ROCKY! Husets Teater...

Med ”Rocky!” åbner Husets Teater deres sæson med et brag. Det er taberens kamp, taberens genkomst, taberens sejr. Det er smukt, det er grimt og oplevelsen vil følge dig langt ud af teatersalen.

Vi elsker dem. Taberne der rejser sig og mod alle odds sejrer over deres eget mindreværd, den sociale arv og deres helt urimelige taberliv. Men hvad hvis det er os andre, vores værdier og eksistens, der skal besejres? Hvis det er os, der ender som taberne?

Foto: Henrik Osthen Rasmussen

I en helt tom, mørkegrå scenografi står en pænt klædt mand og kigger på os, forsøger at få øjenkontakt, smiler og begynder at fortælle. Fortælle om Rocky, filmen og den stakkels fyr af samme navn. Vestrehåndsbokseren ingen tror på. Vi griner lidt og lytter. Lytter til historien om Rocky, men også til historien om den hvide mand i socialklasse 1 med alle de rigtige meninger og holdninger, der nyder, gennem Rocky, at leve sig ind i socialklasse 5. For der slipper han for at mene noget som helst. Og så breder historien sig ud. Pludselig er Rocky blevet højreorienteret; en af dem alle os med ”de rigtige meninger” elsker at hade. Han er en halvdum, analfabet, der ikke kan sætte to sætninger sammen. Men han er stærk. Han rejser sig igen hver gang han bliver banket i gulvet. Og pludselig får Rocky fremgang. Han har tv-tække, vinder valget, får folkets stemme. Pludselig er det ham man lytter til. Og den venstreorienterede hvide mand taber slaget og… Ja, så vil jeg ikke spoile mere.

Tue Biering har skrevet og instrueret en forestilling, der følger dig ud af teatret og med hjem. Den kravler ind under huden på dig og giver sig til kende som en lille kløe, lige der på ryggen hvor du ikke selv kan nå. ”Rocky!” er, på en og samme tid, virkelig smuk og utrolig ækel. Jeg tog mig selv i flere gange at måtte kigge væk, tælle lamper i loftet eller tegne kruseduller på min notesblok, fordi både historien, men også det fysiske spil flere gange overvældede mig langt ud over min comfort zone. Det er det teatret skal kunne. Og det gør ”Rocky!”. Tak for at minde mig om hvordan det føles, når teater og kunst flytter grænser.

Morten Burian bankede mig, med sin præstation, fuldstændig flad. Han står helt alene på scenen i 100 minutter. 100 minutter hvor han har os i sin hule hånd og ikke slipper os, før forestillingen er helt slut. Han er kompromisløs på scenen og det er skræmmende, fascinerende og smukt.

Jeg ville gerne blive ved med at skrive og beskrive forestilligen, men jeg stopper her. ”Rocky!” er en forestilling der skal ses og mærkes helt rent. Med ”Rocky!” har Husets Teater skudt sæsonen i gang med et brag så stort, at det vil give genlyd mange år frem. Tak!

Tekst og instruktion: Tue Biering Scenograf: Peter Schultz Lysdesign: Ditlev Brinth Medvirkende: Morten Burian