Med forestillingen ”Solstorm” præsenterer Skuespillerskolen Ophelia deres snart nyuddannede skuespillere med ny, spændende, dansk dramatik af Abelone Koppel i en interessant iscenesættelse af Niels Erling.
”Vi vælger jorden fra.
Den er blevet for syg.
Når solen står op forlader vi jorden.”
En gruppe unge mennesker har taget en beslutning. De vil dø. De vil forlade jorden. Inden de forsvindser, renser de deres sind, ved at fortælle og dele deres historier. Døden er smuk, tvivlen og frygten er uren. Kan de holde den væk?
10 unge mennesker har taget en beslutning. De vil ikke livet mere. De vil dø. Men før de kan dø, skal de rense sig selv og hinanden for tvivl, frygt og skam. Alle de dæmoner de kæmper med og al den vrede, frygt og sorg de besidder skal ud og væk, inden de kan overgive sig. Én for én fortælles de unges historier. De fortæller om dødsangst og skam. Skam over deres krop, eller deres svigtende mod. Vrede mod verden, men rettet mod dem selv. Og imens stiller de spørgsmålet, hvad sker der mon, når man dør?
Abelone Koppel har skrevet en enkel, dog virkningsfuld historie om de unges indre – og ydre kampe. I et enkelt og levede sprog, bliver de 10 karakterer og deres indre kampe levende for os. Ser man helt analyserende på teksten, er det i virkeligheden en lang terapisession, men det løftes så fint ud og sættes ind i et dystopisk univers i instruktør Niels Erlings spændende iscenesættelse. Alle 10 spillere får fint plads, som de jo helst også skal i en præsentationsforestilling. Men det bliver aldrig for langt, eller for påtaget. I grå hættetrøjer og joggingbukser i en helt tom sal, skaber de 10 et rum, hvor intet andet er nødvendigt. Med kridt tegner de renselsescirkler til hinanden, hvor de, hver især, får plads til at fortælle deres historier. Og når vi når til slutningen, vokser håbet ud af renselsen. Fint og poetisk.
En poetisks dødsmesse kan man med rette kalde ”Solstorm”. Det er i hvert fald en kærlig reminder til os alle om, at en dag skal vi alle dø, men alle andre dage skal vi leve.
Forestillingen spiller tom. D. 25/1 – 2018 på Skuespillerskolen Ophelia.
MANUSKRIPT: Abelone Koppel ISCENESÆTTELSE: Niels Erling VOICE COACH: Nini Matessi Schou AFVIKLER: Rasmus Rehardt MEDVIRKENDE: Ella Koppel, Frederik Mechlenburg, Julie Meilstrup, Joachim Rasmussen, Klara Witt, Michelle Heedal, Rikke Toft, Sofie Hvass, Tine Linneberg og Alexander Nordahl
10 unge mennesker har taget en beslutning. De vil ikke livet mere. De vil dø. Men før de kan dø, skal de rense sig selv og hinanden for tvivl, frygt og skam. Alle de dæmoner de kæmper med og al den vrede, frygt og sorg de besidder skal ud og væk, inden de kan overgive sig. Én for én fortælles de unges historier. De fortæller om dødsangst og skam. Skam over deres krop, eller deres svigtende mod. Vrede mod verden, men rettet mod dem selv. Og imens stiller de spørgsmålet, hvad sker der mon, når man dør?
Abelone Koppel har skrevet en enkel, dog virkningsfuld historie om de unges indre – og ydre kampe. I et enkelt og levede sprog, bliver de 10 karakterer og deres indre kampe levende for os. Ser man helt analyserende på teksten, er det i virkeligheden en lang terapisession, men det løftes så fint ud og sættes ind i et dystopisk univers i instruktør Niels Erlings spændende iscenesættelse. Alle 10 spillere får fint plads, som de jo helst også skal i en præsentationsforestilling. Men det bliver aldrig for langt, eller for påtaget. I grå hættetrøjer og joggingbukser i en helt tom sal, skaber de 10 et rum, hvor intet andet er nødvendigt. Med kridt tegner de renselsescirkler til hinanden, hvor de, hver især, får plads til at fortælle deres historier. Og når vi når til slutningen, vokser håbet ud af renselsen. Fint og poetisk.
En poetisks dødsmesse kan man med rette kalde ”Solstorm”. Det er i hvert fald en kærlig reminder til os alle om, at en dag skal vi alle dø, men alle andre dage skal vi leve.
Forestillingen spiller tom. D. 25/1 – 2018 på Skuespillerskolen Ophelia.
Kommentarer
Send en kommentar