tag:blogger.com,1999:blog-23184465240873987852024-03-13T11:04:35.719+01:00EN TUR I KULTURLANDLyset går ned... Nu begynder det!Karinahttp://www.blogger.com/profile/17051759181511261080noreply@blogger.comBlogger423125tag:blogger.com,1999:blog-2318446524087398785.post-45860020200774613872024-02-25T14:56:00.001+01:002024-02-25T14:56:26.724+01:00AVENUE Q - Fredericia Musicalteater<p><b>Fredericia Musicalteater hiver, med dukkemusicalen AVENUE Q, en gammel kending tilbage på scenen i en toptrimmet og lækker ny iscenesættelse og med en sikker og imponerende instruktørdebut. </b></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi994JwEfMOWkbQ6juAo3CRFJv3Kgwk0GKIIRYYIdEEo8-8nJBZ0B6pR8vnxYsbMQFQYJ_XkrRXOWuVUon4PIXZ3_jsdGjiFTmrcDHoMTkq8FJr8W_xzg84vq48N6gQ4DHCmUJJUBNg6NDpauRNS4IG0OZKiRjb3ukNds_PWEuN5bK2PE4taFnnpDdPzTk/s5364/_MG_0155.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="3576" data-original-width="5364" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi994JwEfMOWkbQ6juAo3CRFJv3Kgwk0GKIIRYYIdEEo8-8nJBZ0B6pR8vnxYsbMQFQYJ_XkrRXOWuVUon4PIXZ3_jsdGjiFTmrcDHoMTkq8FJr8W_xzg84vq48N6gQ4DHCmUJJUBNg6NDpauRNS4IG0OZKiRjb3ukNds_PWEuN5bK2PE4taFnnpDdPzTk/w640-h426/_MG_0155.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Søren Malmose</span></td></tr></tbody></table><br /><div>AVENUE Q fik premiere på Broadway i 2003 og var allerede dengang med til at rykke grænser for, hvad man kan tillade sig at sige, synge og gøre på en scene. Den har været med til at lede vejen for andre satiremusicals, som ex The Book of Mormon. I 2011 satte Fredericia Teater AVENUE Q op. Det blev en opsætning der har været med til at ændre det danske musicallandskab. På teatrets lille scene og med et stort set debuterende cast væltede forestillingen nærmest teatret. Selv med sit meget amerikanske udtryk var den med til at ændre rammen for, hvad der var tilladt på den danske teaterscene. Personligt tog jeg selv turen fra Aarhus, hvor jeg studerede på daværende tidspunkt, til Fredericia tre gange for at se forestillingen; helt betaget af performerne og dukkernes samspil, musikken og ikke mindst humoren. Det var derfor med en frygt og bæven jeg satte mig til rette i teatret til opsætningen her i 2024. For meget er sket siden forestillingen sidst var på scenen i 2011. Stereotype personfremstillinger, nedladende sprogbrug og kulturel appropriation er bare ikke sjovt mere. Og her kunne AVENUE Q i 2024 meget nemt lande mellem to stole. Men al min frygt blev gjort til skamme. Forestillingen holder heldigvis stadig i 2024, bl.a. takket være en opdatering af scenografi/kostumer og en glimrende instruktion. </div><div><br /></div><div>Handlingen er egentlig ganske enkel: Princeton – frisk og nyudklækket fra Uni – kommer til New York med store drømme om at redde verden og en meget slunken bankbog. Det eneste sted, han har råd til at bosætte sig, er på Avenue Q. Dér kommer han til at bo side om side med en række finurlige og festlige typer: Brian, en arbejdsløs komiker og hans kæreste Christmas Eve. Lucy the Slut, den dampende varme femme fatale, der kan nogle tricks og Rod, som i hvert fald IKKE er til mænd. Den entreprenante Trekkie Monster, som har en helt særlig kærlighed til internettet og sidst men ikke mindst, den charmerende børnehaveklasselærerassistent Kate Monster med de store ambitioner. I fællesskab kæmper Princeton og hans nye venner med helt reelle problemer som arbejdsløshed, kærlighed og selve formålet med livet.</div><div><br /></div><div>Med et visuelt udtryk og dukker, som var forestillingen et afsnit af Sesame Street eller The Muppet Show, lader AVENUE Q sine karakterer dumme sig, drikke sig stive, dyrke heftig sex og synge sange om racisme og internetporno. Det burde ikke kunne fungere i ”krænkelsesparate” 2024, men det gør det. Og grunden er egentlig ganske simpel, for når det er dukker der synger om liderlighed, onani, homoseksualitet, skadefryd og racisme, glider det ganske let ned, mens vi sidder og betages af dukkernes ”nuttethed”. Ikke alle karakterer er dukker. Der er f.eks. den japanske kvinde Christmas Eve, der trods sin uddannelse som pykolog, kun kan få job i den kinesiske grillbar. Hun taler med tyk asiatisk accent og gør alt det på scenen der er ”forbudt”, når det handler om at repræsentere race. Og alligevel bliver hun den stærkeste karakter i forestillingen, fordi hun bliver alle de andre karakterers faste klippe i det oprørte hav, der er livet på Avenue Q. Det er et snedigt dramaturgisk greb, der er gør, at vi ikke kan lade være med at holde af hende, som vi også kommer til, med alle de andre karakterer, om de er dukker eller mennesker, med eller uden pels</div><div><br /></div><br /><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiFxvdFuN2NuYwheylrY1x9Idg7uWte4E85ueUmnvVwMuahyNmcVmeWwJlRLFVOCrubFYdjHoEtXLlW_B84BX1a8MPfNlthlOoB-wvpvr7QQEvgsnedRn7ilYWCUpsA-uJFugL4OSjpQehELxdhU7aqTRIx_f6u3yp_vTwLfFm7cy3_cTsGY7eYm3hSP_c/s5278/_MG_0207.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="3518" data-original-width="5278" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiFxvdFuN2NuYwheylrY1x9Idg7uWte4E85ueUmnvVwMuahyNmcVmeWwJlRLFVOCrubFYdjHoEtXLlW_B84BX1a8MPfNlthlOoB-wvpvr7QQEvgsnedRn7ilYWCUpsA-uJFugL4OSjpQehELxdhU7aqTRIx_f6u3yp_vTwLfFm7cy3_cTsGY7eYm3hSP_c/w640-h426/_MG_0207.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Søren Malmose</span></td></tr></tbody></table><br /><div>I spidsen for det lille ensemble står Diluckshan Jeyaratnam stærkt som den unge Princeton og som den skabshomoseksuelle børshandler Rod. Både dukkeføring og stemmen sidder i skabet. Måske er hans Rod en anelse hektisk, men mon ikke det falder på plads, når forestillingen har spillet sig mere varm?!</div><div>Kathrine Lemmeke Madsen der debuterede med et brag i Charles Tante - også på Fredericia Musicalteater - har både stemmen og sødmen som Kate Monster, der så gerne vil finde kærligheden og tilpas frækhed som den vampede Lucy the Slut, der forfører Princeton, da han er allerdybest nede. Det bliver kun mere og mere interessant at følge hende. </div><div>Oliver J.B. Aagaard-Williams spiller, som han også gjorde i 2011, den fallerede barnestjerne Gary Coleman, der nu er vicevært på Avenue Q. Det gør han med lethed og charme og med en god portion erfaring, der klæder 2024-versionen af rollen. Linda Arunee Olofsson, vi sidst så som Kim i Miss Saigon på Det Ny Teater, er vidunderlig med både tyk accent og stor sangstemme som Christmas Eve. Magnus Bruno spiller det liderlige monster Trekkie med tilpas megen charme og respekt. Også han bliver spændende at følge i fremtiden. </div><div><br /></div><div>AVENUE Q er en ensembleforestilling og Lars Mølsted formår i sin virkelig flotte debut som iscenesætter at samspille de syv performere, der glidende og let overtager dukker for hinanden og formår at fortælle historien, så vi ganske glemmer hvem der er dukker og hvem der er mennesker. Scenografien har fået et gevaldigt løft fra originalen. Store LED-skærme giver mulighed for at ændre baggrunden og små ”pædagogiske” videoer dukker op undervejs og leder igen tankerne hen på forklarende børne-tv fra 70’erne og 80’erne. Det er med til at give forestillingen et naivistisk udtryk og endnu et lag til satiren. For nok er det en dukkemusical, men den er ikke for børn. </div><div><br /></div><div>En lille anke skulle være, at ikke alt er fulgt lige godt med op i 2024. For hvor meget jeg end elsker sangen ”Dit internet er til sex”, så tror jeg ikke at internettet og alle dets muligheder er lige så fascinerende i dag, som det var i 2003. Og når Princeton har brændt en cd til Kate med alle hans yndlingsnumre på, virker det også en smule gammeldags. I dag ville han vel bare dele en spilliste fra Spotify og være videre. </div><div><br /></div><div>Men alt i alt beviser Fredericia Musicalteater med AVENUE Q, at de ligger helt i toppen af musicalformidling i Danmark, med et mod til at give os nogle af de forestillinger vi ikke nødvendigvis ser på andre af landets scener. </div><br /><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgpB9qIalTLBSO56-u2ldKCqR8DDaQVfdvbB_MRsmsWXviNQppZq1Zx8iJwKk30-FyZ7TvTpukhTvXR6lPCgibNKumnnpigGAGzqzqM3lSUfeBjXk_EniLZH8S5qma2Xx7zmY3UbgwattxqthBGg2ux_05TRBW0JsCKLZzkbzjL4PPbg-phxipxUNAl5qU/s5472/_MG_0870.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="3648" data-original-width="5472" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgpB9qIalTLBSO56-u2ldKCqR8DDaQVfdvbB_MRsmsWXviNQppZq1Zx8iJwKk30-FyZ7TvTpukhTvXR6lPCgibNKumnnpigGAGzqzqM3lSUfeBjXk_EniLZH8S5qma2Xx7zmY3UbgwattxqthBGg2ux_05TRBW0JsCKLZzkbzjL4PPbg-phxipxUNAl5qU/w640-h426/_MG_0870.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Søren Malmose</span></td></tr></tbody></table><br /><p>AVENUE Q spiller på Fredericia Musicalteater frem til d. 16. marts 2024 og varer 2t.10min. inkl. pause. </p><p><i>INSTRUKTØR: Lars Mølsted MANUSKRIPT: Jeff Whitty MUSIK OG TEKST: Robert Lopez & Jeff Marx OVERSÆTTELSE: Helle Hansen SCENOGRAF: Nevena Prodanovic KOREOGRAF: Heidi Scheibye KOSTUMEDESIGN: Lotte Martine Blichfeldt KAPELMESTER: Martin Konge LYDDESIGN: Peter Løvenhardt LYSDESIGN: Martin Jensen VIDEODESIGN: Jonas Scott Di Hu & Sebastian Friis Thormod DUKKETRÆNER: Sofie Heidelbach DUKKERESTAURERER: Susanne Morthorst Staal PRODUKTIONSLEDER: Bo Kudsk FORESTILLINGSLEDER: Danny Bækmand Testern REKVISITØR: Tine Schlosser FORESTILLINGSBILLEDER: Søren Malmose MEDVIRKENDE: Diluckshan Jeyaratnam, Kathrine Lemmeke Madsen, Linda Arunee Olofsson, Oliver J.B. Aagaard-Williams, Magnus Bruno, Cecilie Thiim, Mark Vinter, Lars Møllenberg (Percussion), Morten Øberg (Saxofon, klarinet, fløjte), Frederik Bak (Bas), Morten Gildberg-Hansen (Keyboard II), Steffen Schakinger (Guitar) </i></p>Karinahttp://www.blogger.com/profile/17051759181511261080noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2318446524087398785.post-66384478930134504852024-02-18T12:45:00.002+01:002024-02-25T11:01:09.989+01:00MATADOR - One and Only Musical<p><b>One and Only Musical kaster sig over en kæmpe opsætning af MATADOR - THE MUSCIAL. En forestilling der lander med et kæmpe brag trods store ambitioner og et dygtigt og velsyngende cast. </b></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgSv59dMmiHeYVGAjvM4cy9XcM7ZUNarHSCoa3scmgYjLAwEig6xMpGsQ_iyJRcaJgfbxzOt1U_nb8AnPDUbYB1-RvPK_1SzzdXYALoTjC-0CLbs-36cmrWhGyws3wOSsc8hhklmqGB4BTzDMWBXUsWHoyjWl9LmE_VVVxxGK8RoDiajgTQgYua7eSoZwo/s5181/Matador1.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="3456" data-original-width="5181" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgSv59dMmiHeYVGAjvM4cy9XcM7ZUNarHSCoa3scmgYjLAwEig6xMpGsQ_iyJRcaJgfbxzOt1U_nb8AnPDUbYB1-RvPK_1SzzdXYALoTjC-0CLbs-36cmrWhGyws3wOSsc8hhklmqGB4BTzDMWBXUsWHoyjWl9LmE_VVVxxGK8RoDiajgTQgYua7eSoZwo/w640-h426/Matador1.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Miklos Szabo</span></td></tr></tbody></table><br /><div>Der findes næppe noget, der afspejler den danske folkesjæl bedre end Lise Nørgaard og Erik Ballings tv-serie MATADOR. Man skal have levet under en sten for ikke på et eller andet tidspunkt i sit liv at være blevet præsenteret for serien. Historien om den rejsende i manufaktur og enkemand, Mads Skjern der, sammen med sin lille søn, slår sig ned i den lille by Korsbæk og åbner Tøjhuset som konkurrent til det dårligt ledede Damernes Magasin. Historien om hvad der sker, når sæderne falder og nye kommer til. Men mest historien om ambition så stor, at den kommer til at smadre alt for vores hovedperson, der måske på overfladen til slut ser ud til at have alt, men har mistet dem der står tættest på ham.</div><div>I 2007 forsøgte man første gang at lave serien om til en musical, med musik af Clements og manuskript og instruktion af Peter Langdal. Det blev en eklatant anmelderfiasko. Nu forsøger One and Only Musicals så igen at skabe en musical ud af den over 24 timer lange tv-serie. Og også denne gang lykkes det desværre fælt. </div><div><br /></div><div>At få seriens 24 episoder kogt ned til en 2,5times musical kræver dramaturgisk- og tekstlig snilde. Med alle de lag og karakterer der er Lise Nørgaards oprindelige MATADOR, kan det synes som en umulig og utaknemmelig opgave at forsøge at få det barberet ned til en sammenhængende historie, der giver mening, selv for den stakkel, der måtte have levet under en sten og aldrig før er stødt på MATADOR. Susanne Bier og Anders Thomas Jensen - der også sammen lavede manus til musicalversionen af Den Skaldede Frisør - har taget nogle spændende valg og barberet persongalleriet gevaldigt ned. Det centrale i Jensens og Biers manus bliver kampen for kærligheden og accepten af det anderledes og det der synes at falde udenfor normen, hvilket er et modigt valg, der resulterer i en nærmest pinlig slutning. Men den vender vi tilbage til. </div><div><br /></div><br /><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhfsE5vNtnPdQwJZ_4XCfxsmYkj-kaE9bjabZPtP9icxOfnIN22OTXXxF2ubPfEqoECUxrEGCYHEIEB8HeRFAb6R4-WwHa7ycLQ62n0KVRF07PgBj0hFCTug0MiW334vmegNkv_a-JmtLprDRIsiN9ni9mQ8vNgC4P9sfN72xhc3c9OHms5F51jaoP9wgc/s7766/Matador3.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="5180" data-original-width="7766" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhfsE5vNtnPdQwJZ_4XCfxsmYkj-kaE9bjabZPtP9icxOfnIN22OTXXxF2ubPfEqoECUxrEGCYHEIEB8HeRFAb6R4-WwHa7ycLQ62n0KVRF07PgBj0hFCTug0MiW334vmegNkv_a-JmtLprDRIsiN9ni9mQ8vNgC4P9sfN72xhc3c9OHms5F51jaoP9wgc/w640-h426/Matador3.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Miklos Szabo</span></td></tr></tbody></table><br /><p class="MsoNormal">Handlingen suser afsted, så vi nærmest får åndenød, hvilket
ikke bliver bedre af Benjamin la Cours flimrende scenografi, der, gennem videoprojektioner
farer afsted. Og har du aldrig set MATADOR, kommer du ikke til at kunne forstå
et hak af musicalen. Der refereres i et væk til karakterer og begivenheder, uden
at vi får lov til at opleve det. Flere gange ved forestillingen ikke om den
skal være en musical med noget på hjerte, eller en revy med lange og ikke sjove
sketchses. Ragnhild Kaasgaard og Daimi Gentle gør begge deres ypperste i
rollerne som Misse Møghe og hendes dominerende mor, men de bliver bare uheldigt
fyld i stedet for den komiske forløsning, de burde have været. <o:p></o:p></p>
<p class="MsoNormal">Burhan G. og Lise Cabble har skrevet sangene til
forestillingen, der, selvom de klinger af dejlig let pop, er svære at sætte ind
i en musicalsammenhæng. Da Kresten og Elisabeth møder hinanden første gang, er
det i en sang, hvor sætningen ”Dine øjne blænder mig”, bliver gentaget igen og
igen i en uendelighed. Anja Gaardbos koreografi er flot og energisk, men måske
en anelse for mekanisk. Og stakkels Mads og de mange dansere, når kasse-symbolikken
bliver trukket frem igen og igen. Papkasser bliver slæbt ind og ud af scenen, indtil
de til slut, får så mange slag, at de ligger iturevne på scenen, som vores
hovedperson Mads. <o:p></o:p></p>
<p class="MsoNormal">Og her kommer vi til slutningen. Vil du ikke have den spoilet,
så spring følgende afsnit over: <br />
I tv-serien ender Mads som Svensk Konsul og Ridder af Dannebrog til bords til
Varnæs sølvbryllup, mens hans bror tørt konstaterer ”Mads har alt.” For Mads
har ikke alt. Nok har han penge og forretninger, men han har skubbet sin
familie fra sig i jagten på anerkendelse, magt og penge. <br />
Her har manuskriptforfatterne i stedet besluttet sig for, at lade Mads angre
sine handlinger, bryde sammen og bede om tilgivelse. Og pludselig har Mads virkelig
alt og Krestens afsluttende replik er ikke længere en ironisk kommentar, men kommer
i stedet til at klinge underligt hult. Et kæmpe fejlskud i jagten på en lykkelig
slutning. <o:p></o:p></p>
<p class="MsoNormal"><br />
Mange karakterer savnes. Der er ingen Doktor Hansen, Jørgen Varnæs og Gitte
Graae eller Laurits ’røde’ Jensen. Selv Agnes, seriens egentlige hovedperson
med den største udviklingshistorie, bliver ikke nævnt med et ord. Og nok er
Bolt, Grisehandleren og Fede med, men så kort, at det næsten bliver unødvendigt.
Og sådan kunne man blive ved. Paradokset er, at man nok skal være meget stor fan
af serien for at købe billetter til musicalen. Men når det hele går så stærkt,
at størstedelen af handlingen er blevet hurtige genfortællinger mellem
karaktererne på scenen, tænker jeg, at selv den største fan vil give fortabt. <o:p></o:p></p>
<p class="MsoNormal">Det der trods alt gør forestillingen tålelig at se, er
castet. Lea Thiim Haarder får lov at synge en af forestillingens bedste sange,
der passer perfekt til hendes mørke stemme. Hendes Ingeborg er mild og favnende,
men mangler måske det lag, der kan forklare os, hvorfor hun vælger at blive hos
sin mand. Nicolai Jørgensen er udmærket som Mads, men han er næsten for jovial
og rund til karakteren og jeg kunne ikke undgå at sidde og savne den
indremissionske og indebrændte Mads, der giver køb på sine principper for ussel
mammon. Jørgensen var til premieren noget hæmmet af et uheld han havde haft dagen
før til generalprøven. Hans ben er brækket og hans menisk læderet, hvilket betød
at han spillede premieren med en krykke og i samme kostume og ikke deltog i
nogle dansenumre. Og allerede til anden forestilling var han skiftet ud med Joakim
Tranberg, der spiller rollen, indtil Jørgensen er klar til at gå på scenen igen.
