THE HUMANS - Folketeatret...

THE HUMANS på Folketeatret er amerikansk familiedrama, utrolig velspillet, utrolig morsomt og ganske uhyggeligt. Det er egentlig bare familie mødes, familie spiser sammen, familie går hver til sit igen. Og så er det alligevel så meget mere.

Foto: Gudmund Thai

Mor Dierdre og far Erik er rejst den lange vej fra hjemmet i provinsen til storbyen, hvor deres yngste datter Brigid og hendes kæreste Richard netop er flyttet ind i en saneringsmoden kælderlejlighed. Den ældste datter Aimee kommer også på besøg og har både taget sin kærestesorg og den demensramte bedstemor med i bilen. Det er meningen, at de skal fejre Thanksgiving og hygge sig sammen. Men når forventninger, frustrationer og skuffelser sidder med ved bordet, skal der så lidt til, før man går skævt af hinanden.

Kim Bjarke har iscenesat med både varme og et godt blik for den bidende sarkasme der gennemsyrer hele Stephen Karams manuskript. Palle Steen Christensens scenografi tårner sig op og omslutter os næsten helt. Man kan nærmest ikke undgå at få en smule klaustrofobi over den saneringsmodne kælderlejlighed. Men hvorfor egentlig en kælderlejlighed i New York, hvor alt ellers er bygget i højden. Måske er det fordi det er ned i dybden vi skal, for at finde alt det grimme og grumme, sandhederne og alt det familien ikke ellers ville have fortalt hinanden. En verden hvor ikke alt er, som det giver sig ud for at være. Som når sneen daler smukt udenfor stuevinduet, men det i virkeligheden er overboen der tømmer sit askebæger.

Foto: Gudmund Thai

Nanna Skaarup Voss er fin som den skrappe og sarkastiske Brigid, der bare så gerne vil leve af sin musik, men i stedet har tre jobs i servicefagene. Lucia Vinde Dirchsen er hjertegribende som søster Aimee der har så travlt med at hjælpe og tækkes andre, at hun glemmer at passe på sig selv. Nyligt forladt, fyret og med en kronisk tarmsygdom, trækker hun tårer i vores øjne. Marianne Høgsbro er den dybt demensramte bedstemor i kørestol, der ikke har mange replikker, men alligevel er den der tydeligst spejler al den latente vrede, der ligger lige under overfladen i historien. Alt det de andre undertrykker, handler hun på. Fascinerende og imponerende karakterarbejde. Paw Henriksen rammer den flinke og pligtopfyldende kæreste Richard på kornet. Den bløde mand med de store hundeøjne og alle listerne på køleskabet. Han spiller rollen på blik og kropssprog. Og så er der Lars Brygmann og Ditte Hansen som ægteparret Erik og Dierdre. Han er knudemanden, der tydeligvis er overrumplet af den lavine af livsændrende begivenheder der rammer ham for fuld smadder. Det hele startede den dag, han besøgte World Trade Center med storesøster Aimee på den helt forkerte dag i september 2001. Hun taler før hun tænker og hjælper gerne fremmede stakler, men ikke kan rumme sin mand og de fejltrin han har begået. Det stærkt og stort spiller af de to, både når det gælder om at trække tårer og grin. 

Stephens Karams tekst er klart bedst når sandhederne skal på bordet og talen flyder. Forestillingen spiller i realtid og 100 min uden pause bliver en smule langt. Men samtidig skal der ikke være pause, for intensiteten holdes flot. Jeg skal ikke spoile slutningen her. Men i min optik bliver den desværre både for lang og for animeret. Vi har forstået pointen længe før, vi når til den. Erik gemmer på en hemmelighed. Og når han endelig afslører den, falder den ærligt en smule fladt. Men det er skønt at se ægte familiedrama fyldt med ord og ufortalte hemmeligheder, der endelig bryder overfladen. THE HUMANS er en meget amerikansk tekst og fortælling, men den er samtidig eviggyldig alle steder. Og både gys og store grin gik gennem salen den eftermiddag jeg så forestillingen. 

Foto: Gudmund Thai

THE HUMANS spiller på Folketeatret frem til d. 19. marts 2023 og varer ca. 1t. 40min. uden pause.

MANUSKRIPT: Stephen Karam OVERSSÆTTELSE OG ISCENESÆTTELSE: Kim Bjarke SCENOGRAFI OG VIDEODESIGN: Palle Steen Christensen MEDVIRKENDE: Ditte Hansen, Lars Brygmann, Marianne Høgsbro, Nanna Skaarup Voss, Paw Henriksen, Lucia Vinde Dirchsen og Sumiko Jensen