NOGET OM HELTE, Nørrebro Teater...

Han er en pudsig størrelse, ham Halfdan Rasmussen. Med rim og remser for børn og finurlige voksne, med poetiske tekster og tossede universer. Alt fra den om gåsen der åd en møtrik og anarkistens kampsang -”Noget om helte” - til den om mig, der er ham, der er ham, der er mig - ” Noget om at være”. Nørrebro Teater har skabt musikforestillingen ”Noget om Helte” med udgangspunkt i Halfdan Rasmussens ”Tosserier”, med den nyuddannede instruktør Johan Sarauw bag roret. Det er der kommet en poetisk, underfundig og til tider lidt for tosset forestilling ud af.
Foto: Büro Jantzen

På scenen møder vi de fire Halfdanner Stine Stengade, Henrik Lykkegaard, Anne Sofie Wanstrup og Albert Stein Ankerstjerne; eller det vil sige, der er faktisk 18 Halfdanner, når de to musikere Ida Nørby og Mads Forsby og Nørrebro Teatrets Folkekor også kommer på scenen. Alle 18 klædt i den velkendte Halfdan uniform: fornuftige sko, buks med presfolde, rullekrave, den firkantede brille og en kort, kommunegrå paryk. I Frederikke Dalums pastelfarvede scenografi, med en stor cirkusvogn som midtpunkt, udspiller løjerne sig. Og det er løjer, bygget over Halfdans ”Tosserier”. Det er godt og blandet af alt fra de små brokker - ”Av for katten råbte musen, da den fik en på sinkadusen” - til de større lyriske stykker som ”Noget om helte”. Alt sammen sat til musik af komponist Adi Zukanovic. Og det er på skift pudsigt, fornøjeligt, udfordrende og en lille smule irriterende. Og så i momenter går forestillingen op i en højere enhed. Som når Stine Stengade på smukkeste vis giver liv til ”Noget om stjernefangst”. Eller når alle fire Halfdanner forsøger sig ud i kunsten, at skrive det fuldkomne digt - ”Noget om det fuldkomne”. Her får den underfundige poesi lov til at skinne igennem. Ligesom når Stengade, Ankerstjerne og Lykkegaard kaster sig ud i en nærmest pantomimisk version af ”Noget om det søde og sprøde”, den om fyrstinden der først for sent opdager, at hun elsker både tenoren og kloven. Det er fint, poetisk og morsomt. Men nogle gange drukner den lyriske poesi desværre i de lidt for tossede tosserier, på den kæmpe scene i det enorme teaterrum. For mange af teksterne bliver, i iscenesættelsen, skåret ud i pap og slået op med syvtommersøm. Og når det så det hele foregår i et fragmenteret teaterkoncert-univers, uden en synlig rød tråd, kommer forestillingen, til tider, til at gå lige lovlig meget i tomgang. 

Og lad os lige vende tilbage til kostumerne. At lade alle på scenen være klædt i samme kostume og paryk er fint og sjovt tænkt. Men selvom spillerne undervejs tilføjer enkelte detaljer til deres kostumer, bliver det alt for for ensformigt at se på. Og specielt den kvindelige anatomi drager på ingen måde nytte af det noget firkantede kostume. Det er synd.

MEN(!): ”Noget om Helte” er en rigtig fin og poetisk hyldest til Halfdan Rasmussens krøllede rim og remser. Er du glad for Halfdan Rasmussens skriblerier, vil du bestemt gå hjem med rigtig mange gode ting fra forestillingen. Det er en forestilling for både børn og voksne, og der er masser at grine af og endnu mere at fundere over. ”Noget om helte” er en hyldest til barnet, barnligheden og banaliteten, der, desværre, drukner i lidt for voksne tosserier.

TEKST: udvalgte digte fra Halfdan Rasmussens ”Tosserier” INSTRUKTION OG MANUSKRIPT: Johan Sarauw SCENOGRAFI: Frederikke Dalum KOMPONIST OG ARRANGØR: Adi Zukanovic MEDVIRKENDE: Stine Stengade, Henrik Lykkegaard, Anne Sofie Wanstrup, Albert, Stein Ankerstjerne, Ida Nørby (cello), Mads Forsby (percussion) og Nørrebro Teaters Folkekor

Kommentarer