<br />
Carsten Svendsen og Annette Heick er både velspillende og velsyngende som
Kresten og Elisabeth. Jon Lange giver os en sympatisk Hans Christian Varnæs og Marie
Dalsgaard rammer plet med en vidunderlig Maude, der ligger sig tæt op ad Malene
Schwartzs gestaltning af karakteren. Gordon Kennedy og Line Krogholm er voldsomt
underbrugte som Grisehandleren og hans Katrine. Søren Torpegaard Lund er en
velspillende Daniel Skjern, der får aftenens største og mest fortjente bifald
efter sangen ”En dreng som mig”, der bliver forestillingens rørende lyspunkt. <o:p></o:p></p>
<p class="MsoNormal">Jeg håber vi nu kan nå til enighed om, at lade MATADOR ligge
i fremtiden, lige meget hvor fristende det må være at kaste sig over den for profittens
skyld. One and Only Musical kommer dog nok ikke til at mærke noget på hverken publikumsbelægningen
eller pengepungen - der skulle allerede være solgt tæt på 100.000 billetter. Og
med de billetpriser der holdes, må man gætte på, at der bliver smilet hele
vejen til banken. </p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjKzajvuWrfqB2dwV4_Wq1sgGhWo1IbdZKZxfVkFWQvyIJa6cD9IWSo3uqjP2R5a0KdaZYt8ROCJJ2MmKoejaIJv1Q8HTczIvXEr33KiztzemNPibIPa3jmOpvzkolB8zbeuNe-pQZz_6MxStegNfe1ettaVTKSHwDilDj1MnYNBJ41Dx0wZf5y70nzxYw/s7361/Matador5.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="4910" data-original-width="7361" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjKzajvuWrfqB2dwV4_Wq1sgGhWo1IbdZKZxfVkFWQvyIJa6cD9IWSo3uqjP2R5a0KdaZYt8ROCJJ2MmKoejaIJv1Q8HTczIvXEr33KiztzemNPibIPa3jmOpvzkolB8zbeuNe-pQZz_6MxStegNfe1ettaVTKSHwDilDj1MnYNBJ41Dx0wZf5y70nzxYw/w640-h426/Matador5.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Miklos Szabo</span></td></tr></tbody></table><br /><div><div>MATADOR spiller i Falkonersalen, København den 15. februar - 13. april, Musikteatret Holstebro den 17. - 28. april og Vejle Musikteater den 1. - 18. maj, 2024. Forestillingen varer ca. 2t. 45min. inkl. pause.</div><div><br /></div><div><i>PRODUKTIONSSAMARBEJDE: Hele Danmarks Musicalteater, bestående af One and Only Musicals, Vejle Musikteater og Musikteatret Holstebro ORIGINALT MANUSKRIPT: Lise Nørgaard, Anders Thomas Jensen og Susanne Bier MUSIK: Lise Cabble og Burhan G INSTRUKTØR: Frede Gulbrandsen KOREOGRAF: Anja Gaardbo SCENOGRAF: Benjamin la Cour KOSTUMEDESIGN: Astrid Lynge Ottosen EXECUTIVE MUSIC PRODUCER: Joakim Pedersen KAPELMESTER: Mikkel Gomard PRODUCENNT: Rikke Lange og Louise Münzberger. EXECUTIVE PRODUCERS: Susanne Bier og Jesper Winge Leisner MEDVIRKENDE Nicolai Jørgensen, Lea Thiim Harder, Annette Heick, Carsten Svendsen, Jon Lange, Marie Dalsgaard, Daimi Gentle, Ragnhild Kaasgaard, Gordon Kennedy, Line Krogholm, René Wormark, Nanna Rossen, Søren Torpegaard Lund, Alberte Kyst, Joakim Tranberg, Thomas Bang, Regitze Desirée Glenthøj, Jacob Ditlev, Mathilde Zeuner, Marie Mourir, Rikke Bendsen og børneskuespillere: Viola Fur Dahl / Naya Braastrup Dannefeldt / Smilla Løkke Borg, Carl Løber Roliggaard / Kamma Gwen Lind / Elias Norman Lassenius Kramp / William Kruhøffer-Kotsis, Kamma Gwen Lind / Naya Braastrup Dannefeldt, Anker Johan Aagaard Hartmann / Arthur Gomard.</i></div></div>Karinahttp://www.blogger.com/profile/17051759181511261080noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2318446524087398785.post-68228469129107337572024-02-14T12:01:00.001+01:002024-02-14T12:01:22.339+01:00MYCELIUM - Anemonen og MYKA<p><b>Anemonen og MYKA inviterer de allermindste teaterpublikummer ind til en sansemættet danseforestilling om svampenes forunderlige verden. En oplagt mulighed for at give sin baby en rolig indføring i teatrets magiske verden. </b></p><p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi1sp3j5XazaWLhSSU_gWZB7YO2yC5ysZqVuaCTgYUmyCmqGwcoDOFfsckld88oufy0vgfqdnZGkZiVAgdRl7BSKrzpnyJPmdrKKXbdEJhOB1jlnuF4rLB-q4V1KRnUMyw_aPMoBGpM6Kgi-B5RL4bRKRsX_UDQ_ieqvKjvcPZPe3muPI9LK0xQlHA_PRI/s500/Anenmonen2.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="282" data-original-width="500" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi1sp3j5XazaWLhSSU_gWZB7YO2yC5ysZqVuaCTgYUmyCmqGwcoDOFfsckld88oufy0vgfqdnZGkZiVAgdRl7BSKrzpnyJPmdrKKXbdEJhOB1jlnuF4rLB-q4V1KRnUMyw_aPMoBGpM6Kgi-B5RL4bRKRsX_UDQ_ieqvKjvcPZPe3muPI9LK0xQlHA_PRI/w640-h360/Anenmonen2.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Anne Sofie Vermund</span></td></tr></tbody></table><br /></p><p>MYKA og Anemonen tager publikum med på en sansemættende oplevelsesrejse i danseforestillingen og installationen MYCELIUM. Forestillingen handler om svampenes magiske evner til at skabe forbundethed, omsorg og balance i naturens økosystemer.</p><p>På Anemonen er det de mindste gæster der er i fokus i forestillingen MYCELIUM, en danseinstallation for de 2-24 måneder gamle. Babyerne bliver inviteret ind i en rum fuld af bløde gulvtæpper og forunderligt lys, mens de to dansere Kristian Refslund og Joel Fritzon bevæger sig flydende og omfavnende foran de små. Svampe vokser frem paddehatte skyder op. Dansen tager små 20 minutter og derefter inviteres de små til at blive og udforske rummet. </p><p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhpvEAmsgfqGIM7rJfLnO-wEp8inf9LlMBsPRmOMK2QMOCPDApCVhwM-9hDl5U3dLhZXYoZQsDiX0-XGsU8q14HIRghveF7bR_pS0T1ZXPeSIvyuPLxBtnYDU4Ug2-FvtIMI6zY4OGkB5cojbuuYIfYjiClJe0LUE2c0JgKtA8e3vr55HS4cHFKbR36fls/s846/Anemonen3.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="846" data-original-width="500" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhpvEAmsgfqGIM7rJfLnO-wEp8inf9LlMBsPRmOMK2QMOCPDApCVhwM-9hDl5U3dLhZXYoZQsDiX0-XGsU8q14HIRghveF7bR_pS0T1ZXPeSIvyuPLxBtnYDU4Ug2-FvtIMI6zY4OGkB5cojbuuYIfYjiClJe0LUE2c0JgKtA8e3vr55HS4cHFKbR36fls/w378-h640/Anemonen3.jpg" width="378" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Anne Sofie Vermund</span></td></tr></tbody></table></p><p>Jeg havde selskab af Martha på 14 måneder, der for allerførste gang fik lov at opleve teater specifikt skabt til hendes målgruppe. Og det var hele oplevelsen værd. Det er så nemt for os voksne at ende med at sidde og tolke på både scenografi og bevægelse, men at se en baby interagere med rummet og danserne gav meget mere mening, end det jeg selv kunne tolke mig til. </p><p>My Grönholdts koreografi er både omfavnende og inviterende. Erik Christoffersen har komponeret musik, der matcher koreografien fint. Anne Sofie Vermunds scenografi er fin og fuld af lys, men mangler måske det allersidste for at komme helt i mål. </p><p>Fra man træder ind ad porten hos Anemonen til man går igen, er fokus på de mindste og der er plads til leg og til at udforske. En oplagt mulighed for at give de mindste en introduktion til scenekunst. </p><p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg1QhuqdJcMGvwmOqzH5V62pwdVYnRup7BRLk5aaEcWcuX0ztCkbe7fPBYPo0eQIR4bVGuWm6Vvt15rSLLUa2rieWWgml4KLSEEfwA6UcnSWUoIPvQoE1YEgJUbny-5EyjEdFlaLqSfOXPnDgTlv04Zg_DuWKDB_Xx1wgI3AgyusWolUkAhC-d7cIhD-Yg/s500/Anemonen1.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="282" data-original-width="500" height="360" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg1QhuqdJcMGvwmOqzH5V62pwdVYnRup7BRLk5aaEcWcuX0ztCkbe7fPBYPo0eQIR4bVGuWm6Vvt15rSLLUa2rieWWgml4KLSEEfwA6UcnSWUoIPvQoE1YEgJUbny-5EyjEdFlaLqSfOXPnDgTlv04Zg_DuWKDB_Xx1wgI3AgyusWolUkAhC-d7cIhD-Yg/w640-h360/Anemonen1.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Anne Sofie Vermund</span></td></tr></tbody></table><br /></p><p>MYCELIUM er en samproduktion mellem MYKA og Anemonen og er en danseinstallation for babyer mellem 2-24 måneder. Forestillingen spiller på Anemonen frem til d. 3. marts 2024</p><p><i>IDÉ OG KOCEPTUDVIKLING: Anemonen, Anne Sofie Vermund og MYKA/My Grönholdt KOREOGRAF: My Grönholdt SCENOGRAF OG BILLEDKUNSTNER: Anne Sofie Vermund KOMPONIST: Erik Christoffersen KOSTUMEDESIGNER: Stina Resting KONSULENT OG TEKST: Amalie Smith DANSERE: Kristian Refslund & Joel Fritzon STAND-IN DANSER: Julie Rasmussen</i></p>Karinahttp://www.blogger.com/profile/17051759181511261080noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2318446524087398785.post-20779303054544000992024-02-11T19:08:00.002+01:002024-02-18T12:56:51.086+01:00DEN FORTRYLLEDE KUFFERT - Fredericia Musicalteater<p><b>På Fredericia Musicalteater holder de traditionen i hævd og spiller
musical for de yngste i vinterferien. I år er det DEN FORTRYLLEDE KUFFERT, der
med fantasi og charme lærer os at drømme med Emil, Mira og fantasidragen BEO.</b></p><p class="MsoNormal"><o:p></o:p></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi83iBjyPz8UsLGvRn8gtuUgD5ir-9q1XhsnmcAuKdRV453hiItNg8SnCIziLQohxbv2PvrMlxNJi3JqIt-ucKtsmpROVD52Hr29EoJF1WqtL63o1bnFJFCrNdV-MbPUyNEqmAwboRj1XG7imKv52kiPGub2GD2eUoGID4JR4Z3e8nc32aQNWI5AF6IHa0/s2048/Den%20fortrylledde%20kuffert%201.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1365" data-original-width="2048" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi83iBjyPz8UsLGvRn8gtuUgD5ir-9q1XhsnmcAuKdRV453hiItNg8SnCIziLQohxbv2PvrMlxNJi3JqIt-ucKtsmpROVD52Hr29EoJF1WqtL63o1bnFJFCrNdV-MbPUyNEqmAwboRj1XG7imKv52kiPGub2GD2eUoGID4JR4Z3e8nc32aQNWI5AF6IHa0/w640-h426/Den%20fortrylledde%20kuffert%201.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Søren Malmose</span></td></tr></tbody></table><br /><div>DEN FORTRYLLEDE KUFFERT er fyldt med ting, der for det blotte øje ser almindelige ud. Men den gamle kuffert holder på en hemmelighed. Mira og Emil dykker ned i den gamle kuffert med deres nye mystiske og knappespisende drageven, Beo. Og før Mira og Emil ved af det, er de på deres livs eventyr, hvor katte kan cykle, kål er den nye livret til jul, der skal stepdanses på livet løs og hvor superhelte også kan have en dårlig dag.</div><div><br /></div><div>DEN FLYVENDE KUFFERT er Fredericia Musicalteaters nyeste forestilling til det yngste publikum. Forestillingen er skabt gennem workshops med børn og lærere fra lokalområdet og musikken er skrevet af unge, udvalgte komponister som en del af en et talentudviklingsprogram støttet af Koda Kultur. </div><div>Ideen er god. To børn, en kuffert fuld af ting og udklædning og fatasidragen Beo, der er delvis hest, delfin, ged og krage, men mestendels skabt af fantasi. Sammen med et band bestående af tre musikere fortæller de igennem sange om venskaber, ensomhed, klima og krige og alt det andet der kan fylde i børns bevidsthed. </div><div><br /></div><div>Mira Andrea Balolli og Emil Asbjørn Madsen matcher hinanden og de bakkes godt op af Sofie Haidelbach, der både styrer og lægger stemme til dragen Beo. Med en spilletid på 50 min kan de fleste være med, men alligevel var det på premieren som om, at de helt små mistede koncentrationen hen mod slutningen. Fredericia Musicalteater anbefaler forestillingen fra 3 år og op. Jeg vil dog mene, at børn skal være en 5-6 år for at begynde at få det optimale ud af forestillingen. Der er ikke en konkret handlingslinje i historien og nogle af sangene tager lidt tunge emner op. Og det er måske det, der kan være DEN FLYVENDE KUFFERTS svage punkt. I min optik er børn i indskolingen og på mellemtrinnet den primære målgruppe. Hvis der skal videreudvikles på forestillingen, trænger den til en dramaturgisk opstramning og en tydeliggørelse af forestillingens tematikker.</div><div> </div><div>Alt i alt er DEN FORTRYLLEDE KUFFERT dog en oplagt feriebeskæftigelse. Der er god musik og en fin og rørende fortælling om venskab til både børn og voksne.</div><br /><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgNAo8u8FnQpVAvFUmMZZUkvSJgYKT-Hckb8FKJAjY7bDbB329nhrFU2OcFTPlPryOVg1Nh52_y93p6xWJfw4x0M6GhBHhD9BML4-qvufLy2i9K0-k7dKqLLFzCwVJ-TlhYOADNLmmuJdWvfOLTnqbdlnGO5sABgd7tTNelz-fALod4l92whjFLgEd_zFI/s2048/Den%20fortrylledde%20kuffert%202.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1365" data-original-width="2048" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgNAo8u8FnQpVAvFUmMZZUkvSJgYKT-Hckb8FKJAjY7bDbB329nhrFU2OcFTPlPryOVg1Nh52_y93p6xWJfw4x0M6GhBHhD9BML4-qvufLy2i9K0-k7dKqLLFzCwVJ-TlhYOADNLmmuJdWvfOLTnqbdlnGO5sABgd7tTNelz-fALod4l92whjFLgEd_zFI/w640-h426/Den%20fortrylledde%20kuffert%202.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Søren Malmose</span></td></tr></tbody></table><br /><p>DEN FORTRYLLEDE KUFFERT spiller på Fredericia Musicalteater frem til d. 17/2 - 2024 og varer ca. 50 min. uden pause</p><p><i>IDÉ OG KONCEPT: Rob Hartmann, Thomas Bay og Katja Lotsberg Nilsen INSTRUKTØR: Liv Stevns KOMPONISTER/TEKSTFORFATTERE: Mille Lambert og Kristoffer Nybye KOMPONISTER/TEKSFORFATTERE: Morten Gildberg-Hansen og Ingeborg Bjarno Thomsen, Kristoffer Rahbek, Luna Stage, Line Staun Jensen, Jasmin Maria Ader Gauguin DUKKEUDVIKLER: Susanne Morthorst Staal PLAKATDESIGN / KEY VISUAL: Ane Nejsum KAPELMESTER: David Tølbøll MEDVIRKENDE: Mira Andrea Balolli, Emil Asbjørn Madsen og Sofie Haidelbach</i></p>Karinahttp://www.blogger.com/profile/17051759181511261080noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2318446524087398785.post-13840434679432555512024-02-10T08:38:00.000+01:002024-02-10T08:38:05.235+01:00MIN MOR SIGER - Aveny-T<p><b>På Aveny-T rimer hjerte på smerte i iscenesættelsen af Stine Pilgaards debutroman MIN MOR SIGER. Et festligt og farvestrålende blik ind i knuste hjerter og pinlige forældre med en Sofie Torp i topform i centrum.</b></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgBS_nRtCc6zGUzAfuyJuD12jDUBT2cvb5M7bKxWYb5w33mvax1ZhMmsuz__dw7EaoqA5HrK79yrml236EnIJlUJxNFLSxtg4sPndJaYitLsQsTTYqlXRUHKSC8ndz6KDvPZ6-7Z-6QB0D6K1_mfj7ABY-W3hRkg84PvQKsimaWsb8zhuDzAbQyIFYOSII/s6000/5.MMS_Aveny-T_Emil-Indiana-Holm.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="4000" data-original-width="6000" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgBS_nRtCc6zGUzAfuyJuD12jDUBT2cvb5M7bKxWYb5w33mvax1ZhMmsuz__dw7EaoqA5HrK79yrml236EnIJlUJxNFLSxtg4sPndJaYitLsQsTTYqlXRUHKSC8ndz6KDvPZ6-7Z-6QB0D6K1_mfj7ABY-W3hRkg84PvQKsimaWsb8zhuDzAbQyIFYOSII/w640-h426/5.MMS_Aveny-T_Emil-Indiana-Holm.jpeg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Emil Indiana Holm</span></td></tr></tbody></table><br /><div>Sofie Torp er forestillingens lysende midtpunkt. Med en tilpas blanding af højtråbende vrede og forknyt hjertesorg, formår hun at spille den navlepillende kvinde med charme og overskud, så karakteren får både kant og varme. Hun bliver flankeret af Nina Rask og Laurits Emanuel, begge med humor og overskud</div><div><br /></div><div>Laurits Emanuel Beviser sit værd som både sangskriver og performer. Forestillingens fine ’søhestemonologer’ sat til musik, giver fortællingen nuancer og vores hovedpersonen en vis sårbarhed. Desværre er disse musik-mellemstykker dog også med til at trække forestillingens tempo ned. Hen mod slutningen kommer det hele til at stå lidt i tomgang. Hjerte-smerte rimene bliver en anelse for meget og der savnes fremdrift.</div><div> </div><div>Simone Bartholins scenografi er et psykedelisk spejlkabinet af farver og former, der matcher forestillingens fortællestil. Tæt på for meget og i hvert fald over the top. </div><div><br /></div><div>MON MOR SIGER er hyggeligt selskab til alle, der har oplevet at skulle hele et knust hjerte, tilsat lækker og blød pop og en god portion humor.</div><div><br /></div><div>MIN MOR SIGER er sidste forestilling i Aven-Ts huskunstnerordning i sæsonen 23/24, der har bestået af skuespillerne Nina Rask og Sofie Torp og iscenesætter Signe Hørmann Sørensen. Forestillingen spiller på Aveny-T frem til 2. marts 2024 og varer ca. 85 min. uden pause. </div><div><i><br /></i></div><div><i>ISCENESÆTTELSE & DRAMATISERING: Signe Hørmann Sørensen BASSERET PÅ ROMAN AF: Stine Pilgaard MUSIK: Laurits Emanuel SCENOGRAFI: Simone Bartholin LYSDESIGN: Rosa Birkedal. TONEMESTER: Jacob Valet KOSTUMIER: Hanne Mørup MEDVIRKENNDE: Sofie Torp, Nina Rask og Laurits Emanuel</i></div>Karinahttp://www.blogger.com/profile/17051759181511261080noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2318446524087398785.post-18864232576101357462023-11-24T11:05:00.004+01:002023-11-24T11:05:42.843+01:00SOM I HIMLEN - Det Kongelige Teater <p><b>SOM I HIMLEN på Det Kongelige Teater er en vidunderlig, drivende melodramatisk musical med et stjernecast og musik der får tårerne til at trille. </b></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg5xheBWuNAbHaCNfLF4yho3qdMyOAMysMx1lKreRtafbYVSzglNca9XUhbEnK2v9CR01Tw4xZ8dL8uozwEmj6PwrCT0cbTjkI74za-C-vy95_nuRVgf6imvlK0h8TaE9sZTQNWxYd-IhrWwEGOihfx0wAgUPBInYmO3oHgdaBtObccOiRADfNBhJkv6jU/s9504/SomIHimlen2324_02.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="6336" data-original-width="9504" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg5xheBWuNAbHaCNfLF4yho3qdMyOAMysMx1lKreRtafbYVSzglNca9XUhbEnK2v9CR01Tw4xZ8dL8uozwEmj6PwrCT0cbTjkI74za-C-vy95_nuRVgf6imvlK0h8TaE9sZTQNWxYd-IhrWwEGOihfx0wAgUPBInYmO3oHgdaBtObccOiRADfNBhJkv6jU/w640-h426/SomIHimlen2324_02.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Camilla Winther</span></td></tr></tbody></table><br /><div>Historien i SOM I HIMLEN er hentet fra filmen af samme navn, der blev en kæmpe succes, da den kom ud i 2004. Præmissen er simpel og set før. Den verdenskendte dirigent Daniel Daréus vender hjem til sin barndomsby efter et hjertetilfælde. Han overtager - lettere modvilligt - lillebyens kirkekor, lærer dem at finde tonen inde sig selv og ender med selv at finde både den familie og kærlighed han aldrig før har haft. </div><div><br /></div><div>I 2014 satte Teatret, ledet af Hans Rønne, SOM I HIMLEN på scenen. Victor Marcussen og Hans Rønne stod for bearbejdelsen og jeg får stadig gåsehud når jeg tænker på Anna Ur Konoys utroligt kraftfulde ’Gabriellas Sang’. Det er altså ikke første gang vi ser SOM I HIMLEN i Danmark, men det er første gang i Kay og Carin Pollaks egen version der fik premiere i 2018. Og hvilken version. SOM I HIMLEN i Operaen er melodramatisk feel -good musical, så det driver ned af væggene. Det er store følelser og stor musik. Så stort, at det næsten bliver for meget. Pointerne er skåret ud i pap og følelserne sidder udenpå tøjet. Men grunden til at det hele alligevel virker og ikke kammer over, er fordi det handler om helt almindelige mennesker. Mennesker med helt almindelige liv og følelser, vi får lov at leve med i de små tre timer forestillingen varer. </div><div><br /></div><br /><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEizEI1SGo1GtpqOH2HwK5lNxGsfKvJWMPF1duKEpsE_N5X0HFd7Fqcitr-0mSNDU4Zghi1foZ2_vZFSxZPWhzb-XldITCsohTAJJ4NZOBZd7KekVx4mYvi5H_wacpiap4ssImyXnRkcljb9a9nnxiHGP7sT57uRsuHQz57PH0y-uyIsfjJkc72klsEHnWI/s9504/SomIHimlen2324_08.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="9504" data-original-width="6336" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEizEI1SGo1GtpqOH2HwK5lNxGsfKvJWMPF1duKEpsE_N5X0HFd7Fqcitr-0mSNDU4Zghi1foZ2_vZFSxZPWhzb-XldITCsohTAJJ4NZOBZd7KekVx4mYvi5H_wacpiap4ssImyXnRkcljb9a9nnxiHGP7sT57uRsuHQz57PH0y-uyIsfjJkc72klsEHnWI/w426-h640/SomIHimlen2324_08.jpg" width="426" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Camilla Winther</span></td></tr></tbody></table><div><br /></div><div>Den lille by Lysager er beboet af de mest vidunderlige, skøre og varme sjæle, der sjældent i Danmark er set castet bedre end her. Der er den hjertevarme og kærlighedshungrende Olga i Betty Glosteds vidunderlige skikkelse. Troels Malling der er den innovative og entreprenante Arne, som virkelig forstår sig på forretninger, men ikke mennesker. Mathias Hartmann Niclasen er vidunderlig som den handicappede Thor, der viser sig at have de smukkeste toner boende i sig. Maria Lucia Heiberg Rosenberg er smukt underspillet i rollen som den voldsramte Gabriella. Hun kan føje endnu en triumf til sit cv med sin kraftfulde version af ”Gabriellas Sang”, der fik publikum til at gå til pause med tårnene løbende ned ad kinderne. Lars Arvad er ’tykke’ Holger, der finder sig i meget, men ikke alt. Hans sammenbrud var rørende overraskende. </div><div><br /></div><div>Og så er der Jesper Lundgaard og Cecilie Stenspil som den konservative præst Stig og hans kone Inger, der ganske langsomt tør gøre oprør og gøre sig fri. De to har et fint samspil og Lundgaard giver os et flernuanceret skurkeportræt, af en mand der ikke nødvendigvis er ond, men i stedet bundet af egne lænker i frygt for at skuffe sin gud. </div><div><br /></div><div>Carsten Svendsen har, i min optik, aldrig været bedre, end i rollen som Daniel Daréus. Hans angst for livet manifesterer sig tydeligt som en smerte i armen, der får hele hans krop til at sitre. Nærmest helt underspillet finder han kærligeheden i Sicilia Gadborgs hjertegode Lena, der lærer ham vigtigheden af kærlighed. </div><div><br /></div><div>Dansk er et svært sprog at synge på. Mads Æbeløe har begået oversættelsen og har gjort et ganske hæderligt stykke arbejde. Men sproget bliver sine steder alligevel ganske kluntet. Det bliver heller ikke bedre af, at musik og tekst hele tiden følger hinandens følelser i en sådan grad at det nærmest bliver ost med ost på. Flere gange skal der også både fortælles først i replik og lige derefter i sang hvad der sker, hvad vores karakterer føler osv. Dramaturgisk kunne der godt være gjort et tættere kirurgisk knivarbejde, der også kunne have skåret en smule på spilletiden. </div><div>Men samtidig havde jeg som tilskuer nærmest ikke lyst til, at det hele skulle slutte. Jeg ville vide mere, lære karaktererne endnu bedre at kende. Blive i det lange varme kram SOM I HIMLEN er. Forestillingen var ikke 10 min gammel før tårerne begyndte at strømme ned ad mine kinder. Og jeg hulkede mig igennem det sidste kvarter.