tirsdag den 7. oktober 2014

Samtale før døden - eller hvem dømmer hvem?

På Betty Nansen Teatrets aneksscene Edison spiller for tiden forestillingen "Samtale før døden" af Adam Price og isecenesat af Peter Langdal. En forestilling der stiller flere spørgsmål end den kommer med svar, tung i tematikken, men let i iscenesættelsen. 

Hvad sker der når man fanger en forbryder, hvis lige ingen domstol før har set? Kan man give afkald på sin samvittighed for at følge andres principper uden at miste sig selv? Hvornår gør man bare sit arbejde? Og kan en straf være givet på forhånd? 



Da nazisten Adolf Eichmann i 1961 sad for retten i Israel, var han tiltalt for 15 forbrydelser, deriblandt forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og forbrydelser mod det jødiske folk. Det var Eichmann der var arkitekten bag deporteringen og drabet på jøderne under 2. Verdenskrig. Det har inspireret Adam Price til en tekst, hvor dommeren møder bødlen. To timer før Eichmann skal henrettes, får han besøg af den jødiske dommer, der har været med til at dømme ham til døden ved hængning. I to timer ser de sammen tilbage på alle de hændelser, der var med til at forme Eichmann til en af verdens værste krigsforbrydere. Og pointen må være, at man jager et monster, men fanger et menneske. Et menneske der aldrig har lært at sige stop, selvom det han bliver bedt om er så modbydeligt, at det er ubegribeligt. For Eichmann stod under sin retsag fast; han gjorde kun det han var blevet bedt om. Sin samvittighed havde han givet afkald på, da han trådte ind i partiet.



Det er to timers med rigtig mange ord og rigtig mange meninger. Det er også en forestilling, jeg har haft brug for at lade synke ind. Jeg har været irriteret på den, glad for den, vild med den og irriteret på den igen. For hvad er det for et budskab den forsøger at sende mig. At det er synd for Eichmann, at det ikke var med fuldt overlæg, at han sendte millioner af mennesker i døden, at han bare var en lille dreng, der ikke havde lært at sige fra? Hvad Eichmann end var, så er "Samtale før døden" en forestilling med noget på hjerte. Olaf Johannessen leverer et rørende og ærligt portræt af mennesket Eichmann. Det er vigtigt og veldrejet teater.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar