FIASKOMONOLOGERNE - Gæstespil på Bådteatret...

’FIASKOMONOLOGERNE – The Movie’ er en splitscreen videoinstallation. I tre monologer besøger vi tre figurer i hvert deres rum. De betror sig til kameraet, inviterer indenfor i tre fortællinger om at mislykkes, om ikke at slå til, om ikke at føle sig elsket og om at have mistet grebet.

Foto: Daniel Buchwald

Vi møder den ihærdige, men ikke særligt slagkraftige, ejendomsmægler i nogle triste kontorlokaler på den perfekte beliggenhed. Vi møder bartenderen, der er strandet ude i nattelivet, efter han har fået fedtet sig lidt for grundigt ind i undergrundsmafiaen. Og vi kommer en tur backstage på teatret, hvor teatermedarbejderen både vasker gulv, agerer sufflør og roder sig ud i noget, hun ikke skulle have gjort. 

'FIASKOMONOLOGERNE' spillede oprindeligt som stedspecifik vandreforestilling på Teater Momentum i 2014, hvor publikum blev ført rundt til forskellige locations i Odense, hvor de blev præsenteret for de tre monologer. Og ideen om at filme dem og lade monologerne spille simultant på et splitscreen er god, men filmen kommer desværre ikke helt i mål.

Thomas Lagermand Lundmes tekst er interessant, men samtidig meget litterær. Og når vi præsenteres for de tre karakterer, er det midt i en tekst, hvor vi ikke introduceres til dem og lærer dem en smule at kende, før vi præsenteres for deres historie, er det svært at finde identifikationen. Jeg skulle over halvejs ind i historien, før jeg begyndte at føle med dem og deres historie. Måske har det også noget at gøre med, at det er filmet teater. De tre spillere kigger ind i kameraet og forsøger at henvende sig til os ude på rækkerne, men vi kan ikke mærke hinanden. 

Det er tre stærke spillere instruktør Erik Pold har samlet og karaktererne formår alligevel også at sætte sig i os. Magnus Bruun giver et stærkt portræt af den speedsnakkende bartender, der er kommet helt derud hvor han ikke kan bunde. Ganske hurtigt opdager vi, at hans figur har mere på spil end han måske selv kan komme ud af, lige meget hvor ihærdigt han forsøger. Han formår at lave skiftet fra selvtilfreds drengerøv til panikramt dreng med frygt i øjnene og tilbage igen. Fængende og interessant. Troels Hagen Findsen er fin, rørende og nærmest poetisk som ejendomsmægleren der har mistet alt til finanskrisen og nu sidder tilbage i det helt tomme kontor med vingummier og kaffe og ser tilbage til dengang han solgte drømme. Han underspiller figuren på en måde, så vi hele tiden higer efter at høre mere. Og når han til slut lukker de sidste hemmeligheder ud af posen, sidder vi næsten med en klump i halsen. Pernille Koch er suffløren og rengøringskonen med de uforløste skuespillerdrømme. Og hun gør sit absolut bedste med historien. Hun har desværre fået den svageste tekst af de tre. Rent kliché handler den om suffløren der vil gøre alt for at komme på scenen, men historien forløses desværre aldrig rigtig. Men hun formår at give os en stille og drømmende karaktertegning, med en galskab, der lige titter igennem i det aller bagerste af øjnene. 

Jeg vil meget gerne se ’FIASKOMONOLOGERNE’ igen, men så gerne som forestilling, hvor jeg kan se dem der forsøger at fortælle mig historien i øjnene og mærke nærværet.

’FIASKOMONOLOGERNE – The Movie’ er produceret af performanceteatret Liminal, spiller på Bådteatret til d. 2 oktober 2018 og varer 1t. uden pause.

PRODUCERET AF: Liminal KONCEPT OG INSTRUKTION: Erik Pold VIDEODESIGN, KAMERA OG EDIT: Helle Lyshøj DRAMATIKER: Thomas Lagermand Lundme KOMPONIST: Rumpistol (Jens Berents Christiansen) GRAFIK: Marie Louise Heger MEDVIRKENDE: Pernille Koch, Magnus Bruun og Troels Hagen Findsen

Kommentarer