Dengang jeg var 15 år, skete der noget fantastisk. I en mørk teatersal fik jeg en åbenbaring. Midt i musicalen Atlantis. Jeg græd og gøs; og vidste endelig hvad jeg ville være når jeg blev stor: Musicalstjerne! Jeg købte programmet og CD'en, klippede artikler ud af avisen og lærte alle sangene udenad. Jeg var helt og aldeles teenagebesat. I de følgende år voksede min kærlighed til musicalgenren. Jeg så alt hvad der var at se. Gammelt og nyt. Jeg forelskede mig i Les Misérables, græd til Miss Saigon og hoppede i sædet af fryd til RENT.
Der er løbet meget vand i åen siden jeg var 15. Jeg er aldrig blevet musicalstjerne og min kærlighed til musicalgenren er måske falmet en smule. Men jeg kan stadig Atlantis udenad - Og jeg har stadig CD'en (Signeret selvfølgelig...).
Forleden gav Østre Gasværk Teater mig muligheden for at komme forbi til et skud Skammerens Datter 2. Fortsættelsen på historien om skammerdatteren Dina, der har arvet sin mors særlige evner. Ved at se folk i øjnene kan hun få dem til at skamme sig og fortryde alle deres ugerninger. Musicalen er bygget på Jette Kaaberbøls fantasy-romaner. Det er mørkt, middelalderinspireret og visuelt imponerende.
Før jeg satte mig til rette i salen forleden, havde jeg ikke set den første musical og ikke læst bøgerne. Men jeg blev beroliget, for på Østre Gasværk Teaters hjemmeside står der at man sagtens kan se 2'eren som en selvstændig forestilling. Det holder ikke helt, desværre. I hvert fald ikke for en som mig, der hverken har læst bøgerne eller set den foregående forestilling. Jeg blevt tabt en smule på persongalleriet og konflikterne. Men langsomt rullede historien sig ud og jeg blev grebet. Af det fantastiske lydbillede der ligger som et tæppe under hele forestillingen. Af musikerne der, som et andet kor fra en græsk tragedie, følger forestillingen. Af scenografien der er utrolig enkel og dog meget virkningsfuld. Af de helt fantastiske kostumer, der får lov til at leve i den minimalistiske scenografi. Af det fantastiske søuhyre der kommer sejlende op af gulvet og indtager det fantastiske rum, den gamle gastank er. Og af historien om kampen mellem løgn og sandhed, lys og mørke.
Som jeg kan forstå det, er Skammerens Datter 2 et sammenkog af tre af Kaaberbøls romaner. Hvor 1'eren mere slavisk fulgte første bog er 2'eren et sammenkog. Og det mærkes. Der er næsten for mange historier på spil i Skammerens Datter 2. Der er historien om hvordan den onde Drakan undertrykker sine folk. Der er venskabet mellem Dina og Rosa. Og der er Dinas bror Davin, der slet ikke føler han slår til. Og fyrsten der holder sit folk som slaver. Og pludselig dukker en mørkemester med en slange på armen op. Og hvad er han mon ude på?
Jeg er helt sikker på, at har man Læst Kaarberbøls romaner og set Skammerens Datter 1, så er Skammerens Datter 2 en værdig efterfølger. Den torsdag aften i teatret, var jeg omgivet af forældre og børn, bedsteforældre og skoleklasser. Før forestillingen sitrede luften af forventning. Og for de allerfleste blev den tydeligt indfriet. Og det er faktisk muligt at se både Skammerens Datter 1 & 2, hvor de, på udvalgte dage, spiller begge forestillinger kun afbrudt af et par pauser.
Og i salgsboden efter forestillingen stod der en pige på ca. 14-15 år, der med strålende øjne købte en CD og en plakat. Og jeg blev helt nostalgisk og gik hjem og genhørte hele Atlantis...
Foto: Per Morten Abrahamsen |
Kommentarer
Send en kommentar