Jeg har været tidligt på færde i dag. Så tidligt, at ikke engang 7/11 på Hovedbanegården havde åben. Need I say, at dem på 4. holdt fest i nat? En af de der fester der aldrig får ende. Hvor topmålet af underholdning, er en playliste der skiftevis kaster ting ud som Gangnam Style, Kaj og Andrea, Justin Bieber... og så lige et skud Ace of Base...
De lukkede festen kl. 4.33. Mit vækkeur ringede kl. 4.45. Det er derfor ikke overraskende, at jeg startede dagen en anelse gnaven, med øjne så små som knappenålshoveder. Men heldigvis ventede der en dejlig plads i en næsten tom stillekupé. Kaffen er god, hele toget sover, der er internet og Netflix.
Og nu Jylland. Med gode mennesker og masser af spass....
P.s. Jo bevares. Jeg er træt. Men når man ser solen stå op over Lillebælt og en fiskekutter kommer tøffende langt under én og broen. Ja, der er ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget!

Kommentarer
Send en kommentar