torsdag den 1. marts 2012

Når skyggerne bliver lange...

Det kan være så svært at finde ro, når skyggerne bliver lange. For det er nu, jeg vågner. Det er den her tid på døgnet, jeg holder allermest af. 



Det er nu, jeg drikker te, læser tykke bøger, kigger på stjerner og nynner for mig selv, sidder helt musse stille og hører hvordan verden falder til ro og bliver tyst omkring mig. 

Det er nu, jeg samler tankerne, rydder op i edderkoppespindet, der er blevet skabt i min hjerne, får orden på den mentale bogreol.

Jeg elsker mørket. Specielt når det er allermørkest... lige før det bliver lyst. 


Natten er en gammel mand
Med en stjernekappe
Over skulderen vandrer han 
Ned ad månens trappe
Standser på det sidste trin
Roder i sin taske
Nipper en tår månevin 
Af en sølvblank flaske
Skænker blomsterne en tår
Af de dugblå strømme
Klapper jordens kind og går
...Ind i dine drømme
                                                   - Halfdan Rasmussen


Jeg elsker, når jeg til slut alligevel må overgive mig til søvnen og give slip.

Jeg elsker natten!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar