Jeg har lært noget om lastbiler i dag. Jeg har lært at de kan være grønne, røde, blå og endda gule. De kan være små, store og giga-enorme. De kan køre lige og de kan slingre...
Fik jeg sagt, at jeg har kørt en fuldt læsset turnébil fra København til Århus? Og så lærer man et og andet om lastbiler og fredagstrafik. Det er åbenbart en sport for lastbilerne, at lægge sig i en laaang, snorlige række. Lige efter hinanden. Så snart små almindelige biler nærmer sig deres fine række, handler det så om, for den bagerste at trække ud foran den stakkels personbil, for så derefter at snegle sig afsted i overhalingsbanen indtil den er kommet op foran. Og sådan gentager det sig, og gentager det sig, og gentager det sig... Jeg har nu et noget anstrengt forhold til lastbiler. Så anstrengt, at jeg flere gange i dag, har taget mig selv i at råbe ting som pik, lort og møg-røv til endnu en lastbil-bagende. Jeg kan fortælle så meget, at det ikke ligefrem hjælper.
Men hvad gør det, når bare man kan se tilbage på en fantastisk uge med turné i det Københavnske. 8 forestillinger, spillet for 600 børn på fire dage. Yeah!
Og der, efter en forestilling, stod der en lille dreng foran mig. "Jeg hedder Hannibal, jeg er 3 år gammel og jeg synes altså at grøn er en bøssefarve!!!"... Af børn og fulde folk!
Men hvad blev der af al det sjov jeg skulle have haft, når jeg nu var en uge i København. Var jeg i teatret? Var jeg på café med søde venner? Var jeg på gåtur i Frederiksberg Have? Var jeg i Tivoli? Næ nej, den hed arbejde, spise, skide og sove... Thats it. Og så er der nogen, der siger, at tunrélivet er den vilde luksus?!
Men mon ikke at jeg kommer til at glæde mig, når vi, om ikke så længe, skal afsted igen.
Først vil jeg dog kramme min dyne og sove i 100 år - eller i hvert fald lige til jeg vågner. Kom lige til at sig mig i spejlet...
 |
| Billede lånt her |
Jeg er jo for helvede en levende død...
Kommentarer
Send en kommentar