</div><div><br /></div><div>Måske er SOM I HIMLEN ikke for alle. Men den er for dig, der gerne vil røres af både historie og musik og som er klar til at give los og slippe følelserne fri i tre timers tid. </div><div><br /></div><br /><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh9uMf_qPqTLgN7hlfVqeLEXJAXwNT4YkfidfwU6h2bE5Oz3JDlghQl8j0fXTr5Q5yIWcispAkp5l71bZDlIfnKsnjNQv72157QYMkcAqRU4ncoYpU7JgBR-l9xALkVdTv-K-OwTO5Lfr_ws4R0zSd-dNVWWwxzI1WNDZkPuGWT0PT8F2CazCVuUiQohgg/s9504/SomIHimlen2324_13.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="6336" data-original-width="9504" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh9uMf_qPqTLgN7hlfVqeLEXJAXwNT4YkfidfwU6h2bE5Oz3JDlghQl8j0fXTr5Q5yIWcispAkp5l71bZDlIfnKsnjNQv72157QYMkcAqRU4ncoYpU7JgBR-l9xALkVdTv-K-OwTO5Lfr_ws4R0zSd-dNVWWwxzI1WNDZkPuGWT0PT8F2CazCVuUiQohgg/w640-h426/SomIHimlen2324_13.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Camilla Winther</span></td></tr></tbody></table><br /><div>SOM I HIMLEN spiller på Operaen til d. 28. december 2023 og varer ca. 2t.45min. inkl. pause. Forestillingen synges på dansk med danske og engelske overtekster til sangene og med engelske overtekster til dialogen.</div><div><br /></div><div><i>SOM I HIMLEN af Carin og Kay Pollak MUSIK: Fredrik Kempe. SANGTEKSTER: Carin Pollak og Fredrik Kempe, samt Stefan Nilsson og Py Bäckman ISCENESÆTTELSE: Edward af Sillén INSTRUKTØR VED GENOPSÆTNING SAMT BEARBEJDELSE: Johanna Hybinette DIRIGENT: Lars Kvensler SCENOGRAFI: Kim Witzel KOSTUMEDESIGN: Annsofi Östbergh Nyberg KOREOGRAFI: Per Magnus Andersson GENOPSÆTNINGSKOREOGRAFI: Tommy Englund LYSDESIGN: Mikael Kratt LYDDESIGN: Jonas Peter Vest DANSK OVERSÆTTELSE: Mads Æbeløe</i></div><div><i><br /></i></div><div><i>MEDDVIRKENDE: Carsten Svendsen, Sicilia Gadborg, Maria Lucia Heiberg Rosenberg, Jesper Lundgaard, Troels Malling, Cecilie Stenspil, Kristian Rossen, Mathias Hartmann Niclasen, Betty Glosted, Lars Arvad, Nina Pressing, Nicoline Siff Møller, Nadin Reiness, Jacob Højlev Jørgensen, Thor Søby Vestergaard, Christina Elisabeth Mørkøre. Børn: Elias Norman Lassenius Kramp, Bertram Hasforth Klem, August Kramp, Laura Thomsen og Silas Santin. Ensemble: Bjarne Antonisen, Isak Bendelin, Silke Biranell, Emilie Groth Christensen, Rasmus Garndt, Rachael Ireson, Kristian Jensen, Julian Kellermann, Camille Rommedahl, Linnea Stenbeck og Jonas Suurballe. Sangere fra koret Vocalicius. Det kgl. Kapel.</i></div>Karinahttp://www.blogger.com/profile/17051759181511261080noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2318446524087398785.post-86947353139600985322023-11-18T08:54:00.001+01:002023-11-26T10:45:33.541+01:00DAMEN MED DE BLÅ TÆNDER - Folketeatret<p>DAMEN MED DE BLÅ TÆNDER er Mette Horn når hun er allerbedst, pakket ind i en lidt for lang og lidt for pinagtig forestilling. </p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjhYoeWIRqDJjilGf5OqUJElblUil0QnhVTUS-O3Z5DF6pHzs2uWg3Ok4PjoK10qHx4DBECGoKaUxep4PS7MKg6v5r14aEryxneALCBHq0rOEobfJsOJkowHJ3GAZ-_JOnDCvp7vVBLc7f1CSsF1N-1VHH1E91c2RYT_XDfnMmJY_wXktb1r5H7bEITZUg/s700/4z2a9811-kopier.webp" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="467" data-original-width="700" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjhYoeWIRqDJjilGf5OqUJElblUil0QnhVTUS-O3Z5DF6pHzs2uWg3Ok4PjoK10qHx4DBECGoKaUxep4PS7MKg6v5r14aEryxneALCBHq0rOEobfJsOJkowHJ3GAZ-_JOnDCvp7vVBLc7f1CSsF1N-1VHH1E91c2RYT_XDfnMmJY_wXktb1r5H7bEITZUg/w640-h426/4z2a9811-kopier.webp" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-size: xx-small;">Foto: Gudmund Thai</span></td></tr></tbody></table><br /><div>Damen med de blå tænder fylder rundt, og det skal selvfølgelig fejres med en udsøgt vinmenu i den gamle herskabslejlighed i Kongens København. På gæstelisten står rækken af venner og bekendte; livsvidner til damen med de blå tænders intense og kompromisløse færd som frontkæmper og sandsigerske i årtier. Men intet forløber som planlagt under den stort anlagte middag, hvor afbuddene tikker ind, og kun selvransagelsen banker på døren.</div><div><br /></div><div>DAMEN MED DE BLÅ TÆNDER er Mette Horn, når hun er bedst. Sylespids og fandenivoldsk kaster hun sandheder over bordet. Men sandhederne har en konsekvens. Ingen dukker op til den store runde fejring, bortset fra underboen der vil klage og den non-binære hjemmesygeplejerske, der har en umiskendelig lighed med Børge fra Olsen Banden. Det bliver en fin fortælling om ensomhed. For hvornår er man gået så langt, at det er umuligt at vende om? Og er det muligt at ændre sin narrativ, når alle broer er brændt, alle er skredet og realiteterne rammer?</div><br /><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjIR-a_F7OwY_RDNct6oWW6U_4baS0uZXFGFW6BBO_jjbLXIIUv77O-DMgxU0fSGu3xU7X0y9brBEeGnD3W1ehalHstpYL-czhImVc8yk5XhRky1e2-etdBOJOuDQYLasbmIVF-IBS6ToGzALuHbDUazjJGIDCtHk44xTuuAF2TC5KHv6xHYmpdmE-oJT4/s700/4z2a9571.webp" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="467" data-original-width="700" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjIR-a_F7OwY_RDNct6oWW6U_4baS0uZXFGFW6BBO_jjbLXIIUv77O-DMgxU0fSGu3xU7X0y9brBEeGnD3W1ehalHstpYL-czhImVc8yk5XhRky1e2-etdBOJOuDQYLasbmIVF-IBS6ToGzALuHbDUazjJGIDCtHk44xTuuAF2TC5KHv6xHYmpdmE-oJT4/w640-h426/4z2a9571.webp" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Gudmund Thai</span></td></tr></tbody></table><br /><p>Vi kender Damen med de blå tænder fra satiregruppen Emmas Dilemma, hvor hun fik lov at spidde verden i små sketches. Nu har hun fået sin helt egen scenetid i turneforestillingen fra Folketeatret. Og langt hen ad vejen, er det en rigtig sjov og rørende fortælling om alt det svære, når ensomheden rammer. Lotte Svendsen har skrevet og Christoffer Berdal har instrueret, så Damens vrede udbrud mod verden rammer os lige der hvor det gør ondt. I hvert fald i starten, for på et tidspunkt, bliver det hele måske lidt for langt og lidt for vredt. Måske er det en genrationsting. Det er - skrevet med al kærlighed i verden - boomer-generationen der fylder sæderne til DAMEN MED DE BLÅ TÆNDER. Og der bliver grinet mange genkendelsens grin på publikumspladserne. </p><p>Undervejs bryder forskellige karakterer ind i damens univers. Der er den blødsødne hippie-underbo, der er overbevist om at manden med fuldskægget og de store hænder hun huser, er et uledsaget flygtningebarn. Der er bl.a. vinmanden fra den lokale Irma, Steno der agerer mundskænk og sjælesørger og den non-binære hjemmesygeplejerske Børge. Disse karakterer er helt sikkert skrevet ind for at give historien flow, men de virker ikke for mig. Hvor ville jeg hellere bare have set Damen alene med al sin vin og ensomhed i en monolog. Forestillingen kommer til at stå i stampe, hvilket er ærgerligt, for ideen er god. </p><p>Forestillingen spiller på Folketeatret frem til d. 19. december 2023 og varer 1t.20min uden pause. </p><p><i>MANUSKRIPT: Lotte Svendsen INSTRUKTION: Christoffer Berdal SCENOGRAFI: Marianne Nilsson DRAMATURG: Ninette Mulvad LYSDESIGN: Henrik Pihl LYDDESIGN: Michael Roger Henriksen FOTOGRAF: Gudmund Thai MEDVIRKENDE: Mette Horn, Torben Steno, Christiane Bjørg Nielsen og Sophie-Marie Jeppesen</i></p>Karinahttp://www.blogger.com/profile/17051759181511261080noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2318446524087398785.post-82815837930782546092023-10-18T13:35:00.000+02:002023-10-18T13:35:25.448+02:00THE DUMB WAITER - That Theatre Company<p><b>På Krudttønden på Østerbro mødes Ian Burns og Lars Mikkelsen på scenen i Harold Pinters absurde THE DUMB WAITER (Køkkenelevatoren på dansk). Det er blevet til en lille perle af en forestilling, man ikke må glip af, hvis man er til Pinter og absurd teater. </b></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgbGwk641oFTfNOfAKUcOVXOfDLayv8PuacLHJfxOT9tR6_0GWiBDDiKKn-UIXYvU0ji6O_WzUTdexc9ezS6-s_8sQq_E-LnhqZ-zcvJ_pJ2F98q3HCVzZ_e8xnRhiYMlFQXBy6OYqmcZfmpxQL-W7jtLgjWuLmg9cBEX8X5phIASqZ72cx_soTnT4DFas/s2048/Dumb%20Waiter.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1365" data-original-width="2048" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgbGwk641oFTfNOfAKUcOVXOfDLayv8PuacLHJfxOT9tR6_0GWiBDDiKKn-UIXYvU0ji6O_WzUTdexc9ezS6-s_8sQq_E-LnhqZ-zcvJ_pJ2F98q3HCVzZ_e8xnRhiYMlFQXBy6OYqmcZfmpxQL-W7jtLgjWuLmg9cBEX8X5phIASqZ72cx_soTnT4DFas/w640-h426/Dumb%20Waiter.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Presse, That Theatre Compaby</span></td></tr></tbody></table><br /><div>To lejemordere sidder i en kælder under en cafe og venter på besked om, hvornår de skal udføre deres næste job. De slår tiden ihjel med avislæsning og almindeligt mundhuggeri. Men pludselig begynder køkkenelevatoren at sende besynderlige madbestillinger ned til dem og rutinen brydes. Og pludselig ender dagen på en helt anden måde end planlagt. </div><div><br /></div><div>Lyset går op og der sidder de to mænd. Den ene læser avis og den anden binder sine snørebånd. Tiden går og langsomt begynder de at tale. Om alt og intet, fodbold og cricket, mens køkkenelevatoren pludselig begynder at spytte underlige madbestillinger ud og vi på publikumsrækkerne langsomt finder ud af hvad de to egentlig er for nogle typer. Det er vidunderligt at se Mikkelsens og Burns tætte og finurlige spil med hinanden. Selvom Lars Mikkelsen mest er kendt fra det store lærred, er det tydeligt, at han er en virkelig dygtig teaterskuespiller - selv på syngende midtengelsk. Ian Burns lader os heller ikke i tvivl om sine evner på scenen. Og det er værd at se THE DUMP WAITER, bare for deres samspil.</div><div><br /></div><div>Harold Pinter er kendt for sin realistiske skrivestil, der bliver absurd, jo mere realistisk spillestilen er. Dette formår instruktør Barry McKenna at udnytte til fulde i sin sikre iscenesættelse. Forestillingen er ikke mange minutter gammel, før stemningen er gevaldig trykket og vi sveder lidt med de to på scenen. Altså en interessant og velspillet absurd komi-tragedie, der er værd at ofre en lille time på.</div><br /><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjKChHrwMseeptWZIietxTguiIN6CVXjtJovCa9eBGAZm0quqyx5jQedlRpyRLiJPhGAu5WmjpEYJu88yC2n2Dny7hDg4nTY7XaEqAPcFYq22CVyZxLFLA91nAo1bW1bcrJzE_Er-LmpUxNt4rEuoz5JuDjxQZs-yp_81ZLkcB8dwHBXyZjAjdU2xd2Gg8/s789/Dumb%20Waiter2.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="789" data-original-width="526" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjKChHrwMseeptWZIietxTguiIN6CVXjtJovCa9eBGAZm0quqyx5jQedlRpyRLiJPhGAu5WmjpEYJu88yC2n2Dny7hDg4nTY7XaEqAPcFYq22CVyZxLFLA91nAo1bW1bcrJzE_Er-LmpUxNt4rEuoz5JuDjxQZs-yp_81ZLkcB8dwHBXyZjAjdU2xd2Gg8/w426-h640/Dumb%20Waiter2.jpg" width="426" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Presse, That Theatre Company</span></td></tr></tbody></table><br /><div>THE DUMB WAITER spiller på Krudttønden på Østerbro frem tom. d. 21. oktober 2023 og varer ca. 60min. uden pause. Efter hver forestilling kan publikum møde de to skuespillere i Krudttøndens bar til en lille Q&A. OBS: Forestillingen spilles på engelsk. </div><div><br /></div><div><i>PRODUCERET AF: That Theatre Company DRAMATIKER: Harold Pinter ISCENESÆTTELSE: Barry McKenna LYSDESIGN: Julian Simpson LYDDESIGN: Mark Jones MEDVIRKENDE: Lars Mikkelsen og Ian Burns</i></div><div><br /></div><p><br /></p>Karinahttp://www.blogger.com/profile/17051759181511261080noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2318446524087398785.post-45432005622658346382023-10-16T21:00:00.001+02:002023-10-16T21:06:30.765+02:00JERSEY BOYS - Lion Musical<p><b>Musikken er god og sangpræstationerne imponerende i en noget lang og kedelig iscenesættelse, når Lion Musicals sætter JERSEY BOYS på scenen.</b> </p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiU55ud2K02ZGrp8wXzZsyEo4xuJonY69M1jqUGOpIjlOIoQN2WKA01BTFkp2hyR6UgIJSTcfpg1pNK2n_h2mcsvZDTz3MhtQeAtx5_fPHEAq-3qZoO9pYwqEdLk4pYk-assRTocWCrajGhIt5bOoIl_EAI9mghKDCJwzwLAWuSUNihDHbMVQzTlfMFiEY/s8064/1002%20PR%20Jersey%20Boys%20---%20Photo%20Morten%20Rygaard%20All%20Copyrights_DSC9504-1.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="5422" data-original-width="8064" height="430" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiU55ud2K02ZGrp8wXzZsyEo4xuJonY69M1jqUGOpIjlOIoQN2WKA01BTFkp2hyR6UgIJSTcfpg1pNK2n_h2mcsvZDTz3MhtQeAtx5_fPHEAq-3qZoO9pYwqEdLk4pYk-assRTocWCrajGhIt5bOoIl_EAI9mghKDCJwzwLAWuSUNihDHbMVQzTlfMFiEY/w640-h430/1002%20PR%20Jersey%20Boys%20---%20Photo%20Morten%20Rygaard%20All%20Copyrights_DSC9504-1.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Morten Rygaard</span></td></tr></tbody></table><br /><div>JERSEY BOYS er fortællingen om bandet The Four Seasons pakket ind i alle deres hits; og dem er der mange af. ”Sherry”, ”Oh what a night” og ”Can’t Take My Eyes Off You” er bare nogle af de mange hits, bandet blev kendt for. Særligt forsangeren Frankie Vallis falset-sangstemme gjorde bandet genkendeligt og berømt. Desværre havde flere af gruppens medlemmer svært ved at holde sig fra kriminalitet. Det betød at bandet fik et noget turbulent liv. Det er den historie, vi bliver præsenteret for i musicalen JERSEY BOYS. De fire fattige drenge fra New Jersey, der bliver berømte, men har svært ved at leve op til berømmelsen. </div><div><br /></div><div>Det store spørgsmål der rejser sig er, hvorfor skal vi se den historie? Har den relevans og er det spændende at se på? I Thomas Agerholms iscenesættelse, egentlig ikke. Der er så mange sange i forestillingen, at historien drukner. Og forestillingen kommer derfor til at fremstå både forhastet og underligt bedaget. Flere steder er scenerne og interaktionerne mellem karaktererne på scenen så forjagede, at det kommer til at fremstå en smule pinligt. På premieren var der end også rigeligt med tekniske problemer med lyden og mikrofoner der blev tændt og slukket, som vinden blæser. Mon ikke der er kommet styr på det?</div><br /><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj_zjafTcR_zeUIGt6ZJeTgmE_w-AzkMnAoPMC7quMfw6-OL8_0HzBCIcTut8yAkszvc06JYgdTjGRkShzEyhZKqIPJLqZxwMANZm-sDYa1DGhFlOVEXvE57r98mNzPMAGGkK6MeMQXYYY4n9bwnYN7hg6b_GV_WmgDJBX6qn3jAeTzEp51A9OyDYBSCCY/s7776/1005%20PR%20Jersey%20Boys%20---%20Photo%20Morten%20Rygaard%20All%20Copyrights_DSC4098-1.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="5183" data-original-width="7776" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj_zjafTcR_zeUIGt6ZJeTgmE_w-AzkMnAoPMC7quMfw6-OL8_0HzBCIcTut8yAkszvc06JYgdTjGRkShzEyhZKqIPJLqZxwMANZm-sDYa1DGhFlOVEXvE57r98mNzPMAGGkK6MeMQXYYY4n9bwnYN7hg6b_GV_WmgDJBX6qn3jAeTzEp51A9OyDYBSCCY/w640-h426/1005%20PR%20Jersey%20Boys%20---%20Photo%20Morten%20Rygaard%20All%20Copyrights_DSC4098-1.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Morten Rygaard</span></td></tr></tbody></table><br /><div>Castet gør ellers alt hvad de kan. Mikkel Hoé Knudsen brager igennem som Frankie Valli. Han synger som en drøm og formår også at spille rørende og relevant. Jeg kan kun håbe, at rollen som Frankie Valli, giver ham det gennembrud, han i den grad fortjener. Jesper Paarsch får endelig lov til at vise sit komiske talent og rigtig fine sangstemme i en større rolle. Søren Torpegaard imponerer sangligt som bandets rimsmed Bob Guardio. Til gengæld formår Johannes Nymark ikke helt at få nuancerne frem i rollen som Tommy DeVito, bandets grundlægger og senere banemand. Det bliver aldrig rigtig interessant eller farligt. </div><div><br /></div><div>Benjamin La Cour har begået en fin og anvendelig scenografi i flere niveauer og orkestret, under ledelse af kapelmester Morten Vestergaard, formår virkelig at vise, hvad de kan. Men med en spilletid på næsten tre timer bliver det en noget lang affære. Skal man se JERSEY Boys, så lad det være for de blændende gode sangpræstationer og de mange hits forestillingen trods alt er pakket ind i. </div><br /><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhiPt35VbwIHN01uJwjCJh3Ncpkbt877Rcw8KMy77h1EkEg7M6pavI26t66ENGhqtCLr1BNFQxew74t9sh7uOuuQt3V2aNO7TlM6fzexjg2MrMFjZfenm78zHF9UU3_XjbZumQUeat0nnOFhuHewlHlx9fxz8fB3ut5QmPr-2LqzsYtm4TCFV730NL20g0/s7502/1007%20PR%20Jersey%20Boys%20---%20Photo%20Morten%20Rygaard%20All%20Copyrights_DSC8364-1.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="3751" data-original-width="7502" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhiPt35VbwIHN01uJwjCJh3Ncpkbt877Rcw8KMy77h1EkEg7M6pavI26t66ENGhqtCLr1BNFQxew74t9sh7uOuuQt3V2aNO7TlM6fzexjg2MrMFjZfenm78zHF9UU3_XjbZumQUeat0nnOFhuHewlHlx9fxz8fB3ut5QmPr-2LqzsYtm4TCFV730NL20g0/w640-h320/1007%20PR%20Jersey%20Boys%20---%20Photo%20Morten%20Rygaard%20All%20Copyrights_DSC8364-1.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Morten Rygaard</span></td></tr></tbody></table><br /><p>Forestillingen varer ca. 2t. 45min og spiller i Koncertsalen i Tivoli frem til d. 22. oktober 2023 og derefter på turné i hele landet.</p><p><i>PRODUCERET AF: Lion Musicals MUSIK: Bob Guardio. SANGTEKSTER: Bob Crewe. MANUSKRIPT: Marshall Brickman og Rick Elice. INSTRUKTØR: Thomas Agerholm. SCENOGRAF: Benjamin La Cour. KAPELMESTER: Morten Vestergaard MEDVIRKENDE: Mikkel Hoé Knudsen, Johannes Nymark, Søren Torpegaard, Jesper Paasch, Mikkel Vadsholt, Johanne Miland, Matilde Zeuner og Christina Thomsen</i></p>Karinahttp://www.blogger.com/profile/17051759181511261080noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2318446524087398785.post-19965467736798213542023-10-03T18:50:00.006+02:002023-10-03T19:15:24.179+02:00SISTER ACT - Det Ny Teater<p style="text-align: justify;"><b>Musicalen SISTER ACT på Det Ny Teater er ikke filmen af samme navn fra 1992. Og det er forestillingens både største styrke og største svaghed. Julie Steincke brager igennem i en noget rodet og alt for lang forestilling.</b></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhsT8jX1SszTXJvudbZrkRbFgdnIGYzDSWhyfTt5jhjy4CQ2UnQFE6DvSHc0O-iu8DXRT9monWHsHDPB4pjuI9Nsn_Frp49wirTQUlQM5bgalbBXIsA-xb422nMWISzBA_79l91b3mJcGfIjygRQZb7atbC-CDvK7HiLkhzyynlrdJ1zssqObhDW8VxscE/s1536/Sister_Act_Det_Ny_Teater_pressefoto06-1536x1515.webp" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1515" data-original-width="1536" height="632" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhsT8jX1SszTXJvudbZrkRbFgdnIGYzDSWhyfTt5jhjy4CQ2UnQFE6DvSHc0O-iu8DXRT9monWHsHDPB4pjuI9Nsn_Frp49wirTQUlQM5bgalbBXIsA-xb422nMWISzBA_79l91b3mJcGfIjygRQZb7atbC-CDvK7HiLkhzyynlrdJ1zssqObhDW8VxscE/w640-h632/Sister_Act_Det_Ny_Teater_pressefoto06-1536x1515.webp" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Miklos Szabo</span></td></tr></tbody></table><br /><div style="text-align: justify;">Handlingen er ligetil: Natklubsangerinden Deloris forsøger at slå igennem, men hendes liv tager en uventet drejning, da hun bliver vidne til et brutalt mord begået af hendes uberegnelige kæreste Curtis. Under et vidnebeskyttelsesprogram bliver Deloris skjult det eneste sted, hun med garanti ikke vil blive fundet – et kloster! Forklædt som nonne sætter Deloris klosteret på den anden ende. Hun overtager ledelsen af kirkekoret, der er så tonedøvt, at klosteret står til at lukke og besøgstallet ved gudstjenesterne nærmer sig nul. Men Deloris løfter snart koret til himmelske højder. Men imens er Curtis lige i hælene på Deloris.