historier. Og jeg elsker hans arbejde som instruktør. Indrømmet, jeg har vist et tilbagevendende crush på manden. Og jeg bildte mig selv ind, at de 20 år der er gået siden jeg så Nattevagten sidst, måtte have hærdet mig nok til, at jeg nu kunne SE filmen og ikke kun høre den. Løgn. Det var godt, jeg havde min jakke med og en god veninde at holde i hånden. 

Så tak til Ole Bornedal og Blodig Weekend for at minde mig om hvor fantastisk, uhyggelig, ikonisk og god en film Nattevagten er. 

Og nu er det spændende at se, om jeg kan sove, for det er som om, at der står en meget farlig mand og ånder mig i nakken.... 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar