Visen om Sidsel...

I Industrimusem Damarks have synger Grønnegaards Teatret for tiden skillingsvisen om pigen Sidsel fra Thy der, for at klare sig på bunden af verden og betale for det barn hun har i pleje i Jylland, bliver til manden Anders.

Johanne Louise Schmidt og Peter Christoffersen Foto: Bjarne Stæhr

Der er så meget, Nicoline Werdelin gerne vil fortælle med historien om Sidsel; og hun fortæller det godt. Hun tager os med til 1700-tallets København, hvor de kloge tager røven på de mindre kloge i kampen for at overleve. Men med ni skuespillere på scenen og et kæmpe persongalleri bliver historien til tider temmelig forjaget. Men det ændrer ikke på, at det er en forbandet god historie Werdelin ruller ud for os. 

I hovedrollerne som Sidsel, Ludvig og Bodil-Marie ses henholdsvis Johanne Louise Schmidt, Peter Christoffersen og Mette K. Madsen der hver især leverer stærke portrætter og præstationer. Specielt imponerende og interessante er de scener hvor Sidsel og Ludvig er alene på scenen. Når Peter Christoffersen, som den traumatiserede og PTSD-ramte soldat åbner sit hjerte for Sidsel/Anders og lader krigshistorierne strømme, kan man ikke undgå at blive rørt helt ind i sjælen. Skulle jeg ønske noget, var det, at der havde været endnu mere tid og plads i forestillingen til deres fine kærlighed og venskab.

Visen om Sidsel er, i det store hele, en smuk og finurlig historie, med Sidsel og Ludvig som det absolutte og intense centrum. Og i Werdelins iscenesættelse med musik af Tammi Øst, står en forestilling, der er som skabt til at spille i den lyse danske sommeraften.

Dramatiker/instruktør: Nicoline Werdelin, Scenograf: Karin Betz, Komponist: Tammi Øst, Koreograf: Bill Holmberg, Medvirkende Jahanne Louise Schmidt, Peter Christoffersen, Mette K. Madsen, Joen Bille, Jesper Hyldegaard, Christiane Gjellerup Koch, Michael Moritzen, Annika Johannessen, Simon Sears