Tivoli Balletteater har familieeventyr på plakaten denne jul med helaftensballetten SNEDRONNINGEN. En smuk og spændende forestilling, der viderefører et spændende kunstnerisk samarbejde mellem den russiske koreograf Yuri Possokhov, musiker Oh Land og Dronning Margrethe.
 |
| Foto: Per Morten Abrahamsen |
Kay og Gerda er bedste venner og deler alt. En dag under en snestorm får Kay dog en forhekset glassplint i øjet og kan nu ikke længere se det gode og varme i verden. Han bliver bortført af Snedronningen og Gerda må nu begive sig ud på en lang og farefuld rejse for at få Kay hjem igen. Hun kommer forbi fortryllede haver, dansende krager, røvere og samerfolk før hun til slut finder Kay hos snedronningen. Formår hun mon at tø stakkels Kays hjerte op og få ham med hjem igen?
SNEDRONNINGEN er en populær dame i disse år. Vi har set H.C. Andersens kendte eventyr som opera. Og nu også som ballet hos Tivoli Balletteater, hvor Dronning Margrethe har skabt scenografi og kostumer, russiske Yuri Possokhov koreografien og Nanna Øland Fabricius, kendt som Oh Land, musikken. De tre fortsætter hermed samarbejdet som startede i 2016 med Askepot til Pantomimeteatret. Denne gang er barren sat væsentligt højere med en helaftensballet til Koncertsalen i Tivoli. Og forventningerne bliver i den grad indfriet i denne legende og familievenlige version af eventyret. Med en spilletid på lige omkring to timer inkl. pause er det en oplagt forestilling til hele familien, der sagtens kan kombineres med en tur i den julepyntede have først.
Dronning Margrethe har gjort et ganske glimrende arbejde med scenografien og kostumerne til SNEDRONNINGEN. Det hele sprudler af energi, fantasi og skaberglæde. Dronningens streg er legende og får et nærmest naivistisk præg. Morten Just og Al Crawford får det hele til at gå op i en højere enhed med et video- og lysdesign, der rigtig fint understøtter Dronning Margrethes vision med scenografien.
Nanna Øland Fabricius har begået musikken, der er rigtig fin og til tider helt filmisk. Den er morderne og elektronisk i sin lyd, men passer på forunderlig vis som fod i hose med Dronningens naivistiske streg.
Yuri Possokhov har skabt en spændende og legende koreografi, der udfordrer danserne, men samtidig får det hele til at se legende og let ud. Dansen og historiefortællingen er bedst i scenerne hos kragerne og røverne og går op i en højere enhed hos samerkonen, hvor Gerda bliver danset i trance sammen med finnepigerne. Koreografien skriver sig fint i pantomimetraditionen, hvor karaktererne store følelser udtrykkes med kendte og enkle tegn.
Kompagniets tre mandlige karakterdansere, Allan Clausen, Allan Nielsen og Tommy Edvardsen er alle trukket i dametøjet for at formidle rollerne som bedstemor, konen der kan trolddom, røverkonen og finnekonen. At lade en ældre mandlig danser trække i dametøjet kender vi bl.a. også fra balletten ET FOLKESAGN, hvor heksen Magde ofte danses af en mandlig karakterdanser. I SNEDRONNINGEN får de tre lov til at vise deres store talent som pantomimedansere, hvor Allan Clausen er særligt fin som bedstemor, der drømmer sig tilbage til sin ungdom i en rigtig fin sekvens hvor hun går på tå og danser som i sine unge dage. Men også Tommy Edvardsen er morsom og uhyggelig som røverkonen der ønsker at æde Gerda, men ender med at falde i søvn i en kæmpe rus sammen med sine kumpaner, så Gerda kan stikke af. Laurie Nielsen har en uskyldighed og charme, der klæder hendes Gerda rigtig godt. Samtidig formår hun også at vise den udvikling Gerda gennemgår fra barn til voksen. Vincent Vernal gør en fin Kay, der får troldspejlet i øjet og ikke længere kan se kærligheden, selvom den står lige foran ham. Fremhæves også skal Sakura Inoue som røverpigen. Hun danser rollen med en vildskab og charme der kommer helt ud i salen og op på bageste række. Og Jennifer Wagstaffe er morsom og veldansende som den jaloux kragedame, der tror hendes mage flirter med Gerda.
 |
| Foto: Per Morten Abrahamsen |
Alt i alt er SNODRONNINGEN en imponerende og flot forestilling, hvor første del måske lider lidt under at blive lidt for ensformig. Men det retter anden del så i den grad op på, hvor dramaet rigtig får lov til at udspille sig og den største udvikling i hovedkaraktererne foregår. Det eneste, men desværre også store minus er, at vi aldrig får lov til at se Snedronningen i levende live på scenen. Hun låner krop og stemme af Nanna Øland Fabricius og bliver projekteret op på bagtæppet. Det skænder lidt helhedsindtrykket af forestillingen, i det forestillingens skurk mister sin uhyggelighed og autoritet ved ikke at være rigtig til stede. Det ville have klædt forestillingen med en mere ’hands-on’ skurk vi kunne gyse over.
SNEDRONNINGEN spiller i Tivolis Koncertsal til d. 29. december 2019 og varer 2t. inkl. pause. Og til slut et godt råd. Køb billetter midt for scenen, for sidder man i siderne er der meget af scenografien og noget af dansen der bliver skjult i blinde vinkler undervejs.
EVENTYR AF: H.C. Andersen KOREOGRAFI: Yuri Possokhov SCENOGRAFI OG KOSTUMER: Dronning Margrethe MUSIK: Nanna Øland Fabricius (Oh Land) LIBRETTO: Camilla Hübbe VIDEODESIGN: Morten Just LYSDESIGN: Al Crawford LYDDESIGN: Henrik Christesen MUSIK ORKESTRERET OG BEARBEJDET AF: Nanna Øland Fabricius og Adi Zukanovic BALLETCHEF: Peter Bo Bendixen
Kommentarer
Send en kommentar