Så kom regnen...

Jeg er kravlet under dynen med feber. Jeg faldt i søvn i en solstribe med vinduet på vid gab. Jeg lod mig lulle i søvn af fuglenes sang og lyden af en græsslåmaskine...

Feberdrømmene kom rullende. Jeg gik i en ørken. Det var varmt og solen brændte. Men pludselig tog vinden til, solen blev til stjerner og det blev koldt. Og stjernerne begyndte at falde ned og blev til regn inden de ramte mig. 

Jeg vågnede med et sæt, da endnu en regndråbe ramte min pande...

Vinduet er nu lukket, der er lagt tørt på sengen og der er te på kanden. Der er nu ikke noget så skønt, som når feberdrømme bliver til virkelighed.