Noget om jul og taknemmelighed #2

I går fik jeg åbnet godt og grundigt for taknemmelighedsposen. Så meget, at det fik sat en masse tanker igang hos mig. 

Da jeg forleden dag, på thanksgiving, havde engelsk med 5. klasse, kom vi, ganske naturligt, til at tale om ting vi hver især var taknemmelige for. Alle var vi enige om at være taknemmelige for hver dag at få mad på bordet og for vores familie og venner. Så var der endda en del, der gerne ville vedkende sig at være glade for muligheden for at gå i skole. Helt fantastisk var det at få muligheden for at opleve umiddelbarheden de små gik til opgaven med. For i samme sætning som mad på bordet og gode venner, blev der også droppet ord som penge, iPhone, fodbold og Nike sko. Og så var det, at det trak en smule i mit øjenbryn. For hvad kan man egentlig tillade sig at ytre sig taknemmelig over?

Er det okay at være taknemmelig for at have en iPhone 6 frem for en Nokia3210? Eller er det blær? Eller er det bare Jante der viser sit grimme ansigt? Et det kun sødt, når man er lille at være lige taknemmelig for fodbold som for tag over hovedet? Eller er det i virkeligheden kun mig der er en gammel snerpe?

Og hvad er du, kære læser, egentlig taknemmelig for?

Ja måske er det bare mig der er gammel og snævertsynet...

Men én ting er sikkert, at i går var jeg voldsomt taknemmelig for julens komme, julesylte og julekalender.

Glædelig 2. december...