Hvad sker der, når familien dysfunktionel tager på landet? Konstantin (Andreas Jebro) vil så gerne være kunstner og få anerkendelse og kærlighed fra sin kendte skuespillermor Irina (Tammi Øst). Men hun elsker kun sig selv og sin unge elsker, den kendte og hypede stand-up komiker Boris (Christian Fuhlendorff). Ham er Konstantins blonde kæreste Nina (Rikke Lylloff) også helt vild med. Masha (Lise Baastrup) derimod elsker og forstår Konstantin, men han ser ikke hendes vej; overhovedet. Så hun må nøjes med den stammende skolelærer Simon (Benjamin Kitter), som ingen faktisk gider. Og midt i det hele danser Mågens (Kristian Holm Joensen) rundt, forvirret, fortvivlet og meget følsom. Forvirret? Okay, here goes…
 |
| Foto: Ulrik Jantzen / Das Büro |
Ideen om at tage Anton Tjekhovs Mågen og sætte den ind i en moderne kontekst er i og for sig god.
Og Louise Mieritz og Ditte Hansen har langt hen af vejen haft fat i den lange
ende i deres bearbejdelse af Tjekhovs Mågen. I alle Tjekhovs værker sidder
figurerne et sted på landet i Rusland og drømmer sig til Moskva, hvor alt det
sjove sker. Men de kommer aldrig ud af flækken. De sidder fast i deres planer
og drømme. Hos Tjekhov ventes der og der ventes længe. I Mågens venter de også.
De sidder fast i Den her pisby, vi
også kunne kalde Tisvildeleje, Hornbæk eller Skagen i uge 29. Her sidder vores
karakterer og keder sig og venter. Venter fra september til juli. Venter på
bussen – venter på at harpiks tørrer, som Masha siger. Og det smitter af på
forestillingen. For nok sker der en masse i Mågens, men det trækkes i langdrag.
Forestillingen indeholder så mange metalag, at metafiktionen
helt mister sin morsomhed. Når Masha/Baastrup hader Simon/Kitter på alle
niveauer, både som Masha, Lise Baastrup; og Hjørdis, bliver det sjove desværre
bare lidt for usjovt.
Og det er altså ikke fordi de spiller dårligt. Specielt
Tammi Øst spiller og synger røven ud af bukserne som divaen Irina, med hovedet
lidt for langt oppe i egen røv – eller spiller hun sig selv, eller en parodi på
sig selv? Der er den igen, den meta. Rikke Lylloff er skøn som Nina, der ligner
Medina og taler som Amalie. Men er Amaliejokes overhovedet sjove mere? Er det
ikke bare lidt tragisk? Som Konstantin vælter Andreas Jebro rundt som den
oversete søn Konstantin, med stor fysisk sikkerhed og mod. Og så er der Mågens
aka. Kristian Holm Joensen. Hans ordløse portræt af titelfiguren går lige i hjertekuglen.
Når han forsøger at skabe det magiske nu
(ja, mere meta…) får man en lille klump i halsen. Men den bliver hver gang
skudt ned med ironi. Så ærgerligt. Og så er der Christian Fuhlendorff som den
selvfede stand-up komiker Boris. Han forstår at levere sin figur med så meget
selvironi, at metafiktionen her får lov at være sjov. Hvorfor han så er blevet
proppet i aftenens grimmeste kostume med vatton på maven og langhåret
nylonparyk på hovedet, kan man så undres over.
Det er altså ikke fordi, at Mågens ikke viser gode takter. Flere steder er der scener og
øjeblikke af stor magi og morskab. Det er desværre bare ikke blevet hæftet
ordenligt sammen.
Mågens spiller på
Nørrebro teater frem til den 19. april 2015.
Kommentarer
Send en kommentar