Forestillingen HVIS DETTE ER ET MENNESKE er udviklet af Jens Albinus, der stod på scenen med forestillingen første gang i 2010 på Det Kongelige Teater. Nu er forestillingen tilbage, denne gang på Husets Teater og nu mere aktuel end nogensinde.
Scenen er tom bortset fra en europapalle, en hvid klapstol, en kande vand og et glas. Lyset er tændt i hele salen og ikke dæmpet. Der er ikke meget der adskiller sal fra scene. Allerede når vi kommer ind står Jens Albinus klar, men ikke på scenen, men nede ved publikumsrækkerne. Han ser os, men ænser os alligevel ikke. Han er koncentreret og forknyt, dørene lukker og han går op på scenen og begynder at fortælle.
Primo Levi var italiensk kemiker, der i vinteren 1944 ankom til Auschwitz og fik tatoveret fangenummeret 174 517 på sin venstre arm. Han overlevede og skrev ’Hvis dette er et menneske’. At fortælle sin historie blev hans livsopgave. ’Hvad enten vi kan lide det eller ej, er vi vidner, og vi bærer vægten af det.’
Europapallen er den eneste egentlige scenografi i forestillingen, ud over den hvide klapsstol Albinus sætter sig på mellem fortællingerne og får vejeret og drikker vand, mens Sjostakovitjs klaverkoncert i g-mol spiller. Som små pauser i den maraton, fortællingen er. Jens Albinus har taget byrden på sig; at videreformidle dette vidnesbyrd om Levis oplevelser i Auschwitz. For det er det forestillingen er, et vidnesbyrd. Der er, som tidligere nævnt, ikke rigtig hverken scenografi eller kostumer. Der er bare fortællingen. På scenen står Albinus i skjorte og jakkesæt, nydelig og med tilbagestrøget hår, en moderne europæer med en historie at fortælle videre. Og her vender vi tilbage til europapallen, der bliver en tømmerflåde i et frådende hav, en livline, et fundament at fortælle historien fra. Men fundamentet vakler, som Europa gør i disse år med højredrejede politikere med rabiate holdninger og forvrængede menneskesyn.
Albinus fortæller, langt hen ad vejen, Levis historie helt rent og nøgternt. Men enkelte gange stiger hans stemme til noget der minder om et nødråb, hvor tempoet stiger i takt med stemmens styrke, hvilket gør kontrasten endnu større, når han vender tilbage til sin normale og rolige stemme. Det er mesterligt og meget rørende.
Der skal åbenbart ikke meget til, før vi mennesker glemmer. Derfor er disse vidnesbyrd så vigtige. Tak til Jens Albinus og Husets Teater for at fortælle historien videre og minde os på alt det vi helt tydeligt er ved at glemme igen.
HVIS DETTE ER ET MENNESKE spiller på Husets Teater til d. 15. maj 2019 og varer 1t. 5min. uden pause.
IDÉ, KONCEPT OG BEARBEJDELSE: Jens Albinus efter Primo Levis ’Hvis dette er et menneske’ i Nina Gross oversættelse ORIGINALT LYDKONCEPT: Jonas Vest DRAMATURGI: Jesper Bergmann & Sabina E. Z. Seest SCENOGRAFISK KONSULENT: Mia Steensgaard KONSULENT: Emmet Feigenberg MEDVIRKENDE: Jens Albinus
Kommentarer
Send en kommentar