SVEJK - Nørrebro Teater...

I slipstrømmen på 1. verdenskrig skrev den tjekkiske forfatter Jaroslav Hasek historien om den gode soldat Svejk og hans eventyr i den store krig, der er er blevet dramatiseret, filmatiseret og gendigtet et utal af gange sidenhen. Nørrebro Teater åbner denne sæson med den irske dramatiker Colin Teevans version af ’Svejk’ fra 1999. 

Foto: Büro Jantzen

Hundehandleren Svejk har papir på, at han er idiot og aldeles uegnet til kamp. Alligevel bliver han sendt til fronten for at kæmpe i den store krig. Men hvor andre lider og dør under ydmygelserne, går den gode soldat Svejk tilsyneladende igennem alle uretfærdigheder uden en skramme. Så hvad er han egentlig? Komplet idiot eller et genialt og udspekuleret fjols?

’Vil du ikke nok se at få tørret det åndsvage udtryk af fjæset Svejk?’ beder alle omkring ham konstant. Men Svejk nægter. Og på den måde klarer han sig igennem den ene mere absurde situation efter den anden i den store krig på vej til fronten. Og spørgsmålet er så, er Svejk i virkeligheden idiot, som han har papir på han er? Han har i hvert fald fundet ud af, at man kan komme ud af enhver knibe ved at sige ja, hvor alle andre ville sige nej. I Peter Schrøders iscenesættelse, er han nok både uheldig og en smule enfoldig, men mere snu end dum. 

Schrøders version af ’Svejk’ er en absurd, Monty Python’sk fabuleren over spørgsmålet, hvem der egentlig er idiot. Sven Dahlberg har skabt en bevægelig scenografi, hvor borde, stole, parkbænke og togkupéer selv kører ind og ud af scenen og op og ned af væggene. Det er en flydende og spændende scenografi, der hele tiden byder på nye påfund og noget spændende at se på. Og ind og ud af scenen løber et stjernehold af spillere og forsøger at skabe hoved og hale i den absurde historie. 

Rasmus Botoft har taget udfordringen Svejk op og spiller ham med et evigt åndet smil om læberne. Og hvilken præstation. Man kommer ganske hurtigt til at holde af den enfoldige hundehandler, der går igennem den ene mere absurde situation efter den anden. Og aftenens største bifald fik Botoft efter scenen hvor Svejk, efter at have drukket en hel flaske cognac, fabulerer over, hvordan man bedst husker tallet 42-68. Det er absurd komik på højt plan, men aldrig overspillet eller fordummet. Og han er næsten hele tiden flankeret af Carsten Svendsens løjtnant Lukas, der må lægge ører til alle Svejks røverhistorier og gang på gang ende i suppedasen, fordi Svejk endnu engang har jogget i spinaten. Svendsen leverer et rørende godt modspil til Botofts Svejk, men en sikker replik og en klar figurtegning af en stakkels løjtnant, på vej til fronten. Resten af ensemblet skifter mellem et utal af roller. Jesper Groth leverer bl.a. en grotesk morsom løjtnant Dub, der er lidt for løs på aftrækkeren. Emil Bodenhoff-Larsen er morsom som en fodnote, der gang på gang dukker op, for at give ’overblik’, men sjovest er han som løjtnant Kretchmann, der nærmest ikke kan være i sin krop af fryd over, hvordan soldaterne skider i bukserne af frygt på slagmarken. Asger Reher skifter fint mellem den stilfærdige og overbærende dommer og den noget bralrende Oberst Schröder, der har en luder i hver by. Tom Jensen er den mere end overrislede præst, der taber Svejk i et spil kort til løjtnant Lukas og dermed sætter møllen af tilfældigheder i gang. Om hans præst så er en anelse for overrislet kan diskuteres. Generelt er der fine præstationer hele raden rundt og det er i høj grad en ensembleforestilling med en skarp Rasmus Botoft i spidsen. 

Desværre er det som om, at forestillingen ikke har nok på spil før vi når slutningen, hvor det absurde pakkes sammen og virkeligheden stikker sit grumme fjæs frem. ’Svejk’ trækker mange fine paralleller frem til i dag, hvordan vi begår os i verden, og magthavernes uvæsen. Men der er meget langt til konklusionen. 2 timer og 30 minutter med det ene absurde optrin efter det andet, giver sved på panden. Jeg ville ønske, at den dramaturgiske slagterkniv, var blevet svunget noget mere, for forestillingen er alt for lang. Men langt eller ej, så er ’Svejk’ stadig en højaktuel historie og meget seværdig forestilling. Så er du, kære læser, til absurd komik og Monty Python, så smut ind og se om Svejk får tørret det åndsvage udtryk af fjæset. 

’Svejk’ spiller på Nørrebro Teater til d. 17. november 2018 og varer ca. 2t. og 35min.  

MANUSKRIPT: Colin Teevan INSTRUKTION, OVERSÆTTELSE & BEARBEJDELSE: Peter Schrøder SCENOGRAFI OG KOSTUMER: Svend Dahlberg KOMPONIST: Fuzzy KOREOGRAF: Kasper Ravnhøj LYSDESIGN: Henrik Kegnæs Spangsbo LYDDESIGN: Morten Horn Oxholm MEDVIRKENDE: Rasmus Botoft, Carsten Svendsen, Ulla Henningsen, Steen Stig Lommer, Asger Reher, Tom Jensen, Jesper Groth, Emil Bodenhoff-Larsen og Sara Viktoria Bjerregaard