DØDSDANSEN 3.0 - Teatergrad...

Der står de, fine og glade og tager i mod til deres sølvbryllupsfest, Alice og Edgar. Vi pynter æresport, synger ’Det er så yndigt’ og får en lille færøsk dør-dram på vej ind til festen. For det er det, vi er inviteret til, os publikum. Til Alice og Edgars sølvbryllupsfest, eller som forestillingen også hedder ’Dødsdansen 3.0’, der er en samproduktion mellem det svenske teater Insite, det færøske teater Tvazz og det danske Teatergrad, der alle har specialiseret sig ud i kunsten at lave stedspecifikt teater. Så derfor er vi publikum til premieren tilsagt at møde i Danske Studenters Roklubs lokaler i Nordhavn, medbringende en af årstidens grøntsager. Vi bliver bænket om bordet og bliver serveret en fuld vegetarisk menu, hvor retterne hedder ’Den sidste røg’, ’Kundskabens saft’, ’Kødets lyst og ’Paradisets fornemmelse’, mens historien om Alice og Edgar udspiller sig for vores øjne, både til festen, men også i tilbageblik. 

Foto: Per Morten Abrahamsen

Strindbergs ’Dødsdansen’ er historien om Alice og Edgar, der altid har levet som hund og kat, men som alligevel har formået at blive sammen i næsten 25 år. Men på hvilken bekostning? ’Vi er de ulykkeligste mennesker på jorden’ konstaterer Alice, da korthuset ramler og hende og Edgars ægteskab er flået i tusinde stykker. Men har de egentlig nogensinde været lykkelige de to?  Passionerede, ja. Men lykkelige? De har, i deres dybe foragt for hinanden, formået at skubbe alle mennesker omkring sig væk. Så da husvennen og Alices fætter Kurt dukker op, netop hjemkommen fra Amerika, får intrigerne rig mulighed for at udfolde sig. Danske Ulver Skuli Abildgaards Edgar er et fremragende kig ind i et menneske fuld af lede, had og spyttende sarkasme på ægte Strindbergs manér. Han formår på én gang at tiltrække og frastøde os stakkels gæster på fornemste vis. Og færøske Gunnvá Zachariasen giver ham vidunderligt modspil som hustruen Alice, der har ofret karrieren på ægteskabets bål, men som på den bekostning er blevet både bitter og bidende ondskabsfuld. Hun er inkarnationen af en ægte Strindbergs kvinde, når de er allerværst. Begge så underspillede, at det hele bare bliver endnu mere interessant, når intrigerne bryder ud i lys lue. Og som fluen fanget i edderkoppens spind står stakkels Kurt, spillet af svenske Matthias Hahne Thorbjönsson, der på fornem vis formår at springe mellem rollen som munter toastmaster til festen og den stakkels fætter, med følelserne i klemme. Og det hele fremragende iscenesat af danske Pelle Nordhøj Kann, med blik for både intrigen og komikken og med en sikkerhed, så vi på intet tidspunkt mister interessen for det der foregår, mens vi forsøger at veksle mellem den lækre kulinariske menu, færøsk kædedans og ægteskabets stadig dybere forfald. 

’Dødsdansen 3.0’ er, med sin publikumsinddragelse en fremragende formidling af Strindbergs intrige. For på ganske genial vis får vi publikum, uden at afsløre for meget, det sidste ord i forestillingen, hvor en selskabsleg på fornem vis pludselig bliver bidende alvor. Et dramaturgisk mestertræk, der stadig giver mig gåsehud. 

’Dødsdansen 3.0’ er forestillingen til det publikum der vil udfordres, inddrages og som har lyst til at lege med. Vil du det, så er ’Dødsdansen 3.0’ både festen du ikke vil inviteres til og forestillingen du virkelig ikke må gå glip af. 

’Dødsdansen 3.0’ er en samproduktion mellem det svenske teater Insite, det færøske teater Tvazz og det danske Teatergrad og spiller på forskellige lokationer i København frem til d. 16. februar 2019 og derefter en periode på Færøerne. Forestillingen varer lige omkring 3 timer uden pause. 

TEKST: August Strindberg MANUSKRIPTBEARBEJDELSE: Sosha Teperowska INSTRUKTØR: Pelle Nordhøj Kann SCENOGRAFI & AFVIKLING: Ilkka Häikiö MENUDESIGN: Miia Suhonen KOK: Sonja Sjöberg MEDVIRKENDE: Gunnvá Zachariasen (FO), Ulver Skuli Abildgaard (DK) og Matthias Hahne Thorbjörnsson (SV)