Det starter så godt på ’Bellevue Badehotel’, men ender desværre fordomsfuldt, plat og helt uden substans. Den nyskrevne farce af tekstforfatterduoen Vase og Fuglsang, som den garvede revygænger vil kende, trækker på alle de kendte farceelementer, men glemmer nuancerne og satiren i farten.
Det hele starter på Bellevue Strand, over for teatret. Her står vi publikum, pakket ind i, til lejligheden uddelte, badekåber til åbningen af det nye Bellevue Badehotel. Det gamle scenetårn på teatret er blevet til 4 etager med spritnye hotelværelser og direktøren for det hele, Tommy Gummistøvle kører derud af med 150 km/t. i ført gummistøvler og lidt for meget jysk krejler-selvtillid. Her står vi og venter på, at det røde bånd skal klippes, inden vi føres tilbage over Strandvejen, hvor vi kan synke ned i de lækre Arne Jacobsen-sæder og vente på at løjerne rigtig skal udspille sig. For det er det en rigtig farce skal kunne; få os til at klaske på lårene af grin, mens samfundet får en kindhest og vi på publikumsrækkerne slet ikke opdager, at det hele bare er en ordentlig omgang tant og fjas. Men det formår ’Bellevue Badehotel’ desværre ikke. Jeg forsøgte virkelig at hoppe med på præmissen og løjerne, men blev flere gange revet ud af illusionen af dramaturgiske hårdknuder og unuancerede fordomsfuldheder, der gav mislyde i den ellers så velsmurte farce-motor.
Det er ellers et stærkt kreativt hold der er samlet både på- og bag scenen. Den norske instruktør Frede Guldbrandsen har instrueret stramt og med et godt øje for tempoet og den helt praktiske koreografi, der skal til for at farcen skal gå op. Og skuespillerne hopper ind og ud af roller gør absolut det bedste med det materiale de har fået stillet til rådighed. Troels Malling er morsom og genkendelig som direktøren med hang til online-kasinoer, hestevædeløb og flotte damer. En mand hvor #metoo preller af og et klap i måsen er det samme som et håndtryk til goddag. Og her er det figuren mister sin morsomhed og bare bliver direkte klam. Kristian Holm Joensen er sød og rørende som den meget talblinde piccolo, der bare gerne vil gøre alle tilfredse. Han har en lækker fysik og nærhed i sit spil. Susanne Breuning forstår virkelig at gestalte bestyrelsesforkvinden for hele etablissementet, der er endt i lommen på en anonym lejer. Farshad Kholghi er journalisten Morten Fra Tv2-Lorry, der opsnuser svindel og fusk med det nye byggeri og aner en Cavlingpris i det fjerne. Han kæmper virkelig og trækker et læs, men da Morten klæder sig ud som thailandsk stuepige, sendt fra det lokale vikarbureau, bliver det hele lidt for usjovt. For hvorfor skal hun hedde ’La Mei Sut Dei’? Og hvorfor skal hver eneste af hendes replikker rime på tissekone eller det der er værre? Og hvorfor har direktøren ingen hæmninger når det kommer til den 1,85 m. høje stuepige med de skæve bryster? Det bliver tåkrummende pinligt og fordomsfuldt. Kholghi trækker så til gengæld kegler som den ene af to polske håndværkere, der nægter at støbe fundamentet til hotellet færdig, før der falder flere euro. Sjovest er dog Marie Mondrup som den fraskilte og lidt tunge receptionist Majken, direktørens søster, der forsøger at tøjle sin noget grænseløse bror og få åbningen til at glide så gelinde som muligt. Mondrup formår at give figuren en dybde og en sårbarhed, der klæder forestillingen.
Noget andet der virkelig klæder forestillingen, er scenografien. Benjamin la Cour har skabt en smuk, virkningsfuld og nærmest dekadent scenografi, der passer perfekt ind i det smukke Bellevue Teater, tegnet og skabt af Arne Jacobsen. Det blå- og hvidstribede lærred på væggene og bambuspanelerne glider sammen med den pastelfarvede scenografi, der bliver udnyttet til det optimale med drejescene, trapper og utallige døre.
Indpakningen er pæn, men det ændrer desværre ikke på, at ’Bellevue Badehotel’ forbliver en halvsløj fornøjelse uden substans.
’Bellevue Badehotel’ spiller på Bellevue Teatret og varer ca. 1t30min uden pause.
MANUSKRIPT: René Vase og Jannik Fuglsang INSTRUKTION: Frede Guldbrandsen SCENOGRAFI: Benjamin la Cour MEDVIRKENDE: Troels Malling, Marie Mondrup, Susanne Breuning, Farshad Kholghi og Kristian Holm Joensen
Kommentarer
Send en kommentar