MOR - Anemonen...

Anemonen, Teatret st. tv og Nørregaards Teater er gået sammen om forestillingen MOR, en dramatisering af Kim Fupz Aakesons bog af samme navn. En charmerende, finurlig og velspillet forestilling om identitet og accept. 

Foto: Per-Morten Abrahamsen

Kan man egentlig få en ny mor? Jeg mener, er der sådan en fortrydelsesret eller noget? Og hvordan gør man så? Går man bare ned i en butik og siger: ”Hej. Jeg vil gerne ha’ om en ny mor, tak”

MOR handler om Drengen, der finder sin mor så altoverskyggende pinlig med stort P, at han ønsker at bytte hende ud med en ny mor. Ikke fordi der er noget galt med hans mor, hun er sød, men altså… hun er ret tyk. Så tyk at det er pinligt! Hvis han nu havde en der var lidt mere tynd som et siv, stille og fin og gerne en som spiste masser af gulerødder. For det gør hans Mor ikke. Slet ikke. Hun er ingen kanin. Heller ikke bare lidt kanin. Hvis han nu fik sådan en Mor, så ville alt være godt. Eller ville det?

I en verden hvor vi diskuterer fat-shaming, sundhed og overvægt, må man sige forestillingen MOR er mere end aktuel. For Mor i forestillingen er stor, ikke kun kropsligt, men også personlighedsmæssigt. Hun er farvestrålende, højlydt og i Drengens øjne super pinlig. Så pinlig at han beslutter sig for at gå ind til naboen, den tynde, fine Blå Dame, der lader ham flytte ind, hvis han bare lover at kalde hende Mor. Det går drengen med til. Men når ordet mor skal over hans læber kommer alle muligt andre ord der starter med M ud i stedet. Forestillingen lægger fint op til en debat om overvægt, det at føle sig anderledes og ikke mindst accept af andre. I dramatiseringen forstår vi Drengens følelser uden brug af en belærende, løftet pegefinger. Vi krummer tæer, når drengen indvier os i sine tanker om Mor, men samtidig lærer vi med ham. 

Scenograf Christian Q Clausen har taget fint udgangspunkt i Mette-Kirtstine Baks illustrationer fra bogen. Med to store trekantede vægge på hjul, skifter fortællingen hurtigt og elegant fra Drengens og Morens lejlighed, til pølsevognen på torvet, til Den Blå Dames lejlighed. Lydbilledet er velklingende og jeg tog mig selv i at fløjte Sune Skulbøls fine titelmelodi til forestillingen, da jeg forlod salen. 

Lasse Steen Jensen er fin, høj og ranglet som Drengen, med cykelhjelm, rygsæk og helt røde kinder når Mor endnu engang er alt for pinlig. Marianne Søndergaard skifter mellem den store og hjertevarme Mor og den kliniske Blå Dame. Det gør hun med charme og vildskab, specielt når hun portrætterer Moren. Begge er de fysisk dygtige spillere, der formår at holde os tilskuere i ilden de 50 minutter forestillingen varer. 

MOR er en forestilling for børn fra 5 år og deres voksne, for det er med godt børneteater, at det er teater for alle. Og det er MOR. En forestilling der vil åbne for vigtige snakke og en god oplevelse at være sammen om.

MOR er en Co-produktion mellem Anemonen & Teatret st. tv & Nørregaards Teater. Forestillingen spiller på Anemonen frem til d. 4. oktober og varer 50 min uden pause

DRAMATISERING & INSTRUKTION: Betina Grove INSTRUKTØRKONSULENT: Anders Lundorph KOMPONIST: Sune Skulbøl Vraa SCENOGRAFI OG LYSDESIGN: Christian Q Clausen KOSTUMIER OG PARYKMAGER: Camilla Lind KOREOGRAF: Rebekka Lund MEDVIRKENDE: Marianne Søndergaard og Lasse Steen Jensen