KINKY BOOTS - Det Ny Teater...

Det Ny Teater inviterer med musicalen KINKY BOOTS indenfor til disko-dunkende musical om accept og om at finde sin plads i livet. En hjertevarm forestilling fuld af talent, der desværre bliver godt og grundig maltrakteret af dårlig lyd.

Foto: Milos Szabo

Det er ikke en stor, men til gengæld en fin og rørende historie vi præsenteres for i KINKY BOOTS. Charlie, der er arving til en skofabrik, kæmper for fabrikkens overlevelse. Han skulle have startet et nyt liv og en ny karriere i London med sin kæreste. Men far dør og Charlie skal nu lave sko. Det går ikke godt. Kollektionerne sælger ikke og han står til at skulle fyre alle sine medarbejdere og lukke fabrikken. Hjælpen kommer uventet da han møder den flamboyante natklubartist og drag queen Lola. Sammen beslutter de at producere ’kinky boots’ – glitrende og meget højhælede støvler til mænd. Og så sker der noget. De to meget forskellige mænd opdager, at de har mere tilfælles, end de nogensinde havde forestillet sig. Charlie ansætter Lola som chefdesigner. Men kan de to mænd acceptere hinandens forskelligheder? Og hvad med de ansatte på fabrikken?

Da det blev annonceret, at Det Ny Teater skulle spille KINKY BOOTS og at Silas Holst skulle spille rollen som Lola, blev der diskuteret højt og længe på de sociale medier, om det var en okay casting. Lola bliver stort set altid spillet af en sort mand og det er Silas Holst ikke. Ret beset står der ikke nogen steder, at rollen skal spilles af en farvet mand, men mange var utilfredse med den måde teatret valgte at lukke ned for kritikken. Og alligevel gjorde Holst al tvivl til skamme. Han er en glimrende Lola. Men der var alligevel noget tonedøvt over den måde, debatten fik lov til at udvikle sig på fra teatret side. Men mere om det senere.

KINKY BOOTS er Lee Prouds instruktørdebut. Han har tidligere koreograferet forestillinger på Det Ny Teater. Og det er også klart i koreografien, at Prouds talent kommer bedst til udtryk. Scenerne hvor Lola og hendes Engle indtager historien, inviterer i den grad til fest. Desværre virker det ikke som om, at spillerne har fået så meget hjælp til at skabe deres karakterer eller finde deres plads i historien. Det hele stikker til tider i alle retninger. Humoren virker også nogle steder desværre meget bagudskuende. Jeg er med på, at historien skal forestille at foregå i England i 90’erne, men nedladende vittigheder om transkønnede i en musical der ellers prædiker accept og tolerance er for lavt. Men KINKY BOOTS er en fest, det er sjov og ballade med en hjertevarm pointe og i mål kommer forestillingen også. 

Foto: Milos Szabo

Jeg havde glædet mig til at høre Kenneth Thordals oversættelse af specielt sangene, men det holdt hårdt. Det er ikke første gang, at jeg har oplevet dårlig lyd på Det Ny Teater, men til premieren på KINKY BOOTS var det desværre så skidt, at jeg stort set ikke kunne forstå et ord af hvad der blev sunget. Så snart der var mere en stemme, mudrede lyden. Orkesteret lød, af flere omgange, som om de sad i bygningen ved siden af og spillede og spillerne lød som om de både talte og sang ned i en blikspand. Og det er ikke i orden. Jeg ved at scenerummet på Det Ny Teater er svært at lave lyd i, men det skal kunne gøres bedre. Den dårlige lyd betød, at jeg havde svært ved at engagere mig i karaktererne og historien. Og sådan skal det ikke være. Slet ikke når man er et professionelt musicalteater med høje billetpriser. 

Engelske Paul Farnsworth er efterhånden blevet fast husscenograf på Det Ny Teater. Og med Kinky Boots føjer han endnu et lille mesterværk til sit CV. Med enkelte virkemidler og rekvisitter og sætstykker på hjul, skifter scenen udtryk glidende og fint, uden at tage fokus fra historien. Kostumerne spænder også bredt, fra joggingtøj til pailletkjoler og glimmer på fornemmeste vis. 

Lars Mølsted, der sidst stod på Det Ny Teater som lægen i WAITRESS, er tilbage. Og tak for det. Han spiller den jævne og lettere kedelige Charlie Price med hjerte og en renhed der brænder igennem. Vokalt har han heller aldrig været bedre. Showet stoppede nærmest efter hans store nummer ’En mand ligesom ham’. Velsunget og velspillet. Silas Holst er en lækker og velspillende Lola. Han beviser at han sagtens kan bære rollen og at castingen af ham, ikke var ’en fejl’. Han bliver en bedre og bedre musicalperformer. Jeg er ikke altid enig i hans overaffekterede tale som Lola, men det giver en fin kontrast til, når han bliver Simon, manden bag Lolas maske. Her spiller han med en fin dybde og sårbarhed. Mølsted og Holst bliver et fast fikspunkt i en flagrende flok af karakterer. Rasmus Fruergaard er sjov som den brovte og sexistiske Don, der skal lære at acceptere forskellighed. Monica Isa Andersen er sød og velsyngende som Lauren på fabrikken, der falder for Charlie og Ann Farholt har nogle skønne oneliners som den fabriksansatte Trish. 

Foto: Milos Szabo

Dramaturgisk er historien for lang og endnu engang kunne man ønske, at nogen havde været ude med grov-saksen og klippet forestillingen til.  For forestillingen bliver med sine næsten 3 timer for lang. Men så er det godt, at KINKY BOOTS slutter med et ordentligt brag, der gør, at vi alligevel går glade og opløftede ud i natten. Og så bliver vi alligevel lige nødt til at vende tilbage til snakken om debatten i medierne om valg af hovedrolle og forestilling. Det er på mange måder skønt at se det ellers noget konservative Det Ny Teater forsøge sig ud i et, for det danske musicalpublikum, mere ’moderne’ repertoire, som med fx BOOK OF MORMON, WAITRESS og nu også KINKY BOOTS. Det er fedt at teatret griber strømninger og rider med på musicalens popularitetsopblomstring. Og rigtig langt hen ad vejen fungerer forestillingerne også upåklageligt. Men på en eller anden måde, ender det ofte en smule bedaget og konservativt på det gamle teater.  Det vil klæde direktionen at lytte, lære og øve sig i at kommunikere, så man ikke ender alene og højt til vejrs på en piedestal, der kan være utroligt svær at komme ned af igen. 

KINKY BOOTS spiller på Det Ny Teater frem til og med 1. maj 2022 og varer ca. 2t 45min. inkl. pause. 

MANUSKRIPT: Harvey Fierstein MUSIK &SANGTEKSTER: Cindy Lauper ISCENESÆTTELSE & KOREOGRAFI: Lee Proud SCENOGRAFI & KOSTUMER: Paul Farnsworth MUSIKALSK INDSTUDERING: Per Engström LYSDESIGN: Timothy M. Deiling LYDDESIGN: Richard Sharratt OVERSÆTTELSE: Kenneth Thordal MEDVIRKENDE: Lars Mølsted, Silas Holst, Monica Isa Andersen, Nikoline Harriet Breienholt, Rasmus Fruergaard, Kim Hammelsvang Henriksen, Ann Farholt, m.fl.