Teatret ved Sorte Hest har, med absurdisten Eugène Ionescos ”Enetime”, skabt et skræmmende aktuelt tidsbillede, der er uhyggelig godt.
Mads Wille, Rosalinde Mynster og Sarah Boberg danner trekløveret i Eugène Ionescos uhyggelige komedie, hvor en tilsyneladende harmløs undervisningstime udvikler sig til vanvid mellem læreren og den unge, ivrige elev. Trods den unge piges evne til at multiplicere astronomiske tal, kan hun kun tælle til seksten. Og under et stadig større pres fra sin sadistiske lærer udvikler hun tandpine, der vokser i takt med hans eskalerende brutalitet. Ionesco kalder selv Enetime for Drame Comique, og vi skal virkelig både se drama og komedie i denne brutale, absurde klassiker, som har gået sin sejrsgang på de europæiske scener siden ur-premieren i Paris i 1951.  |
| Sarah Boberg, Rosalinde Mynster og Mads Wille Foto: Robin Skjoldborg |
Rosalinde Mynster er den smukke og videbegærlige elev, der kan multiplicere tårnhøje tal, men ikke kan tælle til mere end 16. Hendes iver og spørgelyst driver Mads Willes professor helt til vanviddets rand - og et pænt stykke ud over den, da han i sit raseri ender med at slå hende ihjel; lige som de 39 foregående elever. Imens står hans assistent Marie (Sarah Boberg) i baggrunden og hjælper ham med at redde trådende ud og gøre klar til den næste elev.
”Enetime” bliver, i Maria Vinterbergs fine iscenesættelse, skræmmende aktuel, når professoren til slut i forestillingen tager sin elev så meget med vold, at hun dør af det. Det er magtudøvelse i højeste potens og virkelig fint eksekveret, i en tid hvor #metoo hersker på de sociale medier og mange politiske systemer tager en skræmmende højredrejning.
Absurd teater kræver en virkelig stam iscenesættelse for at fungere. Og det må man sige er tilfældet med ”Enetime”, hvor instruktør Maria Vinterberg har formået at få den absurde tekst til at give mening. Mads Wille skal dog også have sin del af æren for, at denne sorte komedie rammer plet. Han giver professoren liv, vildskab og frustration med en naturlighed, der når helt op på bagerste række. Han har, ifølge programmet, lært 5728 ord udenad. Og han leverer hver eneste med intention og mening.
Det er dejligt at blive mindet om, hvordan det absurde faktisk tit er det, der giver mest mening. Jeg vil ikke spoile det fine tvist, forestillingen tager til slut. Men det er overraskende, gysende og skræmmende aktuelt.
Dramatiker: Eugène Ionesco Oversætter: Christian Ludvigsen og Frederik Dessau Instruktør: Maria Vinterberg Medvirkende: Rosalinde Mynster, Mads Wille og Sarah Boberg
Kommentarer
Send en kommentar