</div><div><br /></div><div style="text-align: justify;">Da jeg satte mig til rette i salen til premieren på SISTER ACT på Det Ny Teater, var det med en vis portion skepsis. For som med Charles Tante på Fredericia Musicalteater, er SISTER ACT - eller HALLØJ I KLOSTERET, som den hedder på dansk - en af de film, der var med til at skabe min barn- og ungdom. Der var så utrolig megen tryghed i at se Whoopie Goldberg flygte fra sin frygtelige gangsterkæreste i Harvey Keitels skikkelse. Jeg havde soundtracket på kasettebånd og kan det stadig i søvne. Musicalversionen af SISTER ACT er fra 2006 og det mærkes desværre. Forestillingen bliver alt for lang, enstrenget og tam. </div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;">På premieren var forestillingen rigtig længe om at komme i gang. Men når først Deloris bliver flyttet til klosteret, kommer der gang i handlingen og forestillingens tempo. Generelt fungerer forestillingen bedst, når nonnerne er på scenen. Så er der ægte fest. Julie Steincke er et kraftværk i rollen som Deloris. Hun er både sjov, charmerende og utroligt velsyngende. Hun bliver bakket vidunderligt op af Anne Herdorf som den evigt glade nonne Søster Mary Patrick, Pia Rosenbaum i fuldt komisk firspring og Mira Balloli der debuterer med bravur i rollen som Søster Mary Robert der lærer at stå op for sig selv. Marianne Mortensen er Abbedissen med meget tydelige holdninger til Deloris og hendes meget frigide livsstil. Manuskriptet lader ikke megen plads til den ironi og hjertevarme Maggie Smith gav rollen i filmen, men hun beviser, at hun stadig er en af de mest velsyngende aktiver på den danske musicalscene. Mortensen fejrer i rollen som Abbedissen sit 40års skuespillerjubilæum og gør det med bravur. </div><div><br /></div><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgQXzEg4E8unYeEYcvoX4jrzmGy9hD61VPT-fyg5TCOtAH3-MKQk7Zm4FQfLTnL1yg92jMOTp01bovd5GY4X-BqcrvxCDzqHgJJ0zqm8VKUyH1H8Od-Feve8aou2_pdmuV3gTRiua_VIN6eX8E8xaGDO620dl52zLcd2-XoFpiWVd5XsrtLPR-B2oMJ4JM/s1536/Sister_Act_Det_Ny_Teater_pressefoto02-1536x954.webp" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="954" data-original-width="1536" height="398" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgQXzEg4E8unYeEYcvoX4jrzmGy9hD61VPT-fyg5TCOtAH3-MKQk7Zm4FQfLTnL1yg92jMOTp01bovd5GY4X-BqcrvxCDzqHgJJ0zqm8VKUyH1H8Od-Feve8aou2_pdmuV3gTRiua_VIN6eX8E8xaGDO620dl52zLcd2-XoFpiWVd5XsrtLPR-B2oMJ4JM/w640-h398/Sister_Act_Det_Ny_Teater_pressefoto02-1536x954.webp" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Miklos Szabo</span></td></tr></tbody></table><p style="text-align: justify;">Når vi forlader klosteret og besøger gangsterne der forsøger at finde Deloris og ”Sweaty Eddy”, politimanden der forsøger at holde Deloris skjult og i live, går forestillingen i tomgang. Forestillingens skurke er ensporede og for karikerede. Og Henrik Lund har fået den utaknemmelige opgave at skulle portrættere den lille svedige politimand. Det er til tider svært at tro på tiltrækningen mellem ham og Steinckes Deloris. Al Agami spiller Deloris uberegnelige kæreste Curtis. Han spiller ganske udmærket, men sangmæssigt lever han slet ikke op til det øvrige cast.</p><p style="text-align: justify;">Det kan undre hvorfor Det Ny Teater ikke har gjort mere for at forsøge at caste en mørk performer i rollen som Deloris, som man gør i både England og USA. Endnu engang synes debatten om divers casting ikke rigtig at slå igennem på de store danske musicalscener. </p><p style="text-align: justify;">Alan Menken har skrevet musikken. Den er der sådan set ikke noget galt med og der er masser af rytme og funk. Men det er ærgerligt at sangene er så mange og så lange. De evindelige sange trækker forestillingen i langdrag. Og lige SISTER ACT klæder det altså ikke at have en spilletid på næsten tre timer. Det er der simpelthen ikke kød nok på historien til. Samtidig er der alt for mange replikker der ikke fungerer og Kenneth Thordals oversættelsen er gumpetung og et par enkelte gange ganske ufrivilligt morsom.</p><p style="text-align: justify;">SISTER ACT er ikke stor og overvældende musicalkunst, men bæres frem af godt humør og gode præstationer. Skal du se SISTER ACT så gør det, om ikke andet, så for de festlige nonner, der trods alt for det gamle teater til at rocke. </p><p style="text-align: justify;">SISTER ACT spiller på Det Ny Teater til d. 26. november 2023 og varer ca. 2t.45min. inkl. pause.</p><p style="text-align: justify;"><i>MUSIK: Alan Menken SANGTEKSTER: Glenn Slater MANUSKRIPT: Cheri Steinkellner & Bill Steinkellner ISCENESÆTTELSE OG KOREOGRAFI: Lee Proud SCENOGRAFI: Simon Wells. LYSDESIGN: David Howe. OVERSÆTTELSE: Kenneth Thordal MEDVIRKENDE: Julie Steincke, Al Agami, Marianne Mortensen, Tomas Ambt Kofod, Anne Herdorf, Mira Balloli, Pia Rosenbaum, Anna Gadborg, Mette Ladekarl, Henrik Lund, Max-Emil Nissen, Oliver Poulin, Morten Adelhardt Kristensen, Emilie Sanderhoff og Fie Alberte Damgaard-Lauritsen, Evalin Rosenberg, Niklas Frandsen, Paul James Rooney, James Leece, Josephine Feit, Nikoline Harriet Breienholt, Elise Ruusunen, Nanna Rossen, Frederik Espenhain m.fl.</i></p>Karinahttp://www.blogger.com/profile/17051759181511261080noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2318446524087398785.post-74391791360215360372023-09-17T10:06:00.003+02:002023-09-17T10:06:57.139+02:00CHARLES TANTE - Fredericia Musicalteater<p style="text-align: justify;"><b>Fredericia Musicalteater har sat CHARLES TANTE stævne i en nyskrevet musicalversion af den gammelkendte klassiker. Den er både nytænkende, skæg og nok i længden også ganske forglemmelig.</b> </p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: justify;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgLP9vmnbx1DKl673uimV99j5gIkm_ou4LI1xjV7VnSuktN5SEotDWGnjxb4uKZbaBRz-vsN0EDhZ9-QXSF8YabdxQ4fsefUnH3q-6OxZh7V6Qiq5pzBIhdxdzGlspWXGnwV7uR4NDuvZRpEHsjYP5bo-xDV2c4yXSa6XWst5M-W_izNXBzjGFTXQVY7_M/s1920/CharlesTante2.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1280" data-original-width="1920" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgLP9vmnbx1DKl673uimV99j5gIkm_ou4LI1xjV7VnSuktN5SEotDWGnjxb4uKZbaBRz-vsN0EDhZ9-QXSF8YabdxQ4fsefUnH3q-6OxZh7V6Qiq5pzBIhdxdzGlspWXGnwV7uR4NDuvZRpEHsjYP5bo-xDV2c4yXSa6XWst5M-W_izNXBzjGFTXQVY7_M/w640-h426/CharlesTante2.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Søren Malmose</span></td></tr></tbody></table><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;">Historien og forviklingerne i musicalen CHARLES TANTE er de samme som i både teaterstykket og filmen. De to studiekammerater Charles og Peter ønsker sig brændende et stævnemøde med de skønne ungmøer, Lone og Laura. Men pigernes onkel, hr. Lohmann, er en bestemt herre, der ikke tillader den slags uden en anstandsdame. Charles og Peter overtaler derfor vennen Ditlev til at klæde sig ud som CHARLES TANTE, der kan agere anstandsdame, så de får fred og ro til stævnemødet. Alt går efter planen; lige indtil pigernes onkel forelsker sig glødende i CHARLES TANTE, Peters far kommer uventet hjem, den rigtige tante dukker op, og det hele bliver vendt på hovedet. Men i musicalversionen på Fredericia Musicalteater har det kreative hold gjort meget for at føre historien op i 2023. Pigerne har fået en meget tydeligere placering i historien og gode, solide ben i næsen. Og med stor respekt for Arvid Müllers kendte og elskede filmmanuskript, er historien tvistet og drejet, så selv de små karakterer får mere sjæl og plottet flere pudsige krummelurer. </div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div><div style="text-align: justify;">Det var med en vis portion skepsis jeg gik ind til premieren på CHARLES TANTE. Jeg er vokset op med filmen og har set den så mange gange, at jeg har slidt adskillige VHS-bånd op og vil vove den påstand, at jeg stadig kan samtlige replikker og betoninger i filmen. Og musicalen er da også tydeligt inspireret af filmen, ikke kun manuskriptet, men også i kostumer og scenografi. Og det bliver faktisk musicalens både største styrke og svaghed. For når Lars Mølsted i rollen som Ditlev klæder sig ud som Donna Lucia i en kjole og paryk der grangiveligt ligner den Dirch Passer bar i filmen, bliver det svært ikke at abstrahere fra det gammelkendte materiale. Men heldigvis er musicalen ikke en en-til-en versionering af filmen tilsat lidt sange. Og derfor kommer forestillingen også heldigvis (næsten) tørskoet i land. </div><br /><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjLreIa8upkRPEEPIeN_vq2N47ar2hTbBpA0UnSRk9as0_6gbt29DrnKG4pwf3D0qqiAXEASsMZHboCEwvTsI1n3YgDxaM-aBuTMZD-izEXR5pSU8kido656j-hKm5zENzinMMdwdUmlyNr9FVpb5ubNH1NO2pouL6sTJ_n2PmLWDtzFvEQ0VdZwDhe-b0/s1920/CharlesTante3.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1280" data-original-width="1920" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjLreIa8upkRPEEPIeN_vq2N47ar2hTbBpA0UnSRk9as0_6gbt29DrnKG4pwf3D0qqiAXEASsMZHboCEwvTsI1n3YgDxaM-aBuTMZD-izEXR5pSU8kido656j-hKm5zENzinMMdwdUmlyNr9FVpb5ubNH1NO2pouL6sTJ_n2PmLWDtzFvEQ0VdZwDhe-b0/w640-h426/CharlesTante3.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Søren Malmose</span></td></tr></tbody></table><br /><div style="text-align: justify;">CHARLES TANTE er en forviklingskomedie og farce. Og i Mads M. Nielsens iscenesættelse er der masser af plads til ballade og falden på halen komik. På premiereaftenen virkede forestillingen dog enkelte steder til ikke at være spillet helt varm. Enkelte replikker og sangtekster glippede og al timing sad ikke helt hvor den skulle. Men det skal helt sikkert nok komme, så snart der er faldet ro på. Og det generøse premierepublikum lod sig dog heller ikke mærke.</div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;">Mads Æbeløe, Nikolaj Tarp, Claus Reenberg og Rob Hartmann har gjort et fint stykke arbejde med bearbejdelsen, både af Arvid Müllers filmmanuskript og med den nykomponerede musik. Musikken klinger fint ind i tidsånden og sender tankerne hed mod den danske films guldalder. Der er dog ikke mange af sangene der fænger stærkt nok til at man nynner dem på vej ud af teateret. </div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;">Alle medvirkende på scenen giver den alt hvad de har lært og har også skruet tilstrækkeligt op for farce-spillet. Lars Mølsted er ganske udmærket i rollen som Ditlev, der klæder sig ud som Donna Lucia. Med en lille hentydning i sangreplik i starten af forestillingen, nikker han fint til Dirch Passer og gør herefter rollen til sin egen. Han er uden tvivl en af de dygtigste musicalsangere vi har herhjemme og mest rørende er han da også når han får lov at synge om pigen han mødte i toget i den fine ”Hendes smil”. Men måske mangle hans Donna lidt ’umpf’, for at vi rigtig skal falde for hende. Magnus Bruno og Mikkel Emil Lynge Nielsen er tilpas fjollede som de to charlataner Peter og Charles der bliver taget ved næsen af pigerne. De tre piger Kathrine Lemmeke Madsen (Henriette), Marie Louise Hansen (Lone) og Karoline Toksvig Gammelgaard (Laura) får lov at brage igennem som denne forestillings ”stærke køn”. Særligt Kathrine Lemmeke Madsen debuterer med et brag i rollen som Henriette, i filmen spillet som en meget bly viol af Susse Wold. Her får hun lov at vise sit temperament og sin vrede på Ditlev der lovede at skrive, men som aldrig gjorde det i sangen ”Hvordan”. Hende glæder jeg mig til at se meget mere til.</div><div style="text-align: justify;"> </div><div style="text-align: justify;">Aftenens overraskelse må være Kim Brandt i rollen som hushovmester Olufsen. Han formår at give den lille rolle så meget sjæl og varme, at vores øjne naturligt følger ham når han er på scenen. Han åbner andet akt med sangen ”Alt ånder fred” og formår at fortolke den stakkels mands pinsler på bragende midtsjællandsk, så vi ikke kan andet end at holde med den stakkels hushovmester. Også Maria Skuladottir viser nye sider af sit talent som den smukke, rige tante fra Brasilien, der ender med at løse alle farcens gordiske knuder med sit gode hoved og sin store appetit på livet. </div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;">Alt i alt er CHARLES TANTE en ganske vellykket og hyggelig forestilling, der trods alt formår at træde videre end det originalmateriale den bygger på. </div><div><br /></div><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: justify;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg9-X84tUCHZCnU6yxuY0ttTcdb5j_Q2ilVPbpr8cSltufOEMVfViaTkwdHWLKmjdS5XJgsjAegCAXISsVwhhsBe2zUBBIX4_wYa5O9YCEg84OTlmPDDYuVar1_3fsfMWZxTpU2G29iIfr_xWK-7wxOjxMx6fUB8ElufGiRNYLs3YM25dFaT39nJygRJZw/s1920/CharlesTante1.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1280" data-original-width="1920" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg9-X84tUCHZCnU6yxuY0ttTcdb5j_Q2ilVPbpr8cSltufOEMVfViaTkwdHWLKmjdS5XJgsjAegCAXISsVwhhsBe2zUBBIX4_wYa5O9YCEg84OTlmPDDYuVar1_3fsfMWZxTpU2G29iIfr_xWK-7wxOjxMx6fUB8ElufGiRNYLs3YM25dFaT39nJygRJZw/w640-h426/CharlesTante1.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Søren Malmose</span></td></tr></tbody></table><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;">CHARLES TANTE spiller på Fredericia Musicalteater til og med d. 8. oktober 2023 og varer ca. 2t.30min. inkl. pause</div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;"><i>CHARLES TANTE efter filmmanuskript af Arvid Müller, bearbejdet af Mads Æbeløe Nielse, Nikolaj Tarp, Claus Reenberg og Rob Hartmann INSTRUKTØR: Mads M. Nielsen KOREOGRAF: Ernestine Ruiz SCENOGRAF: Jonas Vestergaard KOSTUMER: Anna Juul Holm og Lotte Martine Blichfeldt MEDVIRKENDE: Lars Mølsted, Magnus Bruno, Mikkel Emil Lynge Nielsen, Kathrine Lemmeke Madsen, Marie Louise Hansen, Karoline Toksvig Gammelgaard, Michael Hasselflug, Maria Skuladottir, Søren Bech-Madsen, Kim Brandt m.fl.</i></div><div><br /></div><br /></div>Karinahttp://www.blogger.com/profile/17051759181511261080noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2318446524087398785.post-77075136883622034912023-09-12T09:02:00.000+02:002023-09-12T09:02:19.389+02:00MOULIN ROUGE - One & Only Musicals<p style="text-align: justify;"><b>Med MOULIN ROUGE sætter One & Only Musicals sig flot i spidsen for musicalproduktioner i Danmark. Et overdrevet sanseorgie ud over alle grænser. </b></p><table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: justify;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg2bDBRPP2XjF_QX9OpUFOjCKyOgcXSXf-tF-EXGAEGjXv97-9Up9KU5H0hGZT9_DOsoIWUBi_-jnumFxFwvDT1Ym-5Jmhm1c8inc5sUuTS4l3eg4BzuHsNWR2Witr88bnypMqz6yO21JT3mENB4JglNzW-ABBVYwiHFJRkavxNm9QKnkcluEd929G8Tl0/s10002/3.%20Moulin%20Rouge%20-%20foto_Miklos%20Szabo.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="6671" data-original-width="10002" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg2bDBRPP2XjF_QX9OpUFOjCKyOgcXSXf-tF-EXGAEGjXv97-9Up9KU5H0hGZT9_DOsoIWUBi_-jnumFxFwvDT1Ym-5Jmhm1c8inc5sUuTS4l3eg4BzuHsNWR2Witr88bnypMqz6yO21JT3mENB4JglNzW-ABBVYwiHFJRkavxNm9QKnkcluEd929G8Tl0/w640-h426/3.%20Moulin%20Rouge%20-%20foto_Miklos%20Szabo.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Miklos Szabo</span></td></tr></tbody></table><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;">Vi er i Paris år 1899. Den unge, håbefulde digter Christian ankommer til byernes by, hvor han løber ind i den flamboyante kunstner Toulouse-Lautrec. Han skriver på et show som er tiltænkt natklubben MOULIN ROUGE. Og hovedrollen skal spilles af natklubbens ukronede dronning, Satine. Christian forelsker sig hovedkulds i Satine, og modstræbende må hun erkende, at hun også har stærke følelser for den (endnu) uskyldige forfatter. De får natklubbens ejer, Harold Zidler, med på ideen og for at sikre den nødvendige økonomi, allierer han sig med den stenrige og skruppelløse hertug af Monroth. Hertugen vil gerne punge ud, men kun under én betingelse: Satine skal være hans. Nu begynder en tragikomisk trekantsintrige, hvor Satine og Christian kæmper mod alle odds for at udleve deres kærlighed.</div><div style="text-align: justify;"><br /></div><table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: justify;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiIqsGUzANKQJLhJrHy_u90iHCFz6YNyGYVh2_J4wrx13sLLHgKCEfiwefoMMHCPPYLMG7IhAc6se28mpSi_45C1wDhPmAH3hyeX2RA7ytOj9QDjp6snURqpG92cs0GL3pu-SRlrGIIrPNJYJDmqnW9FvJ8D6YEVwdaTVqc2FlQ_APJ3BLDVtEIzZXbR6E/s8192/6.%20Moulin%20Rouge%20-%20foto_Miklos%20Szabo%20(1).jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="5464" data-original-width="8192" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiIqsGUzANKQJLhJrHy_u90iHCFz6YNyGYVh2_J4wrx13sLLHgKCEfiwefoMMHCPPYLMG7IhAc6se28mpSi_45C1wDhPmAH3hyeX2RA7ytOj9QDjp6snURqpG92cs0GL3pu-SRlrGIIrPNJYJDmqnW9FvJ8D6YEVwdaTVqc2FlQ_APJ3BLDVtEIzZXbR6E/w640-h426/6.%20Moulin%20Rouge%20-%20foto_Miklos%20Szabo%20(1).jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Miklos Szabo</span></td></tr></tbody></table><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;">Lad det være sagt med det samme. Aldrig nogensinde har jeg set en så imponerende musicaliscenesættelse som MOULIN ROUGE på dansk grund. Fra første tone til allersidste buk stimuleres vores sanser på vildeste vis. MOULIN ROUGE spiller på både Broadway og West End. I den version der spiller i Danmark, er forestillingen konceptueret til de nordiske lande af Anders Albien. Niclas Bendixen har iscenesat den danske version, så vi ikke keder os et eneste øjeblik. Og med Anja Gaardbos koreografi er scenen i konstant bevægelse. Vi mister nærmest pusten efter åbningen af 2. akt. Scenografien er lagt i hænderne på takis. Det er smukt og sansemættet. Ikke siden Klokkeren Fra Notre Dame har jeg set så vild og sansemættet en scenografi, hvor Astrid Lynge Ottesens kostumer sætter et smukt prik over i’et. </div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;">Man kan nærmest ikke sige One & Only Musicals uden at sige Silas Holst. I rollen som Christian viser han en mere rørende og humoristisk side af sit talent. Samtidig matcher har han fuldstændig med Sara Viktoria Bjerregaard, der i rollen som Satine endnu engang cementerer sig som en funklende stjerne på de danske teater- og musicalscener. Rasmus Bjerg er rørende fortabt i rollen som natklubejeren Harold Zidler. Pelle Emil Hebsgaard er diabolsk ondskabsfuld som Hertugen af Monroth. Laus Højby og Stanly Bakar er skønne som forestillingens comic relief i rollerne som kunstneren Toulouse-Lautrec og den argentinske tangodanser Santiago. De kan dog begge, for min skyld, godt skrue gevaldig ned for den tykke dialekt, de som de eneste spiller med. Men når Højby synger ”Nature Boy” og Bakar danser og synger sig igennem ”Bad Romance”, må vi alligevel overgive os. Hele ensemblet giver 200% og som publikum kan vi ikke undgå at træde med ind i festen. Skidt så pyt med at replikkerne til tider er lidt ubehjælpelige og at der er nogle genvaldige dramaturgisk sorte huller undervejs. MOULIN ROUGE er festen man ikke vil hjem fra. Jeg tænker at lydmanden nok skal få skruet ned for bundbassen og op for vokalerne, så også lyden står helt skarpt. Om du kan lide musicals eller ej, er der nærmest ingen undskyldning for ikke at købe billet. </div><div style="text-align: justify;"><br /></div><table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: justify;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiSpejq2oClUINGXaF965esxvOA-2Mh-z7ksky74AWfn8N4i-VwypoXtAvhSMviqj8z9qcbxNKw6gBvXWgJ7FOK31tlM1bKimrMOsbm7dLxdW_1yl-P4-yGvJZa-g24kqYF1dpBip0m04pc1m83Bg_R_XZDasOcUfPbvQXD4F2DD4tBRCfyMt0V9PIRSeQ/s7836/8.%20Moulin%20Rouge%20-%20foto_Miklos%20Szabo.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="5227" data-original-width="7836" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiSpejq2oClUINGXaF965esxvOA-2Mh-z7ksky74AWfn8N4i-VwypoXtAvhSMviqj8z9qcbxNKw6gBvXWgJ7FOK31tlM1bKimrMOsbm7dLxdW_1yl-P4-yGvJZa-g24kqYF1dpBip0m04pc1m83Bg_R_XZDasOcUfPbvQXD4F2DD4tBRCfyMt0V9PIRSeQ/w640-h426/8.%20Moulin%20Rouge%20-%20foto_Miklos%20Szabo.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Miklos Szabo</span></td></tr></tbody></table><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;">MOULIN ROUGE spiller lige nu i Falkonersalen på Frederiksberg til d. 21. september, i Vejle Musikteater fra d. 25. oktober - 5. november og i Musikteatret Holstebro fra d. 10. - 19. november 2023. Forestillingen varer ca. 2t.45min inkl. pause.</div><div style="text-align: justify;"> </div><div style="text-align: justify;"><i>TEKST: John Logan ORKESTRERING: Justin Levine DANSEARRANGEMENTER: Justin Levine og Matt Stine KONCEPTUERENDE NORDISK INSTRUKTØR: Anders Albien INSTRUKTØR Niclas Bendixen KOREOGRAF: Anja Gaardbo SCENOGRAF: takis KOSTUMEDESIGN: Astrid Lynge Ottesen. MODIST: Helene Holst Ecwald KAPELMESTER OG ARRANGØR: Joakim Pedersen LYSDESIGN: Ulrik Gad LYDDESIGN: Tim Høyer MEDVIRKENDE: Silas Holst, Sara Viktoria Bjerregaard, Rasmus Bjerg, Pelle Emil Hebsgaard, Laus Høybye, Stanley Bakar, Vibeke Zederkof, Lea Thiim Harder, Line Krogholm, Andy Roda, Line Høeg Olsen, Joakim Tranberg, Ingeborg Meier, Tone Reumert, Magnus Kofoed, Thea Thomsen, Christin Olesen, Silja Lumholt, Maja Kaagaard Olsen, Luc Boris André Kouadio, Mads Gronemann Petersen, Nicklas Milling, Ronni Morgenstjerne, Frederik Levin, Malik With m.fl. </i></div>Karinahttp://www.blogger.com/profile/17051759181511261080noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2318446524087398785.post-81470145863547037152023-09-07T16:09:00.000+02:002023-09-07T16:09:31.130+02:00DEN ALLERSIDSTE DANS - Mungo Park<p style="text-align: justify;"><b> Livet og døden danser tæt i Mungo Parks genopsætning af klassikeren DEN ALLERSIDSTE DANS, der var på repertoiret på teatret fra 2007 - til 2016. Det er et kærkomment og aktuelt gensyn, der både sætter gang i lattermusklerne og tårekanalerne. </b></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: justify;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiUJdNeXlntoHry2V5OUta54vFkJ0Pft9mrddOYWAtgTWxKmx-CLwjXvN0v1m9vFYu-Z2UEj6b1b0A_7wmVTiIuQYWoYni9_dexLXxXBpNTdEMbBkf1vqBS7AXUMnIRToMPQKn9GrUSUX9VHsM-xdh5OtaoVRh6HfkBF3RBvbGwrxrxas16xvIvAvJ6YIc/s1553/Den%20allersidste%20dans3.