På Aarhus Teater har en klassiker fundet vej til scenen - og hvilken en. Med OMSTIGNING TIL PARADIS får publikum stærkt spil og fremragende ensemblearbejde i en forestilling, der aldrig taber pusten.
 |
| Foto: Rumle Skafte |
Tennessee Williams skrev i 1947 klassikeren OMSTIGNING TIL PARADIS. Fortællingen om kvinden Blanche DuBois og hendes lange, frie fald mod afgrunden. En falden kvinde med trang til alkohol og unge drenge. Hvorfor skal vi beskæftige os med denne historie i 2022? For plottet kan virke både gammeldags og bedaget. Det skal vi fordi Williams formåede at skrive ind i en universel og desværre eviggyldig debat om seksualmoral, klasseskel og livsvalg.
Ægteparret Stella og Stanley bor til leje i en gammel og slidt lejlighed, hvor sveden driver af væggene, og kun kolde colaer og whisky kan stille tørsten. En dag får de besøg af Stellas søster Blanche, og hun sætter gang i et psykologisk og socialt trekantsdrama, hvor neuroserne står i giftigt flor. Blanche er fuld af søforklaringer om, hvorfor hun er kommet. Men familieformuen er formøblet og hendes skolelærerrygte blakket af en affære med en ung elev. Hun er en kvinde på randen af sammenbrud, og hendes livsløgne og sværmeriske snobberi får Stanleys frustrationer til at slå ud i lys lue. Da ordene slipper op, lukker han dæmonerne ud.
Peer Perez Øians iscenesættelse kan noget ganske særligt, der får den gamle tekst til at stå knivskarpt og aktuelt. Alle spillerne er på scenen stort set hele forestillingen, som stille tilskuere til dramaet, når de da ikke agerer orkester til de indlagte sange undervejs i forestillingen. Det giver iscenesættelsen en nærmest klaustrofobisk fortættethed. Hver eneste spiller ved hvad de skal og skifter glidende ind og ud af karakterer. Det er fænomenalt ensemblearbejde, der er en fornøjelse at se på. Forskellen på Blanche og de andre karakterer ses tydeligt i Franciska Zahles scenografi og kostumer. Blanche skiller sig ud fra de andre i kostumeringen og klasseskel og facade bliver dermed tydelig, når hun pludselig står i fin kjole og sommerhat i den hvide og hårdt oplyste scenografi. Ganske langsomt, efter hun flyttet ind hos søsteren, bliver hendes personlighed tydelig i scenografien. Det er godt tænkt. Men desværre kommer scenografien aldrig helt op at ringe for mig. Der er ikke meget dampende sydstat over det overbelyste, hvide rum.
Nanna Bøttcher er fænomenal som Blanche. Hun forstår på fornemste vis at nuancere billedet af ”den alkoholiske nymfoman”, karakteren tidligere er blevet kaldt. Hun er på en gang røv irriterende og rasende sympatisk i sin jagt på livet. ”Jeg vil ikke have realisme – jeg vil have magi” råber hun hen mod slutningen, hvor hendes skæbne er besejlet og der ingen vej er tilbage. Jacob Madsen Kvols er tilpas primitiv og underspillet som arbejdsmanden Stanley, der ofte lader næverne tale, når temperamentet løber over. Mette Døssing er en gevinst i rollen som Stella. Fanget mellem sin søster og sin mand i et trekantsdrama der ikke kan ende lykkeligt. Hun bliver på fornemste vis forestillingens hjerte, når hun forsøger at dele sol og vind lige.
Christian Hetland er hjerteskærende i rollen som den kejtede Mitch, den bløde mors dreng der bejler til Blanche og rækker ud efter kærligheden, men ikke tør, når det kommer til stykket. Carla Eleonora Feigenberg får det bedste ud af den lille bitte rolle som nabokonen Eunice og er et scoop for forestillingen; specielt når hun griber mikrofonen og synger. Victor Pascoe Medom er morsom og velsyngende som Eunice kortspillende mand Steve. Og Troels Toya er en ung mand med sans for Williams komplekse tekst. Han går ind og ud af små roller og formår at kravle under huden på os. Især når han manifesterer Blanches tabte kærlighed, den unge mand der først giftede sig med hende, for senere at tage livet af sig.
Ærligt ville jeg ønske, jeg boede tættere på Aarrhus, for så skulle jeg se OMSTIGNING TIL PARADIS igen. For at lytte til teksten, fange flere nuancer og nyde det fænomenale ensemblespil. Man skulle synes, at en spilletid på lige omkring tre timer burde kunne skræmme selv den mest hærdede teatergænger væk. Men tro mig, tiden flyver som tårerne triller til slut.
OMSTIGNING TIL PARADIS spiller på Aarhus Teater frem til d. 4. juni 2022 og varer 3t. inkl. pause.
TEKST: Tennessee Williams OVERSÆTTELSE: Louise W. Hassing ISCENESÆTTELSE: Peer Perez Øian SCENOGRAFI OG KOSTUMEDESIGN: Franciska Zahle LYSDESIGN: Jim Falk LYDDESIGN: Kim Engelbredt MEDVIRKENDE: Nanna Bøttcher, Mette Døssing, Jacob Madsen Kvols, Christian Hetland, Carla Eleonora Feigenberg, Viktor Pascoe Medom & Lukas Toya
Kommentarer
Send en kommentar