SOLFORMØRKELSE - Teater Grob...

”Hvor der er mennesker, er der hemmeligheder” synes at være kernen i Aleksa Okanovics nye stykke, SOLFORMØRKELSE der lige nu spiller på Teater Grob. En fortælling om 3 kvinder fra tre generationer, der desværre kommer til at sætte sig mellem to stole i forsøget på at ville fortælle alt for meget, uden overhovedet at fortælle noget nyt.

Foto: Emilia Therese

Det er ikke en ny historie, SOLFORMØRKELSE forsøger at fortælle og symbolikken er på alle måder til at få øje på. Mia og Henrik kan ikke få børn. De har forsøgt i fire år uden held. Nu fylder Mia 35 år og fertiliteten er nedadgående. Solformørkelsen er total i år, bemærker Henrik, og den er sammenfaldende med Mias store dag. Mias mor og mormor kommer til fødselsdag og familiefesten kan begynde. Dramatiker Aleksa Okanovic har lagt tre spor ud i Solformørkelse. Der er historien om det barnløse par, der er godt i gang med at smadre deres forhold og hinanden i forsøget på at få et barn. Der generationsopgøret mellem de tre kvinder om opvækst, opdragelse og svigt. Og så er der solformørkelsen, de alle skal ud og kigge på midt i fødselsdagen. Og mens månen skygger for solen, begynder balladen. Generationsopgøret mellem de tre kvinder sættes i svingninger, da mormor Rita taler over sig om hvem, der virkelig er far til mor Solvej. Mor Solvej får endelig luft for den traumatiske opvækst hun har haft i 70’er kollektivet, der har gjort hende afstumpet og uden lyst til fysik konktakt. Og imens må Mia og Henrik forsøge at gøre plads til sorgen over endnu en graviditet, der er gået galt. 

Ulla Henningsen stjæler fuldstændig scenen som den frigjorte mormor med et alkoholmisbrug på størrelse med hendes ego. Hun er bidende morsom, sarkastisk og tåkrummende pinlig. Anette Støvlbæk får også lavet en rigtig fin karakter, jo mere hendes historie får lov til at rulle sig ud og der kommer kød på hendes karakter. Stine Gyldenkerne forbliver dog desværre nærmest et offer som den stakkels Mia, der på sin fødselsdag taber endnu en graviditet. Der er ikke nok kød på karakteren og figuren Mia bliver desværre lidt kedelig og forudsigelig. Morten Brovn formår, helt modsat, at gøre næsten en hovedrolle ud af den triste bifigur Henrik; astronomen der lister duknakket og næsten lydløst rundt på gule sokker for ikke at være i vejen, indtil hans verden ramler. Scenen hvor han stopper tiden og giver os fortællingen om fertilitetsbehandlingen set fra mandens synsvinkel, er faktisk forestillingens stærkeste scene og den vinkel på historien, ville jeg meget gerne have haft mere af.

Foto: Emilia Therese

Franciska Zahle har lavet en smuk og enkel scenografi. Et udsnit af et parcelhus, der kan dreje rundt, så vi kan få lov at se dramaet udspille sig fra forskellige vinkler. Camille Sieling Langdal har lavet en fin iscenesættelse, der kæler for det sorte i komedien. Forestillingens store problem er teksten, der vil for meget og til tider kommer til at fremstå meget banal. Vi har hørt historien om parret, der kæmper med fertiliteten mange gange før og SOLFORMØRELSE bringer intet nyt til historien. Og når vi samtidig skal generationsopgøret igennem, bliver det hele lidt for kompakt og rodet og fertilitetshistorien drukner. 

SOLFORMØRKELSE er hverken helstøbt, overraskende eller nytænkende, men alligevel ganske seværdig, ikke mindst på grund af de fire meget stærke skuespillerpræstationer. 

SOLFORMØRKELSE spiller på Teater Grob frem til d. 30. november 2019 og varer 1t. 15min. uden pause. 

MANUSKRIPT: Aleksa Okanovic INSTRKUTION: Camille Sieling Langdal SCENOGRAFI: Franciska Zahle LYSDESIGN: Clement Irbil LYDDESIGN: Ingevild Skandsen DRAMATURG: Jesper Pedersen MEDVIRKENDE: Ulla Henningsen, Anette Støvlbæk, Morten Brovn og Stine Gyldenkerne