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1165" data-original-width="1553" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiUJdNeXlntoHry2V5OUta54vFkJ0Pft9mrddOYWAtgTWxKmx-CLwjXvN0v1m9vFYu-Z2UEj6b1b0A_7wmVTiIuQYWoYni9_dexLXxXBpNTdEMbBkf1vqBS7AXUMnIRToMPQKn9GrUSUX9VHsM-xdh5OtaoVRh6HfkBF3RBvbGwrxrxas16xvIvAvJ6YIc/w640-h480/Den%20allersidste%20dans3.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Rumle Skafte</span></td></tr></tbody></table><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;">DEN ALLERSIDSTE DANS har repremiere på Mungo Parks nye scene og står stadig flot og superaktuel. Sara Fanta Traore, Henrik Prip, Alexander Mayah Larsen, Nana Morks og Rikke Westi forvandler sig for øjnene af os til skrøbelig og alligevel okse-stærke ældre mennesker med bagagen fuld af levet liv. Særlig stærkt står Henrik Prips skrøbelige Ejner og Rikke Westis gennemjyske og kærlige Karen, der trækker sig fra kontakt med sine egne børn, så de ikke skal se hendes forfald. Vi hepper på hende og fælder en lille tåre, når hun til slut tager sin telefon og lukker verden ind igen. Men det er i høj grad en ensembleforestilling, som når Mungo Park er allerbedst. Særligt i starten af forestillingen er nogle af karaktererne måske en anelse karikerede, men langsomt kommer sjælen frem, så vi ikke kan undgå at blive berørt på publikumsrækkerne. </div><br /><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgq2APAd5xf4RVR_Vc5wWZFeY8aVh92-hf4vqylSnWeNDPHX4wXkEs9cU7xQlrhSCisxp0Qi0Hb8ndISdkky3lA_rx0HXOA05XVDhQ3KmHRB7WrXy0wXlaVkP-ZClzu8FRbIZnSeTpTY22umhm5g8X5RhHqjEB9_EeRhcNMZhgHwl1d4wzrEqIWSE6fqps/s1553/Den%20allersidste%20dans2.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1165" data-original-width="1553" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgq2APAd5xf4RVR_Vc5wWZFeY8aVh92-hf4vqylSnWeNDPHX4wXkEs9cU7xQlrhSCisxp0Qi0Hb8ndISdkky3lA_rx0HXOA05XVDhQ3KmHRB7WrXy0wXlaVkP-ZClzu8FRbIZnSeTpTY22umhm5g8X5RhHqjEB9_EeRhcNMZhgHwl1d4wzrEqIWSE6fqps/w640-h480/Den%20allersidste%20dans2.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Rumle Skafte</span></td></tr></tbody></table><div><br /></div><div style="text-align: justify;">Forestillingen minder mig om den lille tegneseriebid hvor Søren Brun og Nuser sidder på en bro og Søren Brun siger til Nuser ”En dag skal vi alle dø” og Nuser svarer ”Men alle andre skal vi leve”. For i DEN ALLERSIDSTE DANS danser livet og døden kinddans på den mest livsbekræftende måde. Må forestillingen leve på Mungo Parks repertoire mange år endnu. </div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;">DEN ALLERSIDSTE DANS spiller på Mungo Park i Allerød foreløbigt frem til d. 22. december 2023 og varer ca. 90 min. uden pause. </div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;">DEN ALLERSIDSTE DANS blev oprindeligt produceret på Mungo Park i 2007 under ledelse af instruktør Petrea Søe i samarbejde med det kunstneriske hold og med skuespillerne Tilde Maja Fredriksen, Nils P. Munk, Rikke Bilde, Kitt Maiken Mortensen og Christian Tafdrup.</div><br /><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgjOEdfsUeYEeEcMLDupLCJjvWElAVEDHqje0_eAiFNLoXpUiQw_Jv3aRhYgJ9Z383VQ3iXZE2aC8OAAQCOHXLb75-KPNcXq31NbjJczEV-1kb-3w_GsO-1v3-kF1I0wS0aU1xOsJXQjO5OClnvtr0_Atx58Ltoq-mY2DFSOs622RvGtsD_XmKTDq8X3MU/s1553/Den%20allersidste%20dans1.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1165" data-original-width="1553" height="480" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgjOEdfsUeYEeEcMLDupLCJjvWElAVEDHqje0_eAiFNLoXpUiQw_Jv3aRhYgJ9Z383VQ3iXZE2aC8OAAQCOHXLb75-KPNcXq31NbjJczEV-1kb-3w_GsO-1v3-kF1I0wS0aU1xOsJXQjO5OClnvtr0_Atx58Ltoq-mY2DFSOs622RvGtsD_XmKTDq8X3MU/w640-h480/Den%20allersidste%20dans1.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Rumle Skafte</span></td></tr></tbody></table><br /><div style="text-align: justify;"><i>DEN ALLERSIDSTE DANS blev oprindeligt produceret på Mungo Park i 2007 under ledelse af instruktør Petrea Søe i samarbejde med det kunstneriske hold og med skuespillerne Tilde Maja Fredriksen, Nils P. Munk, Rikke Bilde, Kitt Maiken Mortensen og Christian Tafdrup.</i></div><div style="text-align: justify;"><i>KOSTUMEDESIGN OG SCENOGRAFIKONSULENT: Ida Marie Ellekilde DRAMATURG: Trine Wisbech KOREOGRAF: Charlotte Munksø ARRANGØR OG MUSIKALSK KONSULET: Frans Bak LYSDESIGN: Michael Breiner LYDDESIGN: Jonas Jørgensen GENOPSÆTNINGSHOLD: KAPELMESTER: Ingvild Skandsen SANGCOACH: Kitt Maiken Mortensen MUSIKALSK INSTUDERING: Jonas Munck Hansen BELYSNINGSMESTER: Casper Døi TONEMESTER: Emil Bøll GENSKABELSE AF KOSTUMER: Ellen Ahnfelt-Rønne INSTRUTØRASSISTENT: Tamara Aijamathiesen</i></div><div style="text-align: justify;"><i>INSTRUKTØR: Petrea Søe MANUSKRIPT: Petrea Søe og Trine Wisbech Medvirkende: Sara Fanta Traore, Henrik Prip, Alexander Mayah Larsen, Nana Morks, Rikke Westi</i></div><div><br /></div><br /><p></p>Karinahttp://www.blogger.com/profile/17051759181511261080noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2318446524087398785.post-50775395168689939542023-07-25T11:21:00.000+02:002023-07-25T11:21:32.249+02:00CIRKUS SUMMARUM - DR & MUSKELSVINDFONDEN<p style="text-align: justify;"><b>Årets forestilling i CIRKUS SUMMARUM slår et smukt slag for retten til at være den man er. En forestilling fuld af hjerte og smukke øjeblikke, pakket ind i en noget tynd historie. </b></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgMGdjIV5Q1rcsYSEfgesU_kyGp5VuNJOIeXVL2XJjnLlaZ_0Nvc7aENMaAWziRPcpvpVr-J5KsvGUy1kD9XHbV6_xUP9Ks70fefc3kHTUJTWicaL8gOY2P4SjN9dFb7XPymiUx9mvuvx-5qN4jBI7m8h7bt8bOpqGmFd9ElEWucAeUHKCEspwLwwofgrM/s7763/Summarum3.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="5175" data-original-width="7763" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgMGdjIV5Q1rcsYSEfgesU_kyGp5VuNJOIeXVL2XJjnLlaZ_0Nvc7aENMaAWziRPcpvpVr-J5KsvGUy1kD9XHbV6_xUP9Ks70fefc3kHTUJTWicaL8gOY2P4SjN9dFb7XPymiUx9mvuvx-5qN4jBI7m8h7bt8bOpqGmFd9ElEWucAeUHKCEspwLwwofgrM/w640-h426/Summarum3.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Agnete Schlichtkrull</span></td></tr></tbody></table><br /><div style="text-align: justify;">Silja er nu direktør i Cirkus Summarum og har gjort sig rigtig umage for at blive klar til årets forestilling. Alt er på plads og i orden - tror hun. For midt i afviklingen af verdens farligste cirkusnummer, dukker en mand fra kommunen op og stopper forestillingen. Silja har glemt at underskrive et meget vigtigt dokument, så nu bliver Kommunemanden nødt til at lukke Cirkus Summarum. Nu er det op til de fire artister at redde både forestillingen og Cirkus Summarums fremtid. Og heldigvis kan man klare det meste, hvis bare man står sammen. </div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;">Indpakningen af årets forestilling fejler ingenting. Karin Gilles scenografi og kostumer stråler i alle deres fine pastelfarver, bandet swinger og Thomas Agerholms iscenesættelse fungerer langt hen ad vejen rigtig fint. </div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;">De fire faste medvirkende (Mille Gori, Silja Okking, Mads Geertsen & Mikkel Lomborg) er alle lige så skæve, skøre og kærlige som de plejer at være. Men dramaturgisk set er Kommunemanden (Pelle Emil Hebsgaard) forestillingens egentlige hovedperson. For vores fire artister skal lære ham at tro på sig selv og sin drøm. De skal vise ham, at det er bedre at være skæv og lykkelig, end at passe lige præcis ned i en kasse, man måske slet ikke har lyst til at være i, når alt kommer til alt. Og Pelle Emil Hebsgaard er også klart forestillingens kraftcenter. Så det er næsten også synd, at han ikke får sit eget sangnummer at brænde igennem på.</div><br /><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhvGeITTaDxKwao60JHUKPBFyoGb4tzizKeSktttjP-uaS_KO5ymscatioh0ZZFVNjzk1OUwo4Tfvokkd1pHuA36r1xj1rdISfRcKBkMpp0i41fmZuPWWZKvBy1krtpUT81EFeejCXMQ81vzaFO_r-E_3ta4ABV5irN5wrIgH43oKY_PBneDxWssDfaQc4/s8341/Summarum2.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="5560" data-original-width="8341" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhvGeITTaDxKwao60JHUKPBFyoGb4tzizKeSktttjP-uaS_KO5ymscatioh0ZZFVNjzk1OUwo4Tfvokkd1pHuA36r1xj1rdISfRcKBkMpp0i41fmZuPWWZKvBy1krtpUT81EFeejCXMQ81vzaFO_r-E_3ta4ABV5irN5wrIgH43oKY_PBneDxWssDfaQc4/w640-h426/Summarum2.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Agnete Schlichtkrull</span></td></tr></tbody></table><br /><div style="text-align: justify;">Forestillingen er proppet med effekter, ild, magi og akrobatik, men formår ikke helt at komme op at ringe før til slut, hvor vores antagonist skal lære at tro på sig selv og fællesskabet. Der er dog rigeligt med humor, både for de store og små. Mads Geertsens Onkel Reje er - forståeligt nok - en smule mere afdæmpet i år. Men alligevel trækker han forestillingens største bifald det øjeblik han træder ind i manegen. Og når han afslører, at hans største ønske er en tredje brystvorte, bare for at pisse ”sølvpapirshattene” af, må vi atter knuselske ham. </div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;">Alt i alt er CIRKUS SUMMARUM 2023 en forestilling med hjerte og en kærlig ”midter-finger” til dem der ikke vil forstå, at verden er stor og der nok skal være plads til os alle sammen. Fantasien lever og er fri. </div><br /><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh_S6NynJP6C0f54S2XtjpgivKhlMXh23OftGfy8-QQacJEH_UQUMfEtAiq1h7h_d8tIq2zV8O-opsxZnhzeaOGb0W4g6v_DYBo6UwcZt6shy1OcMJ1vBOpsy1aFWKy39vXzFc4b5DAxMiQWesTQzDhBtWn7bWat0PpfHmz-uJLo64P9c5qh9YR7KVKBA4/s7122/Summarum1.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="4748" data-original-width="7122" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh_S6NynJP6C0f54S2XtjpgivKhlMXh23OftGfy8-QQacJEH_UQUMfEtAiq1h7h_d8tIq2zV8O-opsxZnhzeaOGb0W4g6v_DYBo6UwcZt6shy1OcMJ1vBOpsy1aFWKy39vXzFc4b5DAxMiQWesTQzDhBtWn7bWat0PpfHmz-uJLo64P9c5qh9YR7KVKBA4/w640-h426/Summarum1.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Agnete Schlichtkrull</span></td></tr></tbody></table><br /><div style="text-align: justify;">CIRKUS SUMMARUM 2023 har spillet færdig i Ballerup og spiller nu frem til d. 3. august 2023 på Tangkrogen i Aarhus og varer ca. 2t. inkl. pause. </div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;">Og så lige en disclaimer: Jeg bruger en del af min sommerferie på at være frivillig for Muskelsvindfonden på Cirkus Summarum, men har intet med produktionsdelen af forestillingen at gøre.</div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;"><i>MANUSKRIPT: Julie Ravnhøj ISCENESÆTTELSE: Thomas Agerholm KAPELMESTER: Anders Rose MUSIK: DR Big Band KOREOGRAFI: Toniah Pedersen MUSIKALSKE ARRANGEMENTER: Jesper Riis SCENOGRAFI & KOSTUMER: Karin Gille LYSDESIGN: Jonas Bøgh LYDDESIGN: Malte Oskar PRODUCENTER: Cirkus Summarum i samarbejde med DR Big Band og Muskelsvindfonden MEDVIRKENDE: Pelle Emil Hebsgaard, Mads Geertsen, Mille Gori, Mikkel Lomborg, Silja Okking, m.fl.</i></div><div><br /></div><p></p>Karinahttp://www.blogger.com/profile/17051759181511261080noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2318446524087398785.post-92009892213323494872023-06-12T08:14:00.001+02:002023-06-12T08:19:20.456+02:00TIVOLIREVYEN 2023<p style="text-align: justify;"><b>TIVOLIREVYEN er tilbage med Lisbet Dahl i spidsen. Men revyen falder på gulvet med et ordentligt bump, for den bliver desværre hverken rigtig sjov eller grov og lidt for ofte skal der søges under bæltestedet efter grinene. </b></p><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhedbN8sxEUt-ETbTpCkmQHGmXEFQKeu_l-1nm6dY4TGONCk6Kija6PAxXLTZbnDTskFxDUe8ZK4aHcpy7hbcU9vrY743sFDtbc4loZUvrOTJneLQCX3k_UuCCxacVRgK4rvILioL9iYXPyxQRke1zO5FILsvzwjBVQ4n10xj2oQLdiuCm7mNiW7Wt3/s1040/1-Ro-paa-Nicolai-Joergensen-Foto-Camilla-Winther-scaled.webp" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="693" data-original-width="1040" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhedbN8sxEUt-ETbTpCkmQHGmXEFQKeu_l-1nm6dY4TGONCk6Kija6PAxXLTZbnDTskFxDUe8ZK4aHcpy7hbcU9vrY743sFDtbc4loZUvrOTJneLQCX3k_UuCCxacVRgK4rvILioL9iYXPyxQRke1zO5FILsvzwjBVQ4n10xj2oQLdiuCm7mNiW7Wt3/w640-h426/1-Ro-paa-Nicolai-Joergensen-Foto-Camilla-Winther-scaled.webp" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Camilla Winther</span><br /></td></tr></tbody></table><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">Lisbet Dahl er tilbage i TIVOLIREVYEN 2023 efter en ret abrupt slutning på en lang regeringsperiode i Cirkusrevyen på Bakken. Det skulle være så godt, men det bliver det desværre ikke. Det tydede ellers godt med et fremragende hold af både revyveteraner - og debutanter. Desværre er revyen hverken særlig sjov eller særlig nytænkende. Og særligt efter pausen taber forestillingen helt pusten. </div><div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">Det starter ellers rigtig godt. Efter åbningsnummeret serverer revydebutanten Nicolai Jørgensen aftenens bedste nummer, ”Familieterapeuten”, hvor en kommunalt ansat familieterapeut bliver ringet op af en anonym borger fra Paris, der bare gerne vil kaldes Jokke og som er ked af forholdet til sin styrende mor, der har taget hans børns selvforståelse og titler fra dem. Simultant modtager terapeuten et opkald fra en frustreret mor, der er ulykkelig over, at hendes søn ikke forstår hende. Hvordan han får bragt de stridende parter sammen, skal ikke afsløres her, men det er godt tænkt og skrevet af forfatterne Vase & Fuglsang og fantastisk spillet er Jørgensen, der viser virkelig gode takter som revyskuespiller. Andreas Bo hopper i en Mette Frederiksen-udklædning og leverer en okay parodi på vores statsminister til psykolog i nummeret ”Hvorfor?”, skrevet af Adam & James Price. </div><div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">Lisbet Dahl leverer fornemt rutineret ”Mail til Putin” og en ganske sjov parodi på den gåede formand for Fagbevægelsen, ”Lizette” med catchlinen ”Man må ikke tage folk på røven, men man må godt tage røven på folk.”</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">Andreas Bo og Linda P er tilpas gakkede i Carsten Collings ”Skat Bot”, om Preben der har købt en robotkvinde i jagten på, ja… ”intimitet”.</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">Dahl giver os sin gammelkendte - og en smule udvandede ”Humørbomben” og jeg går ud til pause og tænker, at det er da en ganske udmærket revy. </div></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg3hiu4JZALoPy1WZ6s87K19mjwTZEea5nBjU7wuXoVi-Djm0uk5B7d2TqI0SVkbv6Zd26nxyGQIx5LpSHqUpSX-7SVTop9CA9OdRyMvaa-sQww4f3aZOHTq4_Ykl2WQKHiYUVE1ZkI3bsyVsXlbLix9jUUN38WFwER9jZI76oCf9MCOuBq2r4X7GQ3/s1024/Carsten-Svendsen-som-Chaplin-Foto-Camilla-Winther-683x1024.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1024" data-original-width="683" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg3hiu4JZALoPy1WZ6s87K19mjwTZEea5nBjU7wuXoVi-Djm0uk5B7d2TqI0SVkbv6Zd26nxyGQIx5LpSHqUpSX-7SVTop9CA9OdRyMvaa-sQww4f3aZOHTq4_Ykl2WQKHiYUVE1ZkI3bsyVsXlbLix9jUUN38WFwER9jZI76oCf9MCOuBq2r4X7GQ3/w426-h640/Carsten-Svendsen-som-Chaplin-Foto-Camilla-Winther-683x1024.jpg" width="426" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Camilla Winhter</span></td></tr></tbody></table><br /><div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">Men efter pausen falder dramaturgien fra hinanden og selvom der er udmærkede numre, hænger det ikke sammen og forestillingen slutter på en noget flad fornemmelse. Dahl formår som instruktør ikke af få samlet de fire øvrige spillere helt og får desværre heller ikke udnyttet deres fulde potentiale. Carsten Svendsen, der i Aarhusrevyen brilierede i nummeret ”Kyndelmissen”, gentager her næsten samme nummer, ”Det lykkeligste land”, der desværre ikke rammer de samme absurde højder som i Aarhus. Og meget andet har desværre ikke rigtig at rive i. Andreas Bo får lov til at spytte parodier ud. Nogen sidder i skabet, men de fleste gør ikke og hans ca. 12 minutter lange ”180 år” får revyen til at tabe pusten i en ikke særlig sjov tekst af ”Vase &Fuglsang”. Stærkest står Linda P, der i adskillige numre viser, at det med revy kan hun også. Sammen med Dahl laver hun en rigtig fin Lars Løkke i nummeret ”Løkke træf”, hvor Privat-Lars og Politiker-Lars danser side om side i en fin tekst af Carl-Erik Sørensen. Helt skidt er det lange nummer ”Hyldest”, som Linda P har skrevet til Lisbet Dahl, som desværre kommer til at lande med et brag i en ikke særlig morsom og velkomponeret revy. Så selvom Rikke Juellund har skabt en rigtig fin og velfungerende scenografi, James Price sidder i spidsen for et yderst velspillende orkester og Lisbet Dahl står i spidsen for et yders velspillende hold, kommer TIVOLIREVYEN 2023 ikke tørskoet i land. Det bliver simpelthen for rodet og bagudskuende, hvor teksterne alt for ofte griber under bæltestedet efter sikre grin. </div><div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: justify;">Men Tivoli skal ikke frygte tomme sale. Allerede inden premieren havde revyen solgt så mange billetter, at den er forlænget ind i august. Og der er da også grundlag for en hyggelig aften i den gamle have, hvis man er i det nostalgiske hjørne og gerne vil have lidt revycharme. </div></div></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br /></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiTvncVmjZ2f0bRq_DTZwRtemOPqt-NScSDpux44cUlAhaLsMOoulgW8qmk0Ejk-_M9hfx2bgK4CWRQn14QcMUizz8UWeVNpro5xmO9w6kORC-9_ALIRyDgyk9neG1nB6lBCkZ0hg5HOEzJomIME1ra67mZTJuAaJbMsTz-qhj7poPYiIT3kmjeyl8I/s1024/2-Finalenummer-Foto-af-Camilla-Winther-scaled.webp" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="683" data-original-width="1024" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiTvncVmjZ2f0bRq_DTZwRtemOPqt-NScSDpux44cUlAhaLsMOoulgW8qmk0Ejk-_M9hfx2bgK4CWRQn14QcMUizz8UWeVNpro5xmO9w6kORC-9_ALIRyDgyk9neG1nB6lBCkZ0hg5HOEzJomIME1ra67mZTJuAaJbMsTz-qhj7poPYiIT3kmjeyl8I/w640-h426/2-Finalenummer-Foto-af-Camilla-Winther-scaled.webp" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Camilla Winther</span></td></tr></tbody></table><br /></div></div><div style="text-align: justify;">TIVOLIREVYEN 2023 spiller i Glassalen i Tivoli frem til d. 5. august 2023 og varer 1. 50min. inkl. pause. </div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;"><i>TEKST &MUSIK: Adam Price, James Price, Vase & Fuglsang, Lisbet Dahl, Linda P, Leif Maibom, Carsten Colling, Carl Erik Sørensen, Stine Winther Johansen og Nicolai Jørgensen, Carsten Svendsen, Lukas Birch, Lars Bisgaard og Rasmus Søndergaard, Søren Anker Madsen m.fl. KUNSTNERISK LEDER/INSTRUKTØR: Lisbet Dahl ASSISTERENDE INSTRUKTØR: Line Kromann KAPELMESTER: James Price SCENOGRAF: Rikke Juellund KOREOGRAF: Peter Friis VIDEODESIGN: Morten Just LYSDESIGN: Malthe Haugaard. LYDDESIGN: Claus Wolther KOSTUMER: Pia Myrdal og Søren Le Schmidt MEDVIRKENDE: Lisbet Dahl, Andreas Bo, Linda Petersen, Carsten Svendsen og Nicolai Jørgensen. MUSIKERE: Thomas Edinger, Ketil Duckert, Mads Kjølbye, Kaspar Vadsholt, Tom Holm Jensen og Thomas Jaque.</i></div><div><br /></div><br /><p></p>Karinahttp://www.blogger.com/profile/17051759181511261080noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2318446524087398785.post-80451220048107207502023-05-20T08:17:00.003+02:002023-05-20T08:17:42.361+02:00CIRKUSREVYEN 2023<p style="text-align: justify;"><b>CIRKUSREVYEN 2023 beviser sylespidst og pivfrækt at revygenren sagtens kan levere lige ind i tiden. Med nyt kreativt team og nyt hold på scenen genopstår revyen på Bakken i strudsefjer og guldregn. </b></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjCqwiHxQzcWV0m9SgnbQOUOUo6yrl4Og4wTxWcz9Vcy6QRjGxL3WWvf3JC58WucnfiF_BMxA1SiUdlw8-vQt6D79-otEZwwDiUViuxfxvNcGggNDhFTlyP-5MW3JR9TeReT7x71Ssw9oiZ7BKzxKEE6zFyQW0W-QyLVEFhYSC1Ko-xpU48pUUZG_Jy/s600/lav_hvadskalvi2.png" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="424" data-original-width="600" height="452" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjCqwiHxQzcWV0m9SgnbQOUOUo6yrl4Og4wTxWcz9Vcy6QRjGxL3WWvf3JC58WucnfiF_BMxA1SiUdlw8-vQt6D79-otEZwwDiUViuxfxvNcGggNDhFTlyP-5MW3JR9TeReT7x71Ssw9oiZ7BKzxKEE6zFyQW0W-QyLVEFhYSC1Ko-xpU48pUUZG_Jy/w640-h452/lav_hvadskalvi2.png" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Henrik Petit</span></td></tr></tbody></table><br /><div style="text-align: justify;">I Teltet på Bakken har man rystet posen og givet Cirkusrevyen nyt liv med et helt nyt kunstnerisk team, både på og bag scenen. Benjamin La Cour har begået en vidunderlig Art Deco scenografi, der spiller perfekt ind i revyens brølende 20’ere tematik. Kapelmester Joakim Pedersen står i spidsen for et yderst velswingende orkester, der leverer lækker underlægning til bl.a. Rene Vinters skarpe koreografi. Men den største stjerne tilfalder instruktør Joy-Maria Frederiksen. Hun formår på fornem vis at bære den gamle traditionsrige revy ind i en ny og moderne tid. En revy der runder klimakrise, Energikrise, Jon og Lizette, Irmapigen, LGBTQ+, Store Bededag og Post Nords manglende evne til at levere pakker ved kundens dør. </div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;">Tekstniveauet er utrolig højt og spillerne formår alle at give dem det ekstra skub, der får selv de få svage tekster til at stå skarpt. </div><div style="text-align: justify;">Niels Olsen formår det umulige, nemlig at lave en ganske morsom parodi på Troels Lund Poulsen i sin egen tekst ’Man har et standpunkt’. Også hans egen ’Lang tid’ slår hårdt. En stille bossa nova der får teksten om de 5 danske børn der stadig sidder i en fangelejr i Syrien til at glide så langsomt ned, at skammen må melde sin ankomst.