KÆRLIGHED VED FØRSTE HIK - THE MUSICAL - Tivolis Koncertsal og landsturné...

Som forberedelse til denne anmeldelse satte jeg mig forleden godt til rette for at gense filmversionen af ’KÆRLIGHED VED FØRSTE HIK’ fra 1999. Og jeg kunne med glæde konstatere, at den stadig holder her næsten 20 år efter. Den har både charme og en rigtig god historie. Alle der er vokset op i 80’erne og 90’erne kender Dennis Jürgensens roman og den rigtig fine filmatisering med Robert Hansen og Sofie Lassen-Kahlke i hovedrollerne og med et ørehændende soundtrack af bandet Inocent Blood. 

Foto: Miklos Szabo

Idéen om at lade ’KÆRLIGHED VED FØRSTE HIK’ genopstå som musical, er på papiret ikke en dårlig idé. Men at få idéen fra papiret og op på scenen kan være svært og ’KÆRLIGHED VED FØRSTE HIK – THE MUSICAL’ kommer desværre ikke i mål. For det første kan forestillingen vel nærmest ikke defineres som en musical, men mere som en teaterkoncert med to sideløbende historier. For det andet bliver forestillingen alt for lang, med alt for mange ligegyldige musiknumre og en dovent skrevet sidehistorie om, hvad der er sket med Anja og Victor her 20 år efter.
I både Dennis Jürgensens roman og i filmatiseringen, er Victor en klods Hans, der dummer sig, men samtidig ikke er bange for at gå efter det han ønsker sig allermest nemlig den smukke 3. g’er Anja. Så det har altid undret mig at han, både i de efterfølgende film og her i musicalen er blevet en dovenlars uden det charmerende initiativ, der fik Anja til at falde for ham. Han går på arbejde som brandmand, kommer hjem og lægger sig på sofaen og glor Champions League og æder flæskesvær. Hvor er hans indre drivkraft blevet af? Og så er der Anja. I både bogen og den første film er hun en sød, uskyldig pige, der falder for den kluntede Klods Hans og forfører ham på den sødeste måde. Og så bliver hun efterfølgende en sur strigle der konstant skrider fra Victor og sine familiemæssige forpligtigelser for at finde sig selv i et topjob i reklamebranchen. Jeg kan sådan set godt forstå hun skrider fra dovne og initiativløse Victor. Jeg kan til gengæld så ikke forstå, hvorfor han konstant vil have hende tilbage. Der er intet af den oprindelige Anjas charme og sødme tilbage i figuren og hun er blevet en kold skid. Og hvorfor vender hun tilbage til ham til slut (Ja, spoiler, men ikke en overraskelse)? Er det fordi hun, helt ind i sjælen, virkelig ikke kan undvære Victor og deres fælles datter? Eller er det fordi hun bliver ramt af den skyld enhver karrierekvinde åbenbart skal rammes af? Den der: ’Jeg er en dårlig mor og et dårlig menneske, fordi jeg vil mig selv…’. Det får hele historien til at klinge hult og er på ingen måde tro mod den oprindelige historie. 
Den unge del af forestillingen hvor vi ser den oprindelige historie, er klart den der fungerer allerbedst. Her får forestillingen charme og humor. Anna Clara Sachs Leschly og Nicolai Jensen som unge Anja og Victor er forestillingens stærkeste kort. De er spiller rollerne med stor troværdighed og tilpas kejtethed. Det er slet ikke til at forstå, at han ikke har en formel sceneuddannelse. Han er et fund. Også René Wormark er virkelig morsom som den unge Peter. Specielt scenen hvor Victor forstyrrer Anja og Peters hyrdetime er hylende morsom. Også scenen hvor den unge og gamle Peter (en tilpas selvironisk Joachim Knop) møder hinanden i en version af Martin Brygmans ’For kendt’ er tilpas pjattet. Lederen af reklamebureauet Girls Squad hvor Anja arbejder, Lea Thiim Harder gør det bedste med rollen og synger som en drøm. Forestillingens musiknumre er en blanding af de numre bandet Inocent Blood skrev til filmen og andre hits fra tiden. De fungerer langt hen ad vejen. Og når Inocent Blood, som er samlet igen i anledning af musicalen, bryder ud i ’Den første gang’, banker mit nostalgiske teenagehjerte en smule hurtigere. Der er dog også numre, der snildt kunne være strøget, uden handlingen var blevet påvirket af den grund. Som f.eks. når Anja står for et photoshoot på bureauet og piger i hullaskørter synger ’Kærligheden kalder’, mens de bliver fotograferet. Det bliver simpelthen for underligt
Så er der de rutinerede kræfter, der skal være med til at sælge billetter. Her står det ikke så godt til. Sofie Lassen-Kahlke spiller sin Anja sikkert og får også brugt sin fine sangstemme, men figuren giver ikke meget at arbejde med. Robert Hansen spiller Victor helt uden charme, men til gengæld med en stivhed og unaturlighed i både replikbehandling og spil. Det er pinsomt at være vidne til – desværre. Men allermest pinsomt er det dog at se Oliver Bjerrehus forsøge sig ud i skuespilfaget. Modellen og reality stjernen spiller rollen som Anjas hippie-yuppie flirt Topper. Eller spiller er måske så meget sagt. Han har ingen sans for at hverken tale eller danse. Og når han så samtidig mimer sine sange, mens en anden synger for, så ja… Der går simpelthen skolekommedie i den, når de voksne er på scenen.
I det flotte forestillingsprogram kan man læse at skaberne af musicalens intention med forestillingen er, at skabe danske musicals fra bunden. Og det er da en fin idé. Men så gør det med noget mere substans og tro på den gode historie. Så må der hjertens gerne også være dansere i flamingobaderinge, brandmænd der stripper og romantik i luften. Hvis bare skaberne af ’KÆRLIGHED VED FØRSTE HIK’ havde stolet nok på, at en musicalversion af den oprindelige version af historien kunne sælge sig selv, uden at have ’de voksne’ med for at sælge billetter, ville vi have siddet med et langt bedre slutresultat, med både charme og en ordentlig historie. Og samtidig ville det have skåret mindst en halv time af den alt for lange forestilling. 2 timer og 40 minutter er meget lang tid, selv med en pause. 

’KÆRLIGHED VED FØRSTE HIK – THE MUSICAL’ spiller i Tivolis Koncertsal til d. 27. oktober 2018 og derefter på landsturné. Forestillingen varer 2 t. 40 min. med pause.

PRODUCERET AF: Langkjær Entertainment BASSERET PÅ: bogen af Dennis Jürgensen og filmen instrueret af Thomas Villum Jensen med manuskript af Søren Frellesen. MUSICALMANUSKRIPT: Peter Langdal og Søren Frellesen ISCENESÆTTELSE: Peter Langdal KOREOGRAFI: Peter Friis SCENOGRAFI OG KOSTUMER: Rikke Juellund KAPELMESTER OG MUSIKALSKE ARRANGEMENTER: Joakim Pedersen MEDVIRKENDE: Anna Clara Sachs Leschly, Nicolai Jensen, Sofie Lassen-Kahlke, Robert Hansen, Joachim Knop, Karl Bille, Oliver Bjerrehus, Christian Mosbæk, Lea Thiim Harder, René Wormark, Daniel Trelborg Hansen, Nicolai Munksgaard, Julie Bjerre, Henrik Launbjerg, bandet Inocent Blood og stort ensemble

Kommentarer

Send en kommentar