Hurraaa for det fantastiske (børne)teater!!!


Udfordring:

1. Find et barn...

2. Tag barnet i hånden...

3. Find et teater (der spiller en forestilling for barnets aldersgruppe - lille, men vigtig detalje!!!)...

4. Få jer en vild en på opleveren!!!

I dag er det nemlig International Teaterdag for Børn & Unge:


Der er ikke noget mere fantastisk end at gå i teatret med et barn. Børn er et fantastisk publikum, fordi de er så dejlige. Og ærlige. Og sjove. Og pisse irriterende... De forstiller sig ikke. Synes de, at forestillingen de ser, er kedelig, så skal man nok få det at vide. Men samtidig kan man være sikker på, at hvis de kan lide det, så EEEELSKER de det... Det er det bedste, det vildeste, det flotteste, det sjoveste de nogenside har set! 

Og så har børn én helt fantastisk kvalitet, når det kommer til teater. De opdager straks, hvis forestillingen taler ned til dem. For de er slet ikke så dumme, de små poder. Ofte har de fanget mere af handling, symbolik og fortælling end deres voksne med-tilskuere.
Jeg ser rigtig meget børneteater (på grund af mit studie - men også fordi jeg synes det er top-fed underholdning) og jeg arbejder med børneteater (det bedste job i hele verden!) (Børne)teater er fantastisk. Det er sjovt. Det er uhyggeligt. Man kan blive bange, glad, ked af det, forelsket, fortvivlet.... men altid rørt!

D. 22 - 29 april er der stor festival, for teater for børn og unge i Ringsted og Sorø. En uge pakket med professionelle børne- og ungdomsforestillinger fra hele landet. 
Der er musikforestillinger, dukketeater, tragedier og komedier... Alt hvad hjertet kan begære!
så er man i nærheden af Ringsted og Sorø i slutningen af april, så slå en smut forbi (også selvom du ikke har nogle børn med... der er stadig en masse at opleve)... Måske ses vi!?

P.s. HUSK for pokker at tage de små poder i hånden og træk dem med i teatret. IKKE kun den 20 marts, men også ALLE ANDRE DAGE. Når muligheden byder sig. Og har du ikke selv et barn, så lån et. Der er nemlig en masse fantastiske historier derude, der bare venter på at blive fortalt!

Kommentarer