</div><div style="text-align: justify;">forfatterparret Vase & Fuglsang er endnu engang storleverandører af tekster til årets revy. Irmapigen, i skikkelse af uforlignelige Bodil Jørgensen, og hendes langsomme død får en tur i vridemaskinen og udstiller vores allesammens hykleri. ’Med rumklang på’ sender os ind et dansktopunivers langt fra de Københavnske saloner, hvor alt næsten rimer på Inger (Støjberg) med utroligt morsomme Mads Knarreborg og Bodil Jørgensen i front. </div><br /><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjggRL2ujJ3XXPk5huyE34A6qH2UVaKzywxo-MpTt8kSK0apdEnJY2TQh95EnyPkz-4a87malf2U5qIk6Q5UUEzW_m_3J2jSc8QqhSqztFcXqL1UChwPVDE_WOsJPMcILytXCM9_HjgMc3Q9v8uJIefc4wWvfWnAIdlX4eT6qYhlQ3GmImFoZYrmwPc/s848/lav_denlilleirmapige.png" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="848" data-original-width="600" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjggRL2ujJ3XXPk5huyE34A6qH2UVaKzywxo-MpTt8kSK0apdEnJY2TQh95EnyPkz-4a87malf2U5qIk6Q5UUEzW_m_3J2jSc8QqhSqztFcXqL1UChwPVDE_WOsJPMcILytXCM9_HjgMc3Q9v8uJIefc4wWvfWnAIdlX4eT6qYhlQ3GmImFoZYrmwPc/w452-h640/lav_denlilleirmapige.png" width="452" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Henrik Petit</span></td></tr></tbody></table><br /><div style="text-align: justify;">CIRKUSREVYEN 2023 er både sært gammelkendt og samtidig fuldstændig ny. De fem medvirkende på scenen er alle i topform og formår at trække forestillingen op, så det hele foregår i frisk tempo, uden at tabe pusten. Mads Knarreborg debuterer i teltet og bliver revyens joker. Hvem kunne vide, at han både ligner og lyder som Ulla Therkelsen, når han tager et tørklæde om halsen. Merete Mærkedahl er igen landets statsminister, der efterspørger en krise, så hun kan få noget af sin tilslutning igen. Niels Ellegaard vidunderlig både som Johnny Madsen og som hjemløs bi, der sælger bikube-forbi. Niels Olsen har revyveteranens charme og overskud i alt han er med i. Men over det hele stråler Bodil Jørgensen med sin helt egen og til tider groteske måde at fremføre en tekst på. Hun og Cirkusrevyen bliver et forunderligt match, jeg håber vi får lov at opleve igen i årene der kommer.</div><div style="text-align: justify;"> </div><div style="text-align: justify;">CIRKUSREVYEN 2023 cementerer sig solidt fast i en ny tid og det bliver spændende at følge revyens udvikling de kommende år. Jeg glæder mig til at komme rundt i Revy-Danmark, efter Cirkusrevyen har sparket dørene ind til revy i en ny tid.</div><div><br /></div><table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjHrruvMaPcjsr-OAqKntqf7k6D-To_yBhx_QhV7Q2tXfs-Ibs8RLdXwJ1pY_9IIzNz0M9fIzpxI6Uv7o5dSUGFQhMUBNTBYPe5pWkmF_0EIJyZsLlz_YllnfwToijkhLrSavcylsiAN_31LpnDxpTebQRzAbxdkb309kxdTLmOPh0cy0ASbbjQ14FI/s600/lav_deti20ernedetsker.png" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="600" data-original-width="600" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjHrruvMaPcjsr-OAqKntqf7k6D-To_yBhx_QhV7Q2tXfs-Ibs8RLdXwJ1pY_9IIzNz0M9fIzpxI6Uv7o5dSUGFQhMUBNTBYPe5pWkmF_0EIJyZsLlz_YllnfwToijkhLrSavcylsiAN_31LpnDxpTebQRzAbxdkb309kxdTLmOPh0cy0ASbbjQ14FI/w640-h640/lav_deti20ernedetsker.png" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Henrik Petit</span></td></tr></tbody></table><div><div><br /></div><div style="text-align: justify;">Cirkusrevyen 2023 spiller 11. maj – 27. august 2023 i Teltet på Bakken og varer ca. 2t. 15min. inkl. pause.</div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;"><i>TEKST & MUSIK: Niels Olsen, Joakim Pedersen, Vase & Fuglsang, Carl-Erik Sørensen, Thomas Pakula, Gordon Kennedy og Mads Knarreborg, Jacob Morild, Sejr Volmer-Sørensen, Otto Francker, Joy-Maria Frederiksen, Jacob Weble, Nanna Lüders Jensen, Weyse, Ditte Hansen og René Vinther, Antõnio Carlos Jobim og holdet INSTRUKTØR: Joy-Maria Frederiksen SCENOGRAF: Benjamin La Cour KOSTUMIER: Rikke von Qualen KOREOGRAF: René Vinther KAPELMESTER: Joakim Pedersen DIREKTØR: Sanne og Torben Pedersen MEDVIRKENDE: Bodil Jørgensen, Niels Olsen, Merete Mærkedahl, Niels Ellegaard og Mads Knarreborg BANDET: Claus Waidtløw, Lars Vissing Reimann, Joakim Pedersen, Jesper Thomsen og Fredrik Damsgaard. ENSEMBLET: Jasmin Dahl, Vibeke Zederkof, Alberte Kyst, Katrine Nørgaard, Helene Duch Kjaer, Theresa Sivard, Lulu Safia og Mette Refshauge Kristiansen.</i></div></div><div><br /></div>Karinahttp://www.blogger.com/profile/17051759181511261080noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2318446524087398785.post-77762185058093318162023-04-04T21:30:00.000+02:002023-04-04T21:30:24.779+02:00AARHUS REVYEN - SMILETS REVY 2023 - Hermans, Tivoli Friheden<p></p><div style="text-align: justify;"><b>Det er svært at lave revy i Aarhus. Efter talrige og desværre mislykkedes forsøg på at genoplive revyen i Smilets By gør revyparret Mikkel Schrøder og Christine Astrid - der også står sammen i spidsen for Svendborg Sommerrevy - nu forsøget. Og det er da også et imponerende set-up vi bliver inviteret ind til. Med et tremandsorkester, to korsangere og et gennemmusikalsk hold på scenen, svinger revyen rigtig godt. </b></div><div style="text-align: justify;"><br /></div><table cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: justify;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiI3bnVfjQQydpd2lTNHpPbo3LlfwMMLgXdRi_Toeuh3V3i_cwxIG0tjPwn315sB-zZm9_ErTqULBxD_SbpjsPqymzlV9GhP3-lgBSVhlGxvvDtOhLoQuOdFun0_3OVw9RhLRTlc642ORFjK3-90XOQZ5Tid0wlgRs8r1dGW2VCah_Lltsw8UCdf9ZT/s4952/Aarhus%20Revyen%202023,%20hold%203.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="3301" data-original-width="4952" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiI3bnVfjQQydpd2lTNHpPbo3LlfwMMLgXdRi_Toeuh3V3i_cwxIG0tjPwn315sB-zZm9_ErTqULBxD_SbpjsPqymzlV9GhP3-lgBSVhlGxvvDtOhLoQuOdFun0_3OVw9RhLRTlc642ORFjK3-90XOQZ5Tid0wlgRs8r1dGW2VCah_Lltsw8UCdf9ZT/w640-h426/Aarhus%20Revyen%202023,%20hold%203.JPG" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Lars E.</span></td></tr></tbody></table><br /><div style="text-align: justify;">Revyen er en klassisk lagkagerevy med 28 numre i en blanding af sketches, sange og parodier. Alle fem på scenen er uovertruffen dygtige og har alle tidligere bevist deres talenter på diverse revy- og showscener. Og der er heldigvis en del numre, der rammer plet. Som ”Kyndelmissen” skrevet af Carsten Svendsen, der også selv står for fremførelsen, iført et stort oppustet kattekostume. En absurd og meget morsom tekst om vores forhold til alle de helligdage, vi efterhånden skal fejre. Carsten Svendsen har generelt stået for teksten til flere af revyens bedre numre. Som den fine ”Så længe der er kaffe”, eller ”Sprogblomster” om en lidt for sprogkreativ influencer, han har skrevet i samarbejde med Szhirley, der også brillierer på scenen i dette nummer. Henrik Koefoed viser gode takter og står for revyens to bedste numre, nemlig ”Undskyld” med tekst af Leif Maibom om en bankdirektør der gør sig vittig over sit eget store gyldne håndtryk. Og ”Politisk auktionshus” af Lars Bisgaard og Rasmus Søndergaard, hvor der bl.a. bliver udbudt et radikalt puslespil med syv brikker, der ikke passer sammen og Paludans biblioteksbøde på 13.000kr for 89 ikke afleverede koraner. </div><div style="text-align: right;"><br /></div><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhx_yEXA4yEmntfy62e-NcYDIYhnGgsjKvDuPnKVfhPhJOA8oM7AjZ9hqWAq9dN4GGPYRbmpqQ3ZqjKagIzHGlxOuM5MtNUNEZedfZcynLygOhX4ICqOZkUalXGw4ovA00nWUV3DjQhVDJ6WHDfaiMV7bF9hAyoeE8pekm5BipUcOu2TkN5gy19XcNH/s5395/Szhirley,%20Curlingbarn.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="3597" data-original-width="5395" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhx_yEXA4yEmntfy62e-NcYDIYhnGgsjKvDuPnKVfhPhJOA8oM7AjZ9hqWAq9dN4GGPYRbmpqQ3ZqjKagIzHGlxOuM5MtNUNEZedfZcynLygOhX4ICqOZkUalXGw4ovA00nWUV3DjQhVDJ6WHDfaiMV7bF9hAyoeE8pekm5BipUcOu2TkN5gy19XcNH/w640-h426/Szhirley,%20Curlingbarn.JPG" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Szhirley i nummeret Curlingbarn, Foto: Lars E. </span></td></tr></tbody></table><br /><p></p><p style="text-align: justify;">Men årets Aarhus Revy kommer desværre aldrig helt i mål. Mange af forestillingens numrene mangler desværre enten slutning, eller det lille tvist der kunne gøre dem rigtig sjove. Det betyder at vi kommer til at sidde og have ondt af skuespillerne og til tider også krumme tæer. Helt skidt bliver det hen mod slutningen, hvor vi skal trækkes igennem et utroligt langt Vase og Fuglsang nummer, ”Spørg Aarhus”, hvor Svendsen får lov at lave en sjov Jørgen Leth parodi, mens resten af teksten falder på gulvet med et brag. Generelt er revyen iscenesat noget hektisk og det er ikke mange gange, vi lige får lov at trække vejret. Christine Astrid laver en fine Gretha Thunberg i Leif Maiboms eftertænksomme ”klimatossen”. Men måske kommer den tekst nok et par år eller to for sent. </p><p style="text-align: justify;">Det er altså ikke udelukkende en rent vellykket revy, som Schrøder og Astrid formår at åbne den nye Aarhus Revy med. Men det er en start på noget, jeg håber, får lov at leve videre. Jeg håber at Aarhus vil bakke op om sin nye revy.</p><p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhZCBLa_FOrw-qT6BPUgAbIchU1GlMmHIrtkzNDo6B3g2uL1_hOKzks4aq3LemDgnNbgm-G_Fr7SQfhfwhflnlekbl0GujOdwMI8sExyBVysGqx8Qush_cUV8nBQ5OxBQzMWar8kWg0D_Y1AtxkBxp-oSFjpPg3ltex9tjwplkWyOG8DjTqLSmicrcY/s5472/Henrik,%20Politisk%20Auktionshus.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="3648" data-original-width="5472" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhZCBLa_FOrw-qT6BPUgAbIchU1GlMmHIrtkzNDo6B3g2uL1_hOKzks4aq3LemDgnNbgm-G_Fr7SQfhfwhflnlekbl0GujOdwMI8sExyBVysGqx8Qush_cUV8nBQ5OxBQzMWar8kWg0D_Y1AtxkBxp-oSFjpPg3ltex9tjwplkWyOG8DjTqLSmicrcY/w640-h426/Henrik,%20Politisk%20Auktionshus.JPG" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Henrik Koefoed i nummeret Politisk Auktionshus, Foto: Lars E. </span></td></tr></tbody></table><br /></p><p style="text-align: justify;">En enkelt fodnote. Kære publikum, lad nu din telefon blive i tasken og nyd forestillingen i øjeblikket. Jeg så forestillingen lørdag eftermiddag efter premieren. Og aldrig har jeg set så mange telefoner fremme og der er vel ikke den side af salen, revyen ikke er gennemfotograferet eller filmet fra. Bag mig sad fx en ung kvinde og optog hele forestillingen. Det er forstyrrende og uhøfligt, ikke kun for det øvrige publikum, men også for spillerne på scenen. </p><p style="text-align: justify;">Aarhus Revyen - Smilets Revy spiller på Hermans i Tivoli Friheden til og med d. 4. maj og varer ca. 2t. 30min. inkl. pause. </p><p style="text-align: justify;"><i>TEKST & MUSIK: Mikkel Schrøder, Christine Astrid, Rasmus Friis, Carsten Svendsen, Vase & Fuglsang og Jan Svarrer, Leif Maibom, Lars Bisgaard & Rasmus Søndergaard, Jacob Weble, Merete Mærkedahl, Birgitte Næss-Schmidt, Thomas Pakula, Szhirley, Jens Krøyer, Birthe Kjær, Kasper Le Fevre, Quincy Jones, Stephen Nørrelykke m.fl. INSTRUKTION: Birgitte Næss-Schmidt SCENOGRAFI: Rikke Juellund KOSTUMER: Lasse Spangenberg KORARRANGEMENTER: Lene & Stephen Nørrelykke KAPELMESTER: Rasmus Friis Tvørfoss PRODUCENT: Mikkel Schrøder/Det’ Revy ApS Medvirkende: Szhirley, Carsten Svendsen, Henrik Koefoed, Christine Astrid og Mikkel Schrøder. Kor: Lene Nørrelykke og Anna Jessen. Orkester: Rasmus Friis Tvørfoss, Jakob Jønne Juul og Stephen Nørrelykke</i></p>Karinahttp://www.blogger.com/profile/17051759181511261080noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2318446524087398785.post-85811942053787050622023-03-19T20:13:00.005+01:002023-03-19T20:13:33.864+01:00AT LÆRE AT DØ - Mungo Park<p style="text-align: justify;"><b>Kan debatten om klimakrisen sættes på scenen, så vi både griner og græder? På Mungo Park gør de det umulige, med den utroligt vellykkede klimaforestilling AT LÆRE AT DØ. </b></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgqBdsySY_6g1gXR_YJIg4IhW0gUFeLaznEDAVJEXBY1wQ4Xn_Inj91Ep0mNX2VbnNaOCRof_rasDvKXwawQSh48HXZ7aQDYAewCjVIHp_dnyNxffPWp87TnnA_DWB4hW0fWX9S-lBTS-mbaj2uCCUlRM1vYThdtaY5c8abIq_ZrfWEeiGqFgp9rtIp/s1620/Atl%C3%A6reatd%C3%B83.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1080" data-original-width="1620" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgqBdsySY_6g1gXR_YJIg4IhW0gUFeLaznEDAVJEXBY1wQ4Xn_Inj91Ep0mNX2VbnNaOCRof_rasDvKXwawQSh48HXZ7aQDYAewCjVIHp_dnyNxffPWp87TnnA_DWB4hW0fWX9S-lBTS-mbaj2uCCUlRM1vYThdtaY5c8abIq_ZrfWEeiGqFgp9rtIp/w640-h426/Atl%C3%A6reatd%C3%B83.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Rumle Skafte</span></td></tr></tbody></table><div><br /></div><div style="text-align: justify;">Der er klimauge i den lille kommune og alle medarbejderne er klar. Men den klimadepressive folkeskolelærer Elin, kan næsten ikke holde angsten tilbage, når hun skal undervise børnene i emnet. Klimaoptimisten Andreas er til gengæld topmotiveret for at starte i Miljøforvaltningen, hvor han skal tilse byggeriet af en ny stor industrihavn, der dog lige kræver at de fælder byens sidste stykke skov. Det bliver en klimauge, der ender, som ingen havde forudset.</div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;">Vi ved det godt og vi har hørt det før. Mange gange før, faktisk. Klimakrisen raser, jorden går under og måske er det allerede alt for sent at gøre noget ved det. Og allerede fra forestillingens start afspilles interviews med børn om deres viden om klimakrisen på den afbrændte scenografi. Det kan virke både banalt og søgt, når det lille menneske på skærmen ytrer ”Det er ikke særlig rart at tænke på”. Men det er jo rigtigt. Det er ikke særlig rart at tænke på. Og det er jo de små, der skal arve planeten efter os. </div><div style="text-align: justify;"><br /></div><br /><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgC4TafQSCxbjD__m0lS85wbVFMBoV0DPNzZbu7p10uU5k8WFVrG3p-idZMBavpMJu-9BXZjx-QmrdPVLvfIx5-TtjR5jLwQaEYagijYP07TST_PdyuQD2lNqTVcsvbqyheKdzxaIY1y9Kweo3jRoRvpkoz9KsgYG8BAkDTQi7OVj82sExiWtXGgp65/s1165/Atl%C3%A6reatd%C3%B82.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1165" data-original-width="777" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgC4TafQSCxbjD__m0lS85wbVFMBoV0DPNzZbu7p10uU5k8WFVrG3p-idZMBavpMJu-9BXZjx-QmrdPVLvfIx5-TtjR5jLwQaEYagijYP07TST_PdyuQD2lNqTVcsvbqyheKdzxaIY1y9Kweo3jRoRvpkoz9KsgYG8BAkDTQi7OVj82sExiWtXGgp65/w426-h640/Atl%C3%A6reatd%C3%B82.jpg" width="426" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Rumle Skafte</span></td></tr></tbody></table><br /><div style="text-align: justify;">Sara Fanta Traore spiller den klimadepressive folkeskolelærer Elin med både pondus og en galoperende angst, der kan mærkes helt ud på rækkerne. Der er så mange ord og alligevel ruller de bare ud af hende. Fin er hun også som vores klimaoptimistiske antihelt Andreas alzheimersramte mor, der glemmer sin egen søn, men ikke glemmer kampånden fra 68 og den generation hun voksede op i. Sebastian Aagaard-Williams er Andreas, der hele livet har været kuet og som har lært at sige undskyld i samme sætning som farvel. Han er nyansat i miljø-forvaltningen og vil bare så gerne, hvis der kunne blive plads til kødfrie dage i kantinen. Han er fin og følsom, samtidig med at han spiller på de helt store nagler. Tempoet er højt, men langsomt falder han fra hinanden og bliver nødt til at bryde med sine egne principper. Hvordan skal jeg ikke afsløre her, men hvor gør det godt i maven, når det endelig sker. </div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;">Peter Schultz har skabt en enkel og effektiv scenografi, der mest er en bagvæg af spånplader, der er brændt af i bunden. Den spiller rigtig fint sammen med Christian Halbergs videodesign. Jorden vi står på brænder og er ved at æde verden op.</div><div style="text-align: justify;">Viktor Tjerneld har både skrevet teksten og instrueret. Og det har han gjort med både humor og kraft. Emnet er så kæmpestort og komplekst, men bliver serveret, så vi forstår budskabet - og forhåbentlig tager det med os hjem. Vi følger vores to hovedkarakterer og det er nok. Et rigtig fint greb af Tjerneld der gør, at jeg ikke forlader teatersalen helt uden håb. Håbet lever, så længe der er nogen der husker at kaste med grankogler.</div><div><br /></div><br /><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: justify;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhOp_iDqOxSsrfpka3zoDNRmtewQUW5X2p88O_obpiqlEpSuJEqPURMZUIDwAcEfpr4vOd2gOygcJybWsClJmvzNBSa1_eSYzApeKoTReZUKryT6TWatgGlzU2Fs9oRtV9qBfOZve1etIauXjGw1Upgs9-sZ2eKry6ZrJ6Ee72Vrg_iaqWPq0HlUkd_/s1620/Atl%C3%A6reatd%C3%B81.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1080" data-original-width="1620" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhOp_iDqOxSsrfpka3zoDNRmtewQUW5X2p88O_obpiqlEpSuJEqPURMZUIDwAcEfpr4vOd2gOygcJybWsClJmvzNBSa1_eSYzApeKoTReZUKryT6TWatgGlzU2Fs9oRtV9qBfOZve1etIauXjGw1Upgs9-sZ2eKry6ZrJ6Ee72Vrg_iaqWPq0HlUkd_/w640-h426/Atl%C3%A6reatd%C3%B81.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Rumle Skafte</span></td></tr></tbody></table><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;">AT LÆRE AT DØ spiller i denne omgang på MUNGO PARK frem til d. 30. marts 2023. Forestillingen varer 1t. 30min. uden pause og anbefales fra 15 år og op. </div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;"><i>INSTRUKTION OG TEKST: Viktor Tjerneld SCENOGRAFI: Peter Schultz LYDDESIGN: Emil Bøll LYSDESIGN: Jari Matsi VIDEODESIGN: Christian Halberg MEDVIRKENDE: Sebastian Aagaard-Williams og Sara Fanta Traore</i></div><p></p>Karinahttp://www.blogger.com/profile/17051759181511261080noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2318446524087398785.post-66715454021147656452023-03-16T08:35:00.004+01:002023-03-16T08:35:44.788+01:00INGVAR! - Fredericia Musicalteater<p style="text-align: justify;"><b>Fredericia Musicalteater tager en modig chance med INGVAR! om grundlæggeren af IKEA. En gennemkomponeret musical, bygget på folkemusik og ægte svensk humor. Måske ikke en musical for alle, men det er værd at tage udfordringen op. </b></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiymPkRCryXNjlh65SmapKow3wEErEPg8gtu5XtNppqg2I32ILbFVMwYX5TDSrR9g9c5403yfgoyVYjif4ns9y-s3RWu9drwPUD8DvuyZA3jUTtloh8RVKtYQ5MK5GTp6Bn6H2T3tmurCTfozifSWnGLelQhqoEqlc37_L2wjVfW28CCd3bMUJb2qeL/s2560/Ingvar1.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1707" data-original-width="2560" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiymPkRCryXNjlh65SmapKow3wEErEPg8gtu5XtNppqg2I32ILbFVMwYX5TDSrR9g9c5403yfgoyVYjif4ns9y-s3RWu9drwPUD8DvuyZA3jUTtloh8RVKtYQ5MK5GTp6Bn6H2T3tmurCTfozifSWnGLelQhqoEqlc37_L2wjVfW28CCd3bMUJb2qeL/w640-h426/Ingvar1.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Søren Malmose</span></td></tr></tbody></table><br /><div style="text-align: justify;">I en meget nær fremtid, måske om fem minutter, opdager en gruppe børsspekulanter, at verdensøkonomien er kollapset og kapitalismen er død. De synger deres klagesang i håbet om, at nogen vil komme og redde dem. Indtil en af dem får ideen om at spørge deres for længst afdøde ikon, den ultimative kapitalist, IKEAs grundlægger, Ingvar Kamprad til råds. Men han er jo død, og en afdød kan have svært ved at svare direkte, så i stedet udvælger spekulanterne en fra kontoret til at spille Ingvar. De andre påtager sig rollerne omkring ham, og i løbet af natten gennemlever de sammen Ingvars liv, for at se, om de selv kan finde en løsning.</div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;">Der går ren meta-fortælling i den, når historien om Ingvar skal fortælles. Skuespillerne på scenen spiller børsspekulanter, der pludselig beslutter sig for at spiller Ingvars liv, som et sidste nødråb ud i den krakkede virkelighed. Det giver et ekstra lag, der både bliver forestillingens styrke og svaghed. Alle på scenen løfter de hinanden i en kollektiv forening. Det hele virker enormt trygt og sammenspillet i Nikolaj Tarps meget stramme og gennemtænkte iscenesættelse og Ernestine Ruiz flotte og imponerende koreografi. Og alle giver de sig 110% - og så endda lidt til. Thomas Jensen har skruet på alle meta-knapperne og er både sjov og underspillet som børsspekulanten, der noget modvilligt tager Ingvars gule paryk på. Men måske bliver det lige underspillet nok. Først hen mod slutningen ruller Jensen sin stemme ud og viser os, hvad han virkelig kan. Ensemblet er forrygende og meget velsyngende. Men særligt Magnus Bruno, Søren Bech-Madsen og Cecilie Thiim husker man når man forlader teatret. </div><div style="text-align: justify;"><br /></div><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjiQSNQd2KzASxuzW-4EwwowVIGc1Mtv2ztAFt_2DuN8Dd6FG4VRnj0bGA4Znjilb9ooDMojjqXl430NvaAZUqBLtwE_I1KNpsmJdSSjs2--6LxIHEeFZc11nfA0Aw4Vc4Kao-wLUfjGgpjGF2Q6HjX6a3x5ZC1zYWKxyfH4XEMqx55p7K9dKX1xP1G/s2560/Ingvar3.