HVORFOR SNAKKER VI IKKE OM MIG? Teatret ved Sorte Hest...

Med forestillingen ”Hvorfor snakker vi ikke om mig?” stiller komikerduoen FLÆS skarpt på den unge kvinde anno 2017. Det er en bidende satirisk omgang, hvor vi på tilskuerrækkerne, skiftevis griner højt og krummer tæer over det så præcise portræt af os selv og vores til tider sygeligt selvcentrerede adfærd.

“Hej mor, det’ mig. Kan jeg li’ humus? Giv mig et kald”
“Hej mor, det’ mig. Hvordan laver man friskpresset appelsinjuice? Giv mig et kald”
“Hej mor, det’ mig. Jeg ved ikke hvad jeg skal kalde min førstefødte. Giv mig et kald”


Skal du dele alt med alle, eller kan det være at din historie nogen gange bare er ligegyldig? Og hvad gør du når din egen mor heller ikke orker dig mere? I dagens Danmark udfordres fælleskabets værdi konstant i takt med de sociale mediers udvikling og magt. Individets store behov for selviscenesættelse og dokumentation af alt, påvirker de nære relationer mellem mennesker og konsekvensen er en enorm selvcentreret adfærd.

Foto: Frank Flemming Jensen
Vi lever i selviscenesættelsens tid. Vi deler ALT på Facebook og Instagram, går til mindfulness og har lært at bilde os selv ind, at vi kun er forpligtet til at gøre det, vi har lyst til. Vi deler vores største sorger og vildeste glæder med Facebook og Bloggen og alle dem, der på den måde krydser vores vej. Vi søger bekræftelse i et samfund, der er blevet så fokuseret på individet og egoet, at vi må råbe højere og højere for at blive set. Og når nogen så pludselig holder et spejl op foran os, må vi nødvendigvis tvinge os selv til, at stirre dybt ind øjnene på den ikke særligt kønne refleksion.
Og det er lige præcis det de gør, Sofie Jo Kaufmanas og Mette Søndergaard Nielsen. I en skøn blanding af tekster og sange tvinger forestillingen ”Hvorfor snakker vi ikke om mig?”, os ude på tilskuerrækkerne til at se vores selviscenesættende ego dybt i øjnene. Og shit, hvor er det sjovt, mens de gør det. For det er et utroligt præcis generationsportræt, de leverer, sat så meget på spidsen, at det byder op til både høj latter og pinligt krummede tæer. For det stikker, det portræt, som de tidsler der hænger ned fra loftet i den ellers rene og minimalistiske scenografi.

Jovist gør det ondt. Men det må det nødvendigvis gøre, før det kan blive godt. ”Hvorfor snakker vi ikke om mig?” burde være pensum for hele vores generation af individualistiske, selvcentrerede råbehoveder.

Idé- og manuskript: Sofie Jo Kaufmanas og Mette Søndergaard Nielsen Kunstnerisk konsulent: Kamilla Wargo Brekling Scenografi: Sofia Stål og Emma Carlén Medvirkende: Sofie Jo Kaufmanas og Mette Søndergaard Nielsen

Kommentarer