HAMLET, Hamletscenen...

Det danske sommervejr er en utilregnelig størrelse, der det ene øjeblik fryder med sol, for det næste at åbne for alle himlens sluser. Således også på Hamletscenens premiereaften på dette års store satsning Hamlet. En forestilling, der i Lars Romann Engels bearbejdelse og instruktion, er blevet skåret helt ind til benet, med en lysende Cyron Melville som Hamlet. Men også en forestilling der desværre aldrig helt bliver den thriller den gerne vil være.                                                             

Opgøret mellem den nye og gamle verden raser. Brutale traditioner udfordres af viden og dannelse. Hierarkier står for fald når den ideologisk optændte udvekslingsstudent Hamlet vender hjem fra universitetet i Wittenberg til Kroborg Slot og sin fars begravelse. Noget er forandret i Hamlet. Han er optændt af nye dannelsesidealer, og idéen om det moderne, ansvarlige menneske. På slottet hersker den gamle orden; øje for øje og tand for tand. Men kan kronprins Hamlet bryde fri af traditionens blodige bånd og bringe sit kongerige ind i en ny, mere oplyst epoke?

Foto: Søren Meisner

Han er her, der og alle vegne for tiden ham Hamlet. For tragedien om prinsen der fanget i brydningen mellem det feudale samfund og oplysningstiden, taler stadig til os. Og især i disse tider hvor holdninger brydes, kan fortællingen om den radikaliserede Hamlet bruges til at forklare og fortolke på det voldsomt foranderlige verdensbillede omkring os. 

Det er en kraftigt bearbejdet og beskåret Hamlet, vi får serveret i Lars Romann Engels version. Og rent dramaturgisk er det nogle ganske interessante beslutninger, der er blevet taget. Et stort antal af de oprindelige karakterer er i denne version skrevet ud, så forestillingen kan spilles mere rent og med et meget mindre ensemble. Det betyder bl.a., at vi ikke møder skuespillerne, der ellers plejer kommer på besøg og spiller Musefælden, Stykket-i-stykket, Hamlet har skrevet for at fælde sin faders morder. I Romann Engels fortolkning lokker Hamlet sine venner Rosenkrans og Gyldenstjerne til at opføre stykket. Det er med til at understrege Hamlets ensomhed. Den ensomhed der føles så enorm, når man er fanget i depressionens spind.

Samtidig med, at adskillige karakterer er skåret bort, er forestillingen også flyttet ind i en overvågningstid, hvor ”Big Brother” følger med fra adskillige overvågningskameraer og den nutidige mobiltelefon bliver en vigtig spiller i afsløringen af de forskellige komplots, der bliver begået igennem forestillingen. Det er en spændende måde at føre Shakespeares så kendte korridoraftaler op i en nutidig kontekst. Men det er desværre også, der går hen og bliver forestillingen akilleshæl. For der mangler konsekvens i brugen af de moderne hjælpemidler. Det ene øjeblik gives en besked gennem en telefon og det næste bliver en vigtig besked leveret af et bud med et forseglet brev i hånden. Forestillingen formår desværre ikke helt at blive den thriller, den gerne vil være og flere gange forekommer spillet nærmest statisk. Men med 2. akt liver spillet op, og i takt med at intrigerne rulles ud, får forestillingen meget lettere ben at gå på.

Det er et glimrende cast, Romann Engel har samlet; en blanding af danske og engelske skuespillere. Cyron Melville er en lysende Hamlet og brænder igennem som den sorgfulde og deprimerede Prins. Man mærker hans vrede og sorg og den altoverskyggende tristesse, der har indtaget hans sjæl. Han er langt fra den sarkastiske og ironiske Hamlet, man så ofte har set i andre fortolkninger, og det klæder rollen. Og Richard Clothier er den mest sleske og forregnede Claudius, jeg endnu har set. Et glimrende portræt af en psykopat i højeste potens. Og så er der Natalie Madueño som Ophelia. Hun formår at give en ellers ofte set skrøbelig karakter styrke og udstråling. Ophelias indre kamp mellem sin kærlighed til Hamlet og sin troskab mod sin far formår Madueño at spille, så Ophelias galskab og død bliver så ganske hjerteskærende. Et imponerende stykke karakterarbejde.

Catia Hauberg Engels scenografi og Mårten K. Axelssons lysdesign er en gevinst for Hamletscenens nye scene på Kronborgs vold. Selve slottet er tydeligt tænkt ind i de visuelle visioner for forestillingen. Og som mørket falder på, står slottet der, som en ensom og oplyst majestæt, mens en svanefamilie svømmer sig en aftentur i voldgraven og den nedgående sol maler himlen blodrød som forestillingens mange dødsfald. Den sceniske oplevelse er nærmest hele turen til Helsinør værd i sig selv.

Og nu er det jo sådan med teater under åben himmel, at vejret ikke altid er den mest pålidelige medspiller. Således også på premieren, hvor himlens sluser åbnede sig 30 minutter før forestillingens start og ikke stoppede igen før lige op til pausen. Det kan i sådanne tilfælde kun lade sig gøre at gennemføre forestillingen, fordi scenen har fået overdækning på, så skuespillerne kan komme igennem forestillingen – næsten – tørskoede. Men det kan nemt blive en kold og våd oplevelse for publikum. Men der er ikke noget der hedder dårligt vejr, kun forkert påklædning. Så husk din varmeste trøje, regntøjet og dit bedste humør, og så kan du faktisk kun få en dejlig aften på Kronborgs vold.

NB! Forestillingen spilles på engelsk med danske overtekster.

Producent: Hamletscenen og London Toast Theatre Instruktør: Lars Romann Engel Komponist: Mike Sheridan Scenografi- og kostumedesign: Catia Hauberg Engel Lysdesign: Mårten K. Axelsson Medvirkende: Cyron Melville, Natalie Madueño, Vivienne McKee, Richard Clothier, Chris Myles, Dominic Tighe, Oliver Alvin-Wilson, Jack Johns & Brett Brown