Når skyggerne bliver lange...

Det kan være så svært at finde ro, når skyggerne bliver lange. For det er nu, jeg vågner. Det er den her tid på døgnet, jeg holder allermest af. 

Det er nu, jeg drikker te, læser tykke bøger, kigger på stjerner og nynner for mig selv, sidder helt musse stille og hører hvordan verden falder til ro og bliver tyst omkring mig. 

Det er nu, jeg samler tankerne, rydder op i edderkoppespindet, der er blevet skabt i min hjerne, får orden på den mentale bogreol.

Jeg elsker mørket. Specielt når det er allermørkest... lige før det bliver lyst. 

Natten er en gammel mand

Med en stjernekappe

Over skulderen vandrer han 

Ned ad månens trappe

Standser på det sidste trin

Roder i sin taske

Nipper en tår månevin 

Af en sølvblank flaske

Skænker blomsterne en tår

Af de dugblå strømme

Klapper jordens kind og går

...Ind i dine drømme

                                                   - Halfdan Rasmussen

Jeg elsker, når jeg til slut alligevel må overgive mig til søvnen og give slip.

Jeg elsker natten!