Der var engang engang - historien om den grimme ælling i nye klæder...

Der var så dejligt ude på landet… Eller var der? For hvordan er det nu at vokse op i en andegård, når man er klækket af et svaneæg? Og hvor er der mon en plads i verden til den lille grimme ælling?

På Grønnegårds Teatret, allerbagest i Designmuseets Have, gæstespiller elever fra Den Danske Scenekunstskole deres version af hisorien om den grimme ælling. Mellem træer, buske og museets lave bygninger udfolder de eventyret for børn og voksne. 

Vi kender den alle, historien om den grimme ælling, der må så frygtelig meget ondt igennem for til slut at træde frem som den smukkeste svane. Det er en historie om mobning, ensomhed og frygten for det fremmede og anderledes. 

Alle rollerne i Der var engang engang spilles af de kommende 3. års elever på Den Danske Scenekunstskole i København. Og de gør det godt. Det er otte både fysisk dygtige og utroligt nærværende spillere. Stanley Bakars grimme ælling ligner vitterligt en, der oplever hele verden for allerførste gang. Han er så kær, at det gør helt ondt, når ondskaben rammer ham. Da selv andemor vendte ryggen til vores grimme ælling og ville ønske han var langt, langt væk, og en pige, der sad foran mig så op på sin mor og hviskede højt "vil hun nu heller ikke have ham?", fik jeg et sug i maven og et lille stik i hjertet. Det er teater der er så nærværende, at både børn og voksne kryber frem for at lytte og lade sig opsluge. 

Scenografien er minimalistisk og rekvisitterne er få. Og det klæder forestillingen. Med få kostumemæssige virkemidler skifter spillerne roller fra ællinger til frøer og videre til høns på få sekunder. Ja, selv æg kan de spille… Vi tror på ænderne, frøerne, de skræppende gæs og de selvfede katte.

Med Der var engang engang har instruktør Charlotte Munksø sammen med de otte elever begået en lille genistreg. Det er  intens teater og dygtig historiefortælling for både børn og voksne. 

Skynd jer, forestillingen spiller til d. 19 juli 2015 og billetter kan bestilles her.


Kommentarer