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1732" data-original-width="2560" height="434" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjiQSNQd2KzASxuzW-4EwwowVIGc1Mtv2ztAFt_2DuN8Dd6FG4VRnj0bGA4Znjilb9ooDMojjqXl430NvaAZUqBLtwE_I1KNpsmJdSSjs2--6LxIHEeFZc11nfA0Aw4Vc4Kao-wLUfjGgpjGF2Q6HjX6a3x5ZC1zYWKxyfH4XEMqx55p7K9dKX1xP1G/w640-h434/Ingvar3.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Søren Malmose</span></td></tr></tbody></table><br /><div style="text-align: justify;">INGVAR! er bedst når de velsungne harmonier går op i en højere enhed med det to mands store orkester - henholdsvis orgel og violin - og klasker sammen med den dybt satiriske tekst, udmærket oversat af Mads Æbeløe. Men på et tidspunkt bliver det næsten også for meget. Musikken bliver gentagende i sit udtryk og billederne på scenen flyver forbi i et tempo, der gør det svært at holde fokus. Særligt første akt bliver til den lange side. Men slutningen samler det hele fint op. Når klagesangen igen gentages og ingen svarer. Hvad gør vi stakkels kvæg, når vores hyrde, verdenskapitalen, ikke findes mere? Er der nogen der lytter? </div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;">INGVAR! er nok ikke en musical for alle. Og den kommer helt sikkert også til at dele vandene. Men det er alligevel værd at give den gakkede tur i manegen en chance, for der er tydeligt en mening med galskaben, der kun bliver tydeligere, jo længere man får lov at mærke efter. INGVAR! er hverken ABBA eller Disney, men Fredericia Musicalteater beviser endnu engang sig selv som et modigt og progressivt teater, som Fredericia by med rette kan være stolte af. </div><br /><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjE0Ijw44kMiP7gHVbjOIZGccd5G9XBIGV5Qc8bH2OlepnrHsz8QGqJu4FgEYEPIJ1cztcuTKHiU9x1oSkoqibhsRwuokuFcsJPBo303loCNZndwwDS2zSPwxfa3J9I2tonGL356dhznZVxchlujGezKqf00Ju7VMkHhUaSZjgSCTD7wQ_jTmNhNsXq/s2560/Ingvar2.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1781" data-original-width="2560" height="446" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjE0Ijw44kMiP7gHVbjOIZGccd5G9XBIGV5Qc8bH2OlepnrHsz8QGqJu4FgEYEPIJ1cztcuTKHiU9x1oSkoqibhsRwuokuFcsJPBo303loCNZndwwDS2zSPwxfa3J9I2tonGL356dhznZVxchlujGezKqf00Ju7VMkHhUaSZjgSCTD7wQ_jTmNhNsXq/w640-h446/Ingvar2.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Søren Malmose</span></td></tr></tbody></table><div><div><br /></div><div style="text-align: justify;">INGVAR! spiller på Fredericia Musicalteater til d. 26. marts og varer ca. 2t. 30min. inkl. pause</div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;"><i>MUSIK: Erik Gedeon TEKST: Klas Abrahamsson INSTRUKTØR: Nikolaj Tarp SCENOGRAF: Lise Birch KOREOGRAF: Ernestine Ruiz KAPELMESTER: Pojken Flensborg / David Tølbøll Mortensen OVERSÆTTELSE: Mads Æbeløe Nielsen KOSTUMEDESIGN: Thilde Jensen LYS: Martin Jensen LYD: Peter Løvenhardt MEDVIRKENDE: Thomas Jensen, Elise Ruusunen, Line Staun Jensen, Cecilie Thiim, Johan Klitgaard, Magnus Bruno, Søren Bech Madsen</i></div></div><div><br /></div>Karinahttp://www.blogger.com/profile/17051759181511261080noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2318446524087398785.post-68070705783187727472023-02-21T08:18:00.005+01:002023-02-21T08:26:52.905+01:00THE HUMANS - Folketeatret...<p style="text-align: justify;"><b>THE HUMANS på Folketeatret er amerikansk familiedrama,
utrolig velspillet, utrolig morsomt og ganske uhyggeligt. Det er egentlig bare
familie mødes, familie spiser sammen, familie går hver til sit igen. Og så er
det alligevel så meget mere.</b></p><p class="MsoNormal"><o:p></o:p></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjRsOMcPy-3wzvOGEnwu_HQ0uCOrJy58rm-575hvtR_Oxynd9LjZvUy_R0e1K9vSFVEzgK-Cy8bddKd1NnnqRFpxFtvI2h97PQHARDD6Ejn6OFSxC0IDIjIogpLe19oJr2iDonQEjmtMiY_32sIz0hP85MHT-XIlxJ4C3em6_1ce1MIRzi9okgCk8M1/s2731/4Z2A7684.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1821" data-original-width="2731" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjRsOMcPy-3wzvOGEnwu_HQ0uCOrJy58rm-575hvtR_Oxynd9LjZvUy_R0e1K9vSFVEzgK-Cy8bddKd1NnnqRFpxFtvI2h97PQHARDD6Ejn6OFSxC0IDIjIogpLe19oJr2iDonQEjmtMiY_32sIz0hP85MHT-XIlxJ4C3em6_1ce1MIRzi9okgCk8M1/w640-h426/4Z2A7684.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Gudmund Thai</span></td></tr></tbody></table><br /><div style="text-align: justify;">Mor Dierdre og far Erik er rejst den lange vej fra hjemmet i provinsen til storbyen, hvor deres yngste datter Brigid og hendes kæreste Richard netop er flyttet ind i en saneringsmoden kælderlejlighed. Den ældste datter Aimee kommer også på besøg og har både taget sin kærestesorg og den demensramte bedstemor med i bilen. Det er meningen, at de skal fejre Thanksgiving og hygge sig sammen. Men når forventninger, frustrationer og skuffelser sidder med ved bordet, skal der så lidt til, før man går skævt af hinanden.</div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;">Kim Bjarke har iscenesat med både varme og et godt blik for den bidende sarkasme der gennemsyrer hele Stephen Karams manuskript. Palle Steen Christensens scenografi tårner sig op og omslutter os næsten helt. Man kan nærmest ikke undgå at få en smule klaustrofobi over den saneringsmodne kælderlejlighed. Men hvorfor egentlig en kælderlejlighed i New York, hvor alt ellers er bygget i højden. Måske er det fordi det er ned i dybden vi skal, for at finde alt det grimme og grumme, sandhederne og alt det familien ikke ellers ville have fortalt hinanden. En verden hvor ikke alt er, som det giver sig ud for at være. Som når sneen daler smukt udenfor stuevinduet, men det i virkeligheden er overboen der tømmer sit askebæger.</div><div style="text-align: justify;"><br /></div><br /><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjCDv0cmzo1Kep6NHl_FxLj3mgf-PE_ShTC1ojYGL4tzQH3MxR0V9OACRCDozugs0_IxZ2wj6ibMUj5L2tH2x2Hi4kP_IMAUs5x2ywE56bMO-9msKnDKRFuzMA3wSbk7_j-N0bOKwakDVrXUL42_IJoxRFRWed2od_5mbLEJ4pxNN8quZ06mTcH-xSa/s2655/4Z2A7505.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1771" data-original-width="2655" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjCDv0cmzo1Kep6NHl_FxLj3mgf-PE_ShTC1ojYGL4tzQH3MxR0V9OACRCDozugs0_IxZ2wj6ibMUj5L2tH2x2Hi4kP_IMAUs5x2ywE56bMO-9msKnDKRFuzMA3wSbk7_j-N0bOKwakDVrXUL42_IJoxRFRWed2od_5mbLEJ4pxNN8quZ06mTcH-xSa/w640-h426/4Z2A7505.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Gudmund Thai</span></td></tr></tbody></table><br /><div style="text-align: justify;">Nanna Skaarup Voss er fin som den skrappe og sarkastiske Brigid, der bare så gerne vil leve af sin musik, men i stedet har tre jobs i servicefagene. Lucia Vinde Dirchsen er hjertegribende som søster Aimee der har så travlt med at hjælpe og tækkes andre, at hun glemmer at passe på sig selv. Nyligt forladt, fyret og med en kronisk tarmsygdom, trækker hun tårer i vores øjne. Marianne Høgsbro er den dybt demensramte bedstemor i kørestol, der ikke har mange replikker, men alligevel er den der tydeligst spejler al den latente vrede, der ligger lige under overfladen i historien. Alt det de andre undertrykker, handler hun på. Fascinerende og imponerende karakterarbejde. Paw Henriksen rammer den flinke og pligtopfyldende kæreste Richard på kornet. Den bløde mand med de store hundeøjne og alle listerne på køleskabet. Han spiller rollen på blik og kropssprog. Og så er der Lars Brygmann og Ditte Hansen som ægteparret Erik og Dierdre. Han er knudemanden, der tydeligvis er overrumplet af den lavine af livsændrende begivenheder der rammer ham for fuld smadder. Det hele startede den dag, han besøgte World Trade Center med storesøster Aimee på den helt forkerte dag i september 2001. Hun taler før hun tænker og hjælper gerne fremmede stakler, men ikke kan rumme sin mand og de fejltrin han har begået. Det stærkt og stort spiller af de to, både når det gælder om at trække tårer og grin. </div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;">Stephens Karams tekst er klart bedst når sandhederne skal på bordet og talen flyder. Forestillingen spiller i realtid og 100 min uden pause bliver en smule langt. Men samtidig skal der ikke være pause, for intensiteten holdes flot. Jeg skal ikke spoile slutningen her. Men i min optik bliver den desværre både for lang og for animeret. Vi har forstået pointen længe før, vi når til den. Erik gemmer på en hemmelighed. Og når han endelig afslører den, falder den ærligt en smule fladt. Men det er skønt at se ægte familiedrama fyldt med ord og ufortalte hemmeligheder, der endelig bryder overfladen. THE HUMANS er en meget amerikansk tekst og fortælling, men den er samtidig eviggyldig alle steder. Og både gys og store grin gik gennem salen den eftermiddag jeg så forestillingen. </div><div style="text-align: justify;"><br /></div><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgV8ewecRsEygN1krbCtiCNk86M4FcBZczHNQ4luugZ8TItR0glzmyzQCl0zEfuyvodnHNGZ2wEUN1vk7i4uzGKrXgT25EULed1E3PqLXJf0p77CF0fjkelNS-YduimiVMxv9ikQj1lzi3Q0e380z4I88ZwxBcrk0ExRtkxWn2eseS3lT6vv-Qjdnp-/s2652/4Z2A7502.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1769" data-original-width="2652" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgV8ewecRsEygN1krbCtiCNk86M4FcBZczHNQ4luugZ8TItR0glzmyzQCl0zEfuyvodnHNGZ2wEUN1vk7i4uzGKrXgT25EULed1E3PqLXJf0p77CF0fjkelNS-YduimiVMxv9ikQj1lzi3Q0e380z4I88ZwxBcrk0ExRtkxWn2eseS3lT6vv-Qjdnp-/w640-h426/4Z2A7502.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Gudmund Thai</span></td></tr></tbody></table><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;">THE HUMANS spiller på Folketeatret frem til d. 19. marts 2023 og varer ca. 1t. 40min. uden pause.</div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;"><i>MANUSKRIPT: Stephen Karam OVERSSÆTTELSE OG ISCENESÆTTELSE: Kim Bjarke SCENOGRAFI OG VIDEODESIGN: Palle Steen Christensen MEDVIRKENDE: Ditte Hansen, Lars Brygmann, Marianne Høgsbro, Nanna Skaarup Voss, Paw Henriksen, Lucia Vinde Dirchsen og Sumiko Jensen</i></div><div><br /></div><br /><p></p>Karinahttp://www.blogger.com/profile/17051759181511261080noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2318446524087398785.post-27251035305365336482023-02-15T22:51:00.002+01:002023-02-15T22:51:16.378+01:00DE TRE SMÅ GRISE - Fredericia Musicalteater...<p style="text-align: justify;"><b>DE TRE SMÅ GRISE er noget så særligt som en børnemusical med både humor og hjertet på det rette sted. En lille perle af en familieforestilling fra Fredericia Musicalteater.</b></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh0g0JTnxNDHVPqvFg1_vR6gBvEgBFkS9Xl42nGzW7KMp1FZdQzbtSkrg6yEWtzC0Az1qoGVdBJKSgmJODlxHfGYueuVzDzoM2ADO6_1_rOa6O2GcItatRbYlxOWIqot2awG27BdA2vgALqK0sn5uj3HGKEIGATdEI500zoc4-2q2uHVtjri4ZkN_Rq/s2560/MG_4251-scaled.jpeg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1657" data-original-width="2560" height="414" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh0g0JTnxNDHVPqvFg1_vR6gBvEgBFkS9Xl42nGzW7KMp1FZdQzbtSkrg6yEWtzC0Az1qoGVdBJKSgmJODlxHfGYueuVzDzoM2ADO6_1_rOa6O2GcItatRbYlxOWIqot2awG27BdA2vgALqK0sn5uj3HGKEIGATdEI500zoc4-2q2uHVtjri4ZkN_Rq/w640-h414/MG_4251-scaled.jpeg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Søren Malmose</span></td></tr></tbody></table><br /><div style="text-align: justify;">Vi kender alle historien om de tre små grise der bygger huse og den store stygge ulv der kommer og blæser dem omkuld. På Fredericia Musicalteater genopsætter de deres familiemusical om DE TRE SMÅ GRISE. En lille produktion, der spiller i teatrets lille sal, med 5 medvirkende på scenen og 4 musikere i orkestret. Historien er som vi kender den, men med masser af små, sjove tvist på. </div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;">Vi møder de tre grise Schwein, Nee og Stig, der stadig bor hjemme i grisestien hos deres mor. Men nu er det efterhånden på tide, at de tre kommer ud og lærer at stå på egne hove og flytter hjemmefra. Men ude i skoven lurer farerne, i skikkelse af Den Store Stygge Ulv, der endda også har spist De Tre Små Grises far. </div><div><br /></div><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi8u5AYxKtAKMwyOHPM3pYCV2c7JTZYnzETEEP8MoxDTEwKbi25BYi96kq0zYT3jWrz4oTj-soaq5VbpUSzEcwDGlbS2ysy88P5JdA1jn1doJBzm7h2lyeDI2an6J6VwqR-C-oIBBrzM6GaWMOI7I9KO64yByT2MVjAHRzSYT4B6A_Ve6rW-ucKJ_Ax/s2560/MG_4328-scaled.jpeg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1435" data-original-width="2560" height="358" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi8u5AYxKtAKMwyOHPM3pYCV2c7JTZYnzETEEP8MoxDTEwKbi25BYi96kq0zYT3jWrz4oTj-soaq5VbpUSzEcwDGlbS2ysy88P5JdA1jn1doJBzm7h2lyeDI2an6J6VwqR-C-oIBBrzM6GaWMOI7I9KO64yByT2MVjAHRzSYT4B6A_Ve6rW-ucKJ_Ax/w640-h358/MG_4328-scaled.jpeg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Søren Malmose</span></td></tr></tbody></table><br /><div style="text-align: justify;">Forestillingen blev Reumertnomineret, første gang den blev sat op i 2022 og det forstår man godt. Der er fuld knald på forestillingen fra start til slut, med masser af humor og ørehængende musik, der fik undertegnede til at gå syngende ud af teatersalen, da forestillingen var slut. Stort set hele castet er skiftet ud til denne 2023 version. Laura Wildt er den lidt skrappe og meget økobevidste Nee, der bygger sit hus af strå. Jacob Prüser er den stærke og lidt dumme Schwein, der bygger sit hus af kviste og grene. Og Jacob Damsgaard Ditlev er den kloge Stig, der bare gerne vil bygge et hus i mursten, de alle kan bo i. Anne Fuglsig er Mor Gris, der trænger til plads hjemme i svinestien. Og så er der den Ulven, der bare så gerne vil have noget gris i sin mave i skikkelse af Mads Æbeløe, der også har oversat forestillingen. </div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;">Alle 5 er de sangmæssigt stærke og spiller med både hjerte og humor, der er både for de små og de store i salen. Mads M. Nielsen har iscenesat med respekt for målgruppen. DE TRE SMÅ GRISE tager de små publikummer alvorligt og tør balancere mellem humor og uhygge. Jonas Vestergaard har begået en fin og fantasifuld scenografi, fuld af tegninger og fine videoprojektioner.</div><div><br /></div><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhCiUExJOmPLPNdez0q9b4JByLAIWUCuotgNsgGz5-2baaVZf9Mwclr5M4fvUTD6kTlz5nHju0f6XcchewxxepARwLUhuHM1aFoen6VOJdMVThHWVvalfdtUBAG0zGWDYt9_KuBD7qMj0_mB46Forw-6DC6YWU4KIjEkivAz5ZqpeB0XXnQX-5wzWTr/s2560/MG_4599-scaled.jpeg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1707" data-original-width="2560" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhCiUExJOmPLPNdez0q9b4JByLAIWUCuotgNsgGz5-2baaVZf9Mwclr5M4fvUTD6kTlz5nHju0f6XcchewxxepARwLUhuHM1aFoen6VOJdMVThHWVvalfdtUBAG0zGWDYt9_KuBD7qMj0_mB46Forw-6DC6YWU4KIjEkivAz5ZqpeB0XXnQX-5wzWTr/w640-h426/MG_4599-scaled.jpeg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Søren Malmose</span></td></tr></tbody></table><p style="text-align: justify;">Fredericia Musicalteater har sat forestillingens målgruppe fra 3 år og op. Der er dog elementer i forestillingen, der kan virke skræmmende på de helt små. Lyset bliver helt slukket i salen, musikken er til tider ret høj og ulven er nogle gange temmelig uhyggelig. Måske passer forestillingen allerbedst til de store børnehavebørn og op. </p><p style="text-align: justify;">DE TRE SMÅ GRISE spiller på Fredericia Musicalteater frem til d. 19. februar 2023og varer ca. 1t. uden pause. </p><p style="text-align: justify;"><i>MUSIK: George Stiles TEKST: Anthony Drewe OVERSÆTTELSE: Mads Æbeløe Nielsen INSTRUKTØR: Mads M. Nielsen SCENOGRAF: Jonas Vestergaard KOREOGRAF: Ernestine Ruiz INSTRUKTØRASSISTENT: Christine Sonnich LYSDESIGN: Martin Jensen LYDDESIGN: Peter Løvenhardt KOSTUMIER: Thilde Jensen MEDVIRKENDE: Mads Æbeløe Nielsen, Anne Fuglsig, Jacob Prüser, Laura Wildt, Jacob Damsgaard Ditlev BAND: Thomas Møller – kapelmester og klaver, Lars Daugaard – trommer, Steffen Schackinger – guitar, Allan Nagel – bas</i></p>Karinahttp://www.blogger.com/profile/17051759181511261080noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2318446524087398785.post-51486991651170748142023-02-11T12:10:00.002+01:002023-02-11T12:19:38.644+01:00MISS SAIGON - Det Ny Teater...<p style="text-align: justify;"><b>Det Ny Teater har med klassikeren MISS SAIGON begået en overdådig og flot forestilling, der dog alligevel mangler sjæl og på mange punkter kommer til at fremstå klinisk. </b></p><p></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiRb5DdqJcfTr-ClHF-jYIWMQvz2i5NfdWksI0ogNsaexotM1ithK49EbwQvT7ee5G81cdq8H0rhD10wtwfVu4lLzA3VxFZ345Cn_EW-LJ1j5NuVJ7V_6k1DjtEpkJDnjZbFijXcZn95JzLxnPVSn0qAx24Npkfa8iuXcbUe0LT_IvS-X81CA3hhHwQ/s3000/Miss%20Saigon%20Det%20Ny%20Teater%20Soldaten%20Chris%20(Christian%20Lund)%20f%C3%A5r%20%C3%B8je%20p%C3%A5%20Kim%20(Linda%20Arunee%20Olofsson)%20i%20Dreamland%20Foto%20Gudmund%20Thai.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="2187" data-original-width="3000" height="466" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiRb5DdqJcfTr-ClHF-jYIWMQvz2i5NfdWksI0ogNsaexotM1ithK49EbwQvT7ee5G81cdq8H0rhD10wtwfVu4lLzA3VxFZ345Cn_EW-LJ1j5NuVJ7V_6k1DjtEpkJDnjZbFijXcZn95JzLxnPVSn0qAx24Npkfa8iuXcbUe0LT_IvS-X81CA3hhHwQ/w640-h466/Miss%20Saigon%20Det%20Ny%20Teater%20Soldaten%20Chris%20(Christian%20Lund)%20f%C3%A5r%20%C3%B8je%20p%C3%A5%20Kim%20(Linda%20Arunee%20Olofsson)%20i%20Dreamland%20Foto%20Gudmund%20Thai.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Gudmund Thai</span></td></tr></tbody></table><p></p><p style="text-align: justify;">Handlingen begynder i Saigon i 1975 få dage før Vietnamkrigens afslutning. Natklubben Dreamland, der er populær blandt amerikanske soldater, drives af den kyniske fransk-vietnamesiske restauratør Engineer. Stemningen er hektisk. Her arbejder den unge forældreløse vietnamesiske pige Kim som barpige. Hun møder den amerikanske soldat Chris, og de bliver stormende forelskede. Forholdet bliver skæbnesvangert. De bliver adskilt, da amerikanerne forlader Saigon over hals og hoved. Hun er gravid og føder en søn og Chris gifter sig med amerikanske Ellen. Men år senere bliver deres liv flettet sammen igen, da Chris finder ud af, at han har en søn og Kim vil gøre alt for, at han kommer med sin far til USA. </p><p style="text-align: justify;">Den drivende sentimentale musical, inspireret af Puccinis opera Madam Butterfly, indeholder alt det, der skal til i en stor historie om altoverskyggende kærlighed mellem to smukke, unge mennesker. Men den er samtidig ikke let at forløse. Historien udspiller sig i både Vietnam, USA og Thailand og kræver derfor et stort og diverst cast. Og efter de sidste par års debat om emnet, er det godt at se, at Det Ny Teater har lagt sig i selen, for at caste så bredt og diverst som muligt. Og det store cast er hentet ind fra hele verden. Forestillingen synges på dansk, så det kommer naturligt til at betyde, at det, til tider, kan være svært at forstå hvad der synges. Men det er alligevel imponerende, hvor godt de udenlandske sangere mestrer den danske udtale. Men det lægger samtidig op til en naturlig debat om behovet for at uddanne mere diverst i Danmark. </p><p></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgV2GjFzlkXcjkn2mpvGmXwvXZ8rbJHY-WM0Lv9tIuU5U_flDfn4p8APHNfblQI_61gp2UDYaU7A_bR_JdvGSU9WfrywjPUQa4hAs3m8Sm6gHRDMcL09SX8oZFiQOR1C7s5azbjX-KC2xO2gn5tEzPcL5YugF9ediIjDwqhXuuhfiGp_tm1GgNmiTvN/s3000/Miss%20Saigon%20Det%20Ny%20Teater%20Nordvietnam%20fejrer%20genforening%20af%20Nord-%20og%20Sydvietnam%20Foto%20Gudmund%20Thai.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1991" data-original-width="3000" height="424" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgV2GjFzlkXcjkn2mpvGmXwvXZ8rbJHY-WM0Lv9tIuU5U_flDfn4p8APHNfblQI_61gp2UDYaU7A_bR_JdvGSU9WfrywjPUQa4hAs3m8Sm6gHRDMcL09SX8oZFiQOR1C7s5azbjX-KC2xO2gn5tEzPcL5YugF9ediIjDwqhXuuhfiGp_tm1GgNmiTvN/w640-h424/Miss%20Saigon%20Det%20Ny%20Teater%20Nordvietnam%20fejrer%20genforening%20af%20Nord-%20og%20Sydvietnam%20Foto%20Gudmund%20Thai.