DE LYSTIGE KONER I DET VILDE WEST, Folketeatret...

Folketeatret har i deres version af Shakespeares ’De Lystige Koner i Windsor’ rykket løjerne ud på prærien med ’De lystige koner i det vilde west’. Lykkes det? Både ja og nej.

Fruerne Fjord og Pagh er et par saftige borgerkoner i deres bedste alder. De formelig strutter af liv og lyst mens deres ægtemænd er en smule vindtørre. Så da den selvglade Falstaff, i Tom Jensens skikkelse, gør kur til dem begge på én gang, kribler det i dem. Falstaff er godt nok både afdanket og forarmet, men har stadig en vis charme i behold, som han selv nærer stor tiltro til. Under dække af at være fornærmede over, at Falstaff så skamløst forsøger sig hos dem begge, udsætter konerne ham for den ene morsomme og latterlige lærestreg efter den anden. De får god hjælp af den ivrige koblerske, Madam Rap som også bestyrer intrigerne omkring komediens unge par, fru Paghs datter og en række mere eller mindre umulige og latterlige bejlere.

Foto: Gudmund Thai

Jeg elsker Shakespeare, hvilket den hele hyldemeter af bøger af og om ham jeg har stående også bevidner. Og jeg elsker også, når nogen tør lege med hans stykker, bryde konventionen eller flytte handlingen til en anden tid eller lokation. Derfor pirrede ideen om at flytte Shakespeares ’De Lystige Koner i Windsor’ ud på prærien som de gør i Folketeatrets ’De lystige koner i det vilde west’ mig også enormt. For lad det være sagt med det samme, jeg synes virkelig ikke ’De Lystige Koner i Windsor’ i sin oprindelige form er særlig vellykket eller morsom. Der er en grund til, at det er et af de knap så spillede Shakespeare stykker. 

Lykkes omskrivningen så? Både ja og nej. Der er såmænd ingen skade sket ved at flytte handlingen fra den lille engelske 1600-tals flække Windsor til den lille, unavngivne 1900-tals flække på prærien. Men det gør på den anden side ikke historien om den store, lallende og afdankede General Falstaff og hans amokløb på byens fruer sjovere. 

Rammehistorien om hvordan de to listige fruer Fjord og Pagh gang på gang snyder den (selv)fede Falstaff er ganske vellykket og virkelig morsomt.  Mette Horn og Camilla Bendix formår at skabe to reflekterede og handlende kvinder, vi tror på og griner af. Og Jesper Asholt er virkelig morsom som den stakkels, jaloux Hr. Fjord, der gang på gang bliver hanrej i forsøget på at afsløre sin kone i armene på Falstaff. Og så er der Tom Jensen, der iført fat suit og fedtet paryk giver et elskeligt og ærligt portræt af kæmpen Falstaff. Specielt ’forførelsesscenerne’ mellem ham og fruerne er forestillingens mest vellykkede og dem der trækker aftenens største grin. Sidehistorien om de unge elskende, der skal have hinanden til slut er til gengæld lidt en bleg affære, der med fordel helt kunne være strøget. Den giver ikke noget til forestillingen og har ikke en dramaturgisk betydning. Det ville derimod have strammet forestillingen op.

Der er generelt en eller anden mislyd i forestillingen der gør, at den, trods en ihærdig indsats fra hele holdet på scenen, bliver usjov. Det usjove topper, når fx sætningen ’andet linned’ i en snak om vasketøj bliver til ’Anne Linnet’, eller når den franske doktor, der ellers hele forestillingen har kæmpet for at få fat i den unge Laura Pagh, til slut pludselig og på et splitsekund indser, at han er homoseksuel. Det er ikke morsomt og det går tydeligt efter den laveste fællesnævner. Og det er nok min største anke mod hele ’wild west’-setuppet. Det går i mod den Shakespearske sprogtone og Nils Brunses danske oversættelse. 

Så ja, det kan sagtens lade sig gøre at flytte historien om ’De lystige koner’ ud på prærien. Men man kan også sagtens bare lade være…

’De lystige koner i det vilde west’ spiller på Folkteatrets store scene i Nørregade til d. 22. april 2018 og varer 2t.30min. med pause.

TEKST: William Shakespeare OVERSÆTTELSE: Niels Brunse BEARBEJDELSE: Frede Guldbrandsen og Ninette Mulvad INSTRUKTION: Frede Guldbrandsen SCENOGAFI: Camilla Bjørnvad MEDVIRKENDE: Camilla Bendix, Mette Horn, Tom Jensen, Kristian Halken, Jesper Asholt, Lisbeth Gejhede, Asger Reher, Jesper Riefensthal, Niclas Vessel Kølpin, Sarah Juel Werner, Søren Hauch-Fausbøll, Jakob Højlev Jørgensen, Emil Blak Olsen og Thomas Diepeveen