Jeg Misforstår Gerne Det Hele...

Med Jeg Misforstår Gerne Det Hele tager instruktør og koreograf Jacob Stage og The Peoples Entertainment Group livtag med Marie Keys forunderlige tekstunivers i en spændende hybridteaterforestilling på Betty Nansens Teatrets anneksscene Edison.

 

Foto: Jakob Stage

I et lyserødt univers mødes fire performere om Marie Keys forunderlige tekster og musik. Et stykke pastelfarvet hybridteater om forelskelsens og parforholdets op- og nedture. Og hvad er det så, det der hybridteater? Det vil være for nemt at forklare det som en teaterkoncert, for det er mere end det. Det er lige så meget krop, koreografi og billeder. Og med b.la. den reumertvindende Lige om lidt bliver alting meget sjovere, med tekster af Lone Hørslev, har Jacob Stage været med til at sætte hybridteater på det danske teaterlandkort.

Jeg holder rigtig meget af Marie Key og hendes musik, om end det mest er de tidlige og lidt mere popglade numre, jeg har dyrket mest. Jeg Misforstår Gerne Det Hele var for mig derfor en oplagt mulighed for at udforske Marie Keys finurlige tekstunivers dybere. Og i Jacob Stages iscenesættelse, får de plads, teksterne. Både talt og sunget.

 

Rikke Juellund har skabt en minimalistisk lyserød scenografi, der sammen med Sonja Leas lysdesign, skaber et virkningsfuldt og utrolig smukt, pastelfarvet univers, hvor siluetterne står skarpt og billederne får lov til at kravle helt ind under huden på tilskuerne.

Det er fire virkelig dygtige performere Jacob Stage har samlet. Alle er de stærke både musikalsk og kropsligt og alle formår de, hver især, at bibringe forestillingen noget af dem selv. De synger, danser og spiller instrumeter, så det er en fryd. Det er i udpræget grad en ensemblepræstation og ingen af de fire er på noget tidspunkt overflødige. Jeg bliver dog nødt til at fremhæve Thomas Bang. Med en utrolig timing og sans for fortolkning, giver han han hver sang og hver karakter nerve.

Foto: Jakob Stage

Ideen med at tage Marie Keys numre med ind i et pastelfarvet, popunivers fungerer rigtig godt. Men på trods af en spilletid på kun 60 min., kommer forestillingen dog alligevel til at virke lidt lang. Musikken, spændende nyarrangeret af Marie Louise Büllow, kommer til at fremstå meget identisk og det er desværre med til at trække tempoet ned. Et dramaturgisk blik på spændingskurven ville helt sikkert have givet forestillingen et mere dynamisk tempo. Det er midten af forestillingen, der fungerer bedst. Med et temposkift i numre som Blege knæ, fremragende "tegnssprogstolket" af Anete Lotus Jensen, og Frank, der her bliver en uhyggelig godnathistorie, kommer publikum helt frem i stolesæderne.

Hen mod slutningen daler tempoet igen, men binder samtidig en fin sløjfe på på den krog, forestillingens start hænger op. Og tilbage hænger ét spørgsmål i luften og dirrer: "Hvorfor er vi ikke fri?"

Tekst og Musik: Marie Key Iscenesættelse: Jacob Stage Scenograf Rikke Juellund Lysdesign: Sonja Lea Musik nyarrangeret af : Marie Louise von Büllow Medvirkende: Thomas Bang, Christoffer Sonnich Møller, Anete Lotus Jensen & Mia Lerdam