I år tager Opera Hedeland publikum med til det skotske højland med Gaetano Donizettis ’Lucia di Lammermoor’, baseret på Walter Scotts ’The Bride from Lammermoor’. Det er tragedien om kvinden Lucia, der af sin bror Erico tvinges til at gifte sig med den magtfulde Lord Arturo Bucklaw for at skaffe fred mellem stridende klaner. Men hun elsker Edgardo af Ravenswood og drives til vanvid og mord.
 |
| Foto: Mikael Schlosser |
Ganske vist er Gaentano Donizettis tragiske ’Lucia di Lammermoor’ en vaskeægte italiensk Bel canto opera, men den foregår i det skotske højland. Og det har både instruktør Rodula Gaitanou og scenograf og lysdesigner Simon Corder taget meget seriøst. Så seriøst at forestillingen flere steder tager skikkelse af et show, hvor vi i publikum må gispe af fryd. Og det er virkelig en imponerende indpakning årets forestilling har fået, med en virkningsfuld scenografi der maler det skotske højland frem og en udnyttelse af det omgivende landskab, så både søen og bakkerne inddrages på fornemste vis.
Og nu må jeg hellere krybe til korset og indrømme, at lige ’Lucia di Lammermoor’ er en af de operaer, jeg finder allermest kedelig. Egentlig hverken musikken eller librettoen, men selve historien. Den er omgærdet af så megen tragik, had og ulykkelighed, at vi som tilskuere på intet tidspunkt er i tvivl om, hvor Lucias nedtur mon må ende. Men sådan en gang ulykke kan, som de gamle grækere virkelig forstod sig på, have en katarsisk rensende effekt. Og det får den faktisk også i Rodula Gaitanous stramme iscenesættelse. Hun har virkelig formået at få nuancerne frem i fortællingen og specielt 3. akt, hvor Lucia synger sin meget berømte vanvidsarie er rørende og virkningsfuld.
Opera Hedeland har endnu engang formået at tiltrække nogle stærke solister. Norske Lina Johnson giver os en smuk og rørende Lucia og kommer igennem de mange koleratur-sekvenser med overskud og skindet på næsen. Og Adam Frandsen som hendes elskede Edgardo giver os ægte Bel canto sang i sin store arie i tredje akt, hvor han finder ud af, at Lucia er død over sin kærlighed til ham. Norske Audun Iversen som Lucias brutale bror Enrico lagde godt og stærkt ud, men tabte noget af sin stemmestyrke og pondus som forestillingen gled frem. Musik, kor og solister spiller smukt sammen, trods de udfordringer at spille under åben himmel naturligt må give.
Alt i alt er ’Lucia di Lammermoor’ hele turen til Hedehusene værd, ikke mindst for den smukke scenografi, de skønne italienske toner og inddragelse af omgivelserne, så tårerne triller.
Forestillingen spiller igen d. 10. og 11. august 2018 og varer ca. 2t.40min. inkl. pause.
INSTRUKTØR: Rodula Gaitanou DIRIGENT: Martin Nagashima Toft SCENOGRAFI OG LYSDESSIGN: Simon Corder LYDDESIGN: Claus Pedersen KOSTUMEDESIGN: Gøje Rostrup KORMESTER: Filipe Carvaheiro KOREOGRAF: Jannik Elkær MEDVIRKENDE: Lina Johnson (Lucia), Audun Iversen (Enrico), Adam Frandsen (Edgardo), Rasmus Jupin (Arturo), Steffen Bruun (Raimondo), Stina Schmidt (Alisa), Jonathan Koppel (Normanno) Palle H. A. Ankerstjerne Schierning (sækkepibe) Opera Hedelands kor og Collegium Musicum
Kommentarer
Send en kommentar