Og mens jeg sad der og skulle lave en litteraturliste og en lille forside til specialet, eksploderede mit hjerte pludselig. Slog alt for mange slag. Der var prikker for mine øjne. Der sad en lille fed mand på mit bryst, så jeg ikke kunne få vejret. Helt alene der i nattens mørke besluttede jeg mig for, at sådan skulle jeg ikke ende min karriere som universitetsstuderende. Panik-angst, du er nemlig ikke den fedeste dansepartner...
Lægen var frygtelig sød, min vejleder var frygtelig sød og specialesekretæren lige så. Nu har jeg fået tid til at finde mig selv og få rundet hele det der speciale-gøgl ordentligt af...
Og aldrig mere vil jeg ønske at hænge der i luften, igang med at slå den perfekte kolbøtte, for lige pludselig ikke at kunne finde ud af hvad der er op og ned og banke hovedet i gulvet med et ordentligt brag...
Jeg må hellere komme i gang med at øve mig!
Lægen var frygtelig sød, min vejleder var frygtelig sød og specialesekretæren lige så. Nu har jeg fået tid til at finde mig selv og få rundet hele det der speciale-gøgl ordentligt af...
Og aldrig mere vil jeg ønske at hænge der i luften, igang med at slå den perfekte kolbøtte, for lige pludselig ikke at kunne finde ud af hvad der er op og ned og banke hovedet i gulvet med et ordentligt brag...
Jeg må hellere komme i gang med at øve mig!
Lyder lidt for bekendt. Håber du har fået afleveret godt :)
SvarSlet