mandag den 1. december 2014

Noget om jul og taknemmelighed #3

På denne pivkolde onsdag d. 3. december, kommer det ikke til at handle så meget om taknemmelighed, men mere beslutsomhed. Det er mørkt, når jeg står op og det er ofte også mørkt, inden jeg er hjemme igen. Så jeg har altså lidt svært ved at tage mig sammen til at få træningstøjet på og kilomenter i løbeskoene. Netop derfor har jeg givet mig selv en lille juleudfordring. Hvor mange kilometer står der på kontoen, når 2015 skydes ind? Helst mange, for jeg har allerede spist de første 500 pebernødder og 2 kg. Bridge Blanding. Og hvis jeg ikke skal trille i stedet for at gå, allerede før vi når 2. søndag i advent, må der handling bag ordene. 

Derfor bliver dette lille indlæg en kontrakt med mig selv (og hvem der ellers skulle finde på at læse med. ). På med thermotøjet og løbeskoene!
Så hvis du ser en lille forpustet tophue, der lunter igennem mørket, er det bare mig. Hils gerne - eller endnu bedre: snør skoene og løb med mig! :-)

Glædelig 3. december...



1 kommentar:

  1. Ej, fik straks lyst til at kværne en håndfuld lakridspinde - elsker bridgeblanding, total bedstemorstil.

    - Anne

    SvarSlet