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Gudmund Thai</span></td></tr></tbody></table><br /><p></p><div style="text-align: justify;">Lisa Kent har både iscenesat og koreograferet og det har hun gjort både effektivt, men desværre også temmelig overfladisk. De store følelser fylder alt i historien, men kommer desværre ikke rigtig ud over scenekanten. Når hovedrollerne skal synge deres store numre, tømmes scenen, så de kan komme i fuldt fokus. Men det bliver desværre i længden kedeligt at se på og med en spilletid på næsten 3 timer, bliver det alt for langt. Alligevel når slutningen mine tårerkanaler og 2. akt er generelt mere i kontakt med alle de store følelser, forestillingen skal forsøge at formidle. </div><p></p><p style="text-align: justify;">Både Linda Arunee Olofsson og Christian Lund synger rollerne som henholdsvis Kim og Chris ganske glimerende, men uden megen følelse. Man kunne få den tanke, at det er for at passe på både stemme og krop i de to kæmpe og krævende partier. Men vi kommer desværre derfor ikke til at føle meget i salen. Kim Hammelsvang får virkelig lov til at vise sine talenter i rollen som den sleske Engineer. Han er sjov og både velsyngende og velspillende. Og han topper klart hele forestillingen i det store fantasi-dansenummer The American Dream. Hans karakter kommer dog til at mangle noget farlighed. Vi bliver aldrig rigtig bange for ham. Thomas Høj Falkenberg synger sig lige i vores hjerter i det storladne nummer Bui Doi om alle de stakkels børn ingen vil have, fordi deres største straf i livet er at have en amerikansk far og vietnamesisk mor. Generelt er der gode og solide præstationer hele vejen rundt. </p><p style="text-align: justify;">Paul Farnsworths scenografi er overdådig, men alligevel ikke rigtig velfungerende. Der er for mange rekvisitter og sætstykker der kører ind og ud og op og ned i gulvet. Orkestret, under ledelse af Per Engström er velspillende og lyden på Det Ny Teater var for en gang skyld skarp, om end en smule kold. Men vi kan høre hvad der synges og der er ikke konstante udfald i mikrofonerne. </p><p></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: justify;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhAQK_mj7E1adtaMlyhaPgKwRWLOyyBf2upIVCIMAA8q5BZjhdZwhhnTXBYWrJtkNte7QBubWb8X1YDbRqx60HDLPNop-HpxVEgRNUolH7yHS3K4LKGpC50IOP8A_YelPhiK4_E_4yXv69AYnKZPEebI7XYx_Xh9sLy1Fxu2GCKiSFlNSAv8H_dMcx1/s3000/Miss%20Saigon%20Det%20Ny%20Teater%20Engineer%20(Kim%20Hammelsvang)%20og%20The%20American%20Dream%20Foto%20Det%20Ny%20Teater%20kopier.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="1439" data-original-width="3000" height="306" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhAQK_mj7E1adtaMlyhaPgKwRWLOyyBf2upIVCIMAA8q5BZjhdZwhhnTXBYWrJtkNte7QBubWb8X1YDbRqx60HDLPNop-HpxVEgRNUolH7yHS3K4LKGpC50IOP8A_YelPhiK4_E_4yXv69AYnKZPEebI7XYx_Xh9sLy1Fxu2GCKiSFlNSAv8H_dMcx1/w640-h306/Miss%20Saigon%20Det%20Ny%20Teater%20Engineer%20(Kim%20Hammelsvang)%20og%20The%20American%20Dream%20Foto%20Det%20Ny%20Teater%20kopier.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">Foto: Gudmund Thai</span></td></tr></tbody></table><p></p><div style="text-align: justify;"><br /></div><p></p><p style="text-align: justify;">Da Miss Saigon blev sat op på Østre Gasværk i slut 90’erne, var der ikke mange med asiatiske rødder med i castet. Det er der i den grad nu og det er godt at se. Men alligevel ser vi Kim Hammelsvang i rollen som den sleske Engineer (der i 90’erne blev spillet af Søren Pilkmark). Det her handler på ingen måde om Hammelsvangs evne til at forløse rollen, hvilket han i øvrigt gør ganske glimrende. Det handler om et meget større billede, der går helt tilbage til dengang vi i vesten mente at castingen af Mickey Rooney som Holly Golightlys japanske nabo i Breakfast at Tiffanys var okay. Da musicalen blev sat op i både London og på Broadway i 2010’erne, blev Engineer spillet af Filippinske Jon Jon Briones. Han har i flere interviews haft gode pointer om vigtigheden af divers casting. <a href="https://youtu.be/GaREa3vfgbU">Se video med interview her.</a></p><p style="text-align: justify;">MISS SAIGON spiller på Det Ny Teater frem til d. 7. maj 2023 og varer ca. 2t 50min inkl.pause. </p><p style="text-align: justify;"><i>MUSIK: Claude-Michel Schönberg ORIGINAL FRANSK TEKST: Alain Boublil TEKST: Richard Maltby Jr. og Alain Boublil OVERSÆTTELSE: Peter Laugesen OVERSÆTTELSE REVIDERET OG TILFØJET: Kenneth Thordal ISCENESÆTTELSE OG KOREOGRAFI: Lisa Kent SCENOGRAFI: Paul Farnsworth MUSIKALSK INDSTUDERINNG: Per Engström LYDDESIGN: Richard Sharratt LYSDESIGN: David Howe VIDEOPROJEKTIONER: Thomas Gray INSTRUKTØRASSISTENT: Michael Lindvad MEDVIRKENDE: Linda Arunee Olofsson, Christian Lund, Kim Hammelsvang, Thomas Høj Falkenberg, Alexandra-Yoana Alexandrova, Gerald Santos, Na-Young Jeon m.fl.</i></p><div><br /></div><p> <br /></p>Karinahttp://www.blogger.com/profile/17051759181511261080noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2318446524087398785.post-60070496623480490562023-01-23T19:32:00.001+01:002023-01-23T19:32:43.501+01:00DISNEY ON ICE - DREAM BIG - Disney og Feld Entertainment<div style="text-align: justify;"><b>DISNEY ON ICE er tilbage i Danmark med showet med undertitlen DREAM BIG. Et flot og imponerende sceneshow i en noget uskøn indpakning. </b></div><div style="text-align: justify;"><br /></div><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj5lQui6_2_DCr2r_rfQHAD6IRC-DS0espZRvLT1H-7iUL6h1pTV5UiWRQJNVA8dw5qI9nUGM1qv7Upy3PEL6KUulf56GWnjGo77l3pQe_lDcs1ydfmyykWbQBstdJ1Es3qA08PhR2769_beh_3LdrAMY7L6s09zreBULGEzaoKk-_-x6kZV17dObpQ/s3600/Mickey%20Mouse_Foto%20Disney.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="2400" data-original-width="3600" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj5lQui6_2_DCr2r_rfQHAD6IRC-DS0espZRvLT1H-7iUL6h1pTV5UiWRQJNVA8dw5qI9nUGM1qv7Upy3PEL6KUulf56GWnjGo77l3pQe_lDcs1ydfmyykWbQBstdJ1Es3qA08PhR2769_beh_3LdrAMY7L6s09zreBULGEzaoKk-_-x6kZV17dObpQ/w640-h426/Mickey%20Mouse_Foto%20Disney.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">©Disney</span></td></tr></tbody></table><br /><div style="text-align: justify;">På isen byder Mickey og Minnie indenfor til adskillige uddrag fra kendte Disney universer. Vi møder bl.a. Vaiana, Rapunzel, Aladdin, Ariel og alle hendes søstre. Et flot og imponerende sceneshow, der får børnene til at hvine af fryd. Al sang og tale i forestillingen er på dansk og det er tydeligt, at forestillingen er henvendt til børnene. DREAM BIG (drøm stort) er forestillingens undertitel. Og det gør de så sandelig også på isen. Særligt første del af showet er flot og flydende sat sammen. Anden del bliver unødig lang og kommer desværre til at fremstå lidt som et reklamefremstød for FROST, man ellers skulle mene, har fået rigelig med opmærksomhed. Showet er bedst, når de mange medvirkende fylder isen i formationsdanse, som i COCO og DEN LILLE HAVFRUE. Og at artisterne kan danse på isen iført kæmpe kostumer og masker er virkelig imponerende. Lyden er ikke imponerende og publikumstribunerne er placeret meget langt væk fra selve isen. Men alt i alt lægger DISNEY ON ICE - DREAM BIG op til en stor oplevelse, særligt for de publikummer der er mellem 4 - 12 år. </div><div><br /><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEggqSSp8U1wLNOwz87cFJk5dnywq6LFUmus1B1fyOhc6sLqlcxWMBHeb9bGOPdzcVLxTi07FbiPkN3qSwqgnCx-_Qf3BYxZAh0Kx-F9UwgZOkizHDhl6WndSoEyKaYjTkL-CK0t8CPEzCToISEsnDRIlm2wNDphqdYfpdQxKcMZ8HPKN3ib_h7I81D6/s3000/Vaiana_Foto%20Disney.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="2000" data-original-width="3000" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEggqSSp8U1wLNOwz87cFJk5dnywq6LFUmus1B1fyOhc6sLqlcxWMBHeb9bGOPdzcVLxTi07FbiPkN3qSwqgnCx-_Qf3BYxZAh0Kx-F9UwgZOkizHDhl6WndSoEyKaYjTkL-CK0t8CPEzCToISEsnDRIlm2wNDphqdYfpdQxKcMZ8HPKN3ib_h7I81D6/w640-h426/Vaiana_Foto%20Disney.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-family: helvetica; font-size: xx-small;">©Disney</span></td></tr></tbody></table><br /><div style="text-align: justify;">Men at placere showet i den noget uskønne Ballerup Arena, er ikke ligefrem med til at vække den magi, Disney ellers gerne vil være garant for. Og når man så samtidig bliver mødt at en voldsom salgsmur af alt fra lyssværd, Mickey Mouse ører, candyfloss og popcorn og hvor intet synes at koste under100 kr., kommer det hele desværre til at fremstå lidt klistret. Jeg havde ingen børn med til forestillingen og holdt mit dankort i lommen. Men jeg kan levende forestille mig, hvor dyrt et besøg for en børnefamilie med mor, far og to børn sagtens kan blive. Samtidig opfordrer en højttalerstemme flere gange undervejs til at der kan tages billeder af showet. Og hvis man så påfører sit billede det rigtige hashtag på de sociale medier, kan det være DISNEY ON ICE deler det. Men det hele opvejes af det utrolig flotte sceneshow. Og gad vide om jeg ikke kunne finde på at tage af sted igen næste år, hvis chancen byder sig. Særligt hvis jeg kan overtale et barn til at tage med. </div><p></p></div>Karinahttp://www.blogger.com/profile/17051759181511261080noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2318446524087398785.post-73029390646279716532022-12-30T13:07:00.002+01:002022-12-30T13:15:34.205+01:00INGENMANDSLAND OG ÅBNING AF NY SAL - Mungo park...<p></p><div style="text-align: justify;">Mandag d. 19. december kunne Mungo Park i Allerød endelig slå dørene op til deres nye teatersal, der har været over 10 år undervejs. Glade lokalpolitikere, gamle direktører og en helt ny kulturminister var mødt op. Og der var ægte glæde at spore, da salen blev åbnet på behørig vis med massevis af taler. Og det er virkelig også en tiltrængt tilføjelse til det lille teater i Allerød. Det bliver rigtig spændende at følge med i de næste mange forestillinger på teatret. For det er en flot sal med gode sæder og godt udsyn, der er lavet lige præcis til teater. Tillykke med den. Den har I fortjent. </div><br /><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg79mWjcX-Mlo8MOKVK2DP6tVgTNryDuucSzQs6rzG73vTM8B9ZskwOb8kiOa6aq6h8LoO-m7ikT93D7oOC7nS9Sdi9mOnDw2ieSnCwDHXZG8kcuvc3lhLywqdV0Ganh4-tppKxViOg9G5OnqzOQ5kfxnYkK1G7lI7fN1a27ujR8Iuunm3CLzwDNQeG/s2560/IMLweb_rte3033-scaled.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="2048" data-original-width="2560" height="512" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg79mWjcX-Mlo8MOKVK2DP6tVgTNryDuucSzQs6rzG73vTM8B9ZskwOb8kiOa6aq6h8LoO-m7ikT93D7oOC7nS9Sdi9mOnDw2ieSnCwDHXZG8kcuvc3lhLywqdV0Ganh4-tppKxViOg9G5OnqzOQ5kfxnYkK1G7lI7fN1a27ujR8Iuunm3CLzwDNQeG/w640-h512/IMLweb_rte3033-scaled.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-size: xx-small;">Foto: Rumle Skafte</span></td></tr></tbody></table><br /><div style="text-align: justify;">Salen blev åbnet med den helt nye forestilling INGENMANDSLAND. En lille intim forestilling med fire medvirkende, som Mungo Park selv kalder en musical. Slår man definitionen på en musical op på <a href="https://denstoredanske.lex.dk/musical">Den Store Danske</a> står der bl.a.: ”Musical er oprindelig en amerikansk teaterform, hvor talt dialog veksler med sang, dans og optrin.” Og de skriver det selv, Mungo Park i beskrivelsen af forestillingen: (…)vi har ikke 20 dansere, et kæmpe orkester eller en drejescene. I stedet byder vi på en rå og intim musical, hvor skuespillerne selv er live-band” Men at kalde INGENMANDSLAND en musical, fordi forestillingen indeholder musik, er ikke holdbart. Ja, skuespillerne både spiller og synger, men det gør ikke en musical i sig selv. Lad os kalde INGENMANDSLAND for et stykke musikdramatik. Et hæderligt forsøg ud i en pivsvær genre. </div><br /><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjFVPUliIdqyO8ljWE_Wzyznj4LDMxveDiO9kWmHisKBfgISlcB2K5rzwPXBi4JL34j70emnfl8glTykDboLk7kwWw4F92mlDwjvGdugalzUlx68RbSImnPNRO0tGFRE3ZycKWkc_m43rxON3a3PiRrOj_LVwz_TXkA0fXc82qA3c0kE0sK0nr8Z6Kc/s2560/IMLweb_rxt0092-scaled.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="2048" data-original-width="2560" height="512" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjFVPUliIdqyO8ljWE_Wzyznj4LDMxveDiO9kWmHisKBfgISlcB2K5rzwPXBi4JL34j70emnfl8glTykDboLk7kwWw4F92mlDwjvGdugalzUlx68RbSImnPNRO0tGFRE3ZycKWkc_m43rxON3a3PiRrOj_LVwz_TXkA0fXc82qA3c0kE0sK0nr8Z6Kc/w640-h512/IMLweb_rxt0092-scaled.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-size: xx-small;">Foto: Rumle Skafte</span></td></tr></tbody></table><br /><p></p><p style="text-align: justify;">Den ret så almindelige Orhan har lige begravet sin far som han ikke rigtig kendte. For faren havde en ufo-oplevelse tilbage i 80’erne, som ifølge familien gjorde ham så mentalt ustabil at han forlod dem. Blandt de få ting Orhan arver finder han en mystisk båndoptagelse adresseret direkte til ham. Efter at have hørt båndet kan den ellers logisk tænkende Orhan ikke slippe spørgsmålet om, hvem hans far mon var, og hvad disse ufo-oplevelser gik ud på. Han begiver sig derfor ind i det danske ufo-miljø anno 2022 for at finde svar.</p><p style="text-align: justify;">Virker det? Ja og nej. Jeg vil utrolig gerne kunne lide forestillingen, for selve præmissen er så tilpas gakket, at det må kunne blive rørende og samtidig hylende morsomt. Og det gør forestillingen også, men desværre kun i momenter. </p><p style="text-align: justify;">Henrik Prip er fænomenal, rørende og fin som Ufo-entusiasten, der måske har svaret på alle hemmelighederne. Også Alexander Mayah Larsen imponerer som den gennemsnitlige Orhan. Han formår at få en troværdig og rørende karakter ud af den ellers noget kedelige ingeniørtype. Også Laura Kjær og Søren Birch Plum viser gode takter. Hun som den charmerende podcastvært der tager Orhan med på eventyr og han som Orhans ulidelige halvbror, med urealistiske kunstneriske ambitioner. Men desværre kommer deres karakterer til at virke overflødige og overfladiske i det noget rodede manuskript. Og Anna Malzers instruktion, får desværre ikke ryddet op i hverken rodet eller det banale. </p><p style="text-align: justify;">INGENMANDSLAND vil en masse, men falder lidt kluntet mellem to stole. For spørgsmålet om realiteter og identitet, drukner i den overflødige lovestory. De fire på scenen griber ofte til instrumenter og spiller og synger hjertet ud. Og når det virker, virker det fænomenalt. Poul Krebs gammelkendte klassiker ”Sådan nogen som os” får ny betydning og står klart efter sidste akkord er slået af og lyset er slukket igen. Desværre får vi ikke lov at se helt hvad den nye sal har potentiale til. Frederikke Dalums scenografi virker kluntet og både lys og lyd virkede en smule udfordret på premiereaftenen. </p><p></p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhYqjXM520eK0JNRSv_VE8MrEBnhH41oAuT4bN33gk4XXQkYaJBGTwK9MWFtHhXOghU_vpCzuZq9_Qy3sc9stOhFugMM6CIP-A4jSaV5h-LTswytOIbffslbIIxJTsT5tm-uP0fsK9Q8XQSUkRflqzDowgg_Dr2epWR-wzeqh04rIhwMf4sBHG0W5Lq/s2560/IMLweb_rxt9688-scaled.jpg" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="2048" data-original-width="2560" height="512" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhYqjXM520eK0JNRSv_VE8MrEBnhH41oAuT4bN33gk4XXQkYaJBGTwK9MWFtHhXOghU_vpCzuZq9_Qy3sc9stOhFugMM6CIP-A4jSaV5h-LTswytOIbffslbIIxJTsT5tm-uP0fsK9Q8XQSUkRflqzDowgg_Dr2epWR-wzeqh04rIhwMf4sBHG0W5Lq/w640-h512/IMLweb_rxt9688-scaled.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-size: xx-small;">Foto: Rumle Skafte</span></td></tr></tbody></table><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;">INGENMANDSLAND er et fint forsøg ud i det musikdramatiske, der nok ikke opnår ny klassikerstatus på Mungo Park. Men teatret og os publikum har fået en ny og flot teatersal og hurra for det. Forestillingen varer ca. 1t 45min uden pause og spiller til d. 21. januar 2023.</div><p></p><p style="text-align: justify;">DRAMATIKER Nanna Plechinger Tüchsen INSTRUKTØR: Anna Malzer SCENOGRAF: Frederikke Dalum LYSDESIGN: Mads Lindegaard LYDDESIGN: Emil Bøll MUSIKALSK ARRANGEMENT: Ingvild Skandsen FOTO: Rumle Skafte MEDVIRKENDE: Alexander Mayah Larsen, Laura Kjær, Henrik Prip, Søren Birch Plum</p>Karinahttp://www.blogger.com/profile/17051759181511261080noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2318446524087398785.post-28787087148660024702022-10-22T19:42:00.004+02:002022-10-22T19:42:40.963+02:00COME FROM AWAY - Fredericia Musicalteater...<p style="text-align: justify;"><b>I en tid hvor den danske musicalscene svømmer over med jukebox-musicals og store shows uden megen substans, er det fantastisk at se Fredericia Musicalteater tage chancen med en fortælling fuld af ærlighed, nerve og masser af humor. COME FROM AWAY er en lille triumf, der fortjener et stort publikum. </b></p><p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjb_uWMH8KLCd9tCdGJ4nvnCANj84GZBH_EQLoV8L9PQlrgl0rmN5ZYbw9HuWvfK8B3ah9naFlwjUyxUDi3p5INFZxSAAqApslr3sRfgTh6PFWDMrTjnYZVZpNtBeFkQ7lHItsqBCZQAPAh_0ulFZCdKkAwCrtwAlP_4ZO7S5kytaLydWY9h0gvriqV/s1200/7.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="800" data-original-width="1200" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjb_uWMH8KLCd9tCdGJ4nvnCANj84GZBH_EQLoV8L9PQlrgl0rmN5ZYbw9HuWvfK8B3ah9naFlwjUyxUDi3p5INFZxSAAqApslr3sRfgTh6PFWDMrTjnYZVZpNtBeFkQ7lHItsqBCZQAPAh_0ulFZCdKkAwCrtwAlP_4ZO7S5kytaLydWY9h0gvriqV/w640-h426/7.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-size: xx-small;">Foto: Rumle Skafte</span></td></tr></tbody></table><br /></p><p style="text-align: justify;">Da de to fly rammer World Trade Center d. 11. september, 2001 lukker det amerikanske luftrum og alle fly bliver sent tilbage hvor de kommer fra, eller til lufthavne i Canada. I den lille by Gander på den canadiske ø Newfoundland ligger hvad der engang var Nordamerikas største lufthavn. Nu lander der måske 6 fly om dagen. Men d. 11. september 2001 omdirigeres 38 fly til Gander og pludselig er byens befolkningstal næsten fordoblet, da omkring 7.000 mennesker strander i den lille by. Byens indbyggere åbner sine døre for alle de fremmede og magi opstår. </p><p style="text-align: justify;">COME FROM AWAY er en ensembleforestilling I ordets smukkeste forstand. Sammen fortæller det 16 mand store ensemble en smuk og rørende historie i Thomas Agerholms triumf af en iscenesættelse. Alt klapper og spiller i den stramme og velsmurte iscenesættelse. Og selvom alle spiller flere roller, er vi aldrig ladt i tvivl om historien og de mange forskellige karakterer. Benjamin la Cour har endnu engang begået en smuk, enkel og utrolig virkningsfuld scenografi. I spidsen for orkestret står kapelmester Martin Konge. Og når musikerne flere gange i løbet af forestillingen stiger op fra orkestergraven, starter festen for alvor. Musikken er keltisk rock og dansetrinene er næsten irske i sit udtryk og fuld af liv, takket være Kim Aces flotte koreografi. Ikke noget vi er vandt til på musicalscenen, men det gør ikke det hele mindre vidunderligt.</p><table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><tbody><tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjgPHLyQv1R_sAMdBLDGmeKRAqDsjPySRzEgCjKnFmj8yC2qUv_2bbQwGEL0a4crQXP39SMy9A1tOA9gB6J0SnVB_9wvDBXnYXdCh0_y_5SkwCcK6oMQqgJpCOzSJ9Ow8EhX-K6Y1EHhEbjKDTJOcvSt6qsvIkbD-_RrI43ed8BfrtUjc1UtcXIJz1_/s1200/2.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" data-original-height="800" data-original-width="1200" height="426" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjgPHLyQv1R_sAMdBLDGmeKRAqDsjPySRzEgCjKnFmj8yC2qUv_2bbQwGEL0a4crQXP39SMy9A1tOA9gB6J0SnVB_9wvDBXnYXdCh0_y_5SkwCcK6oMQqgJpCOzSJ9Ow8EhX-K6Y1EHhEbjKDTJOcvSt6qsvIkbD-_RrI43ed8BfrtUjc1UtcXIJz1_/w640-h426/2.jpg" width="640" /></a></td></tr><tr><td class="tr-caption" style="text-align: right;"><span style="font-size: xx-small;">Foto: Rumle Skafte</span></td></tr></tbody></table><br /><div style="text-align: justify;">Alle 16 på scenen er fuld af livskraft og talent og enkelte figurer bliver ligefrem forestillingens hjerte. Søren Bech-Madsen er Ganders hjertevarme borgmester. Ulla Ankerstjerne er den virksomme Beulah med det store hjerte og de dårligste vittigheder. Anne Fuglsig og Christian Damsgaard er Diane og Nick, to ensomme sjæle, der midt i kaos finder glimt af lykken. Et så harmonisk og sammensspillet ensemble er ikke set på dansk jord i mange år. Og det alene er grund nok til at finde til Fredericia.</div><div style="text-align: justify;"> </div><div style="text-align: justify;">Jeg håber at publikum tør og vil tage godt imod COME FROM AWAY og vil bestorme billetkontoret på Fredericia Musicalteater. For nok er det ikke en særlig kendt musical, bygget over en film, eller fuld af storslåede danseoptrin og pailletter. Men derimod en forestilling der behandler et globalt traume med humor og hjertevarme. I en tid hvor verden står i flammer, tænder COME FROM AWAY et lille håb i os alle. Et håb og en bevidsthed om, at det er værd at tro på det bedste i mennesker. </div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;">COME FROM AWAY spiller på Fredericia Musicalteater til d. 6/11 – 22 og varer ca. 2t.15min. inkl. pause.</div><div style="text-align: justify;"><br /></div><div style="text-align: justify;"><i>INSTRUKTØR: Thomas Agerholm SCENOGRAF: Benjamin la Cour KAPELMESTER: Martin Konge KOREOGRAF: Kim Ace OVERSÆTTELSE: Mads Æbeløe Nielsen LYSDESIGN: Martin Jensen LYDDESIGN: Tim Høyer, Tone Art Aps KOSTUMEDESIGN: Thilde Jensen ORKESTER: Martin Konge, Lars Daugaard, Casper Facius, Jakob Rosendahl Povlsen, Kara Lochridge, Steffen Schackinger, Jens Kokholm & Allan Nagel MEDVIRKENDE: Anne Fuglsig, Christian Damsgaard, Jean Michel, Johanne Milland, Katrine Skovbo, Lars Mølsted, Mads Æbeløe Nielsen, Maria Skuladottir, Nicoline Siff Møller, Oliver Aagaard-Williams, Søren Bech-Madsen, Ulla Ankerstjerne, Tobias Arentoft Gräs, Rosa Kuhlmann Gehl, Mira Andrea Balloli, Aviaya Steinø & Jacob Prüser</i></div><p></p>Karinahttp://www.blogger.com/profile/17051759181511261080noreply@blogger.com0