SPILLEMAND PÅ EN TAGRYG - Det Ny Teater...

På Det Ny Teater takker Tommy Kenter af som den elskelige mælkemand Tevye i klassikeren SPILLEMAND PÅ EN TAGRYG. En vellykket og flot iscenesættelse, der fortæller en vigtig historie med nerve og overskud. 

Foto: Miklos Szabo

Året er 1905 i Zarens Rusland. Verden er i opbrud og forandring og i horisonten lurer revolutionen. Den lune mælkemand Tevye forsøger at holde balancen mellem traditioner og de nye tiders skikke. Hans tre giftefærdige døtre vil selv bestemme hvem de skal giftes med. Og så må Tevye afgøre, om det er traditionerne eller kærligheden til børnene der vejer tungest. Og i mens går livet i den lille by Anatevka sin vante gang, lige indtil zarens soldater kommer og rydder byen. Skik følge eller land fly, siger et gammelt ordsprog. Vi er i den lille jødiske Shtetl Anatevka, hvor gamle jødiske traditioner styrer hverdagen. Alle går med dækket hoved, mændene med bedesjal, og har man giftemodne sønner eller døtre, går man til byens ægteskabsmægler Yente. Men den fattige mælkemand Tevyes giftemodne døtre vil bestemme selv. Og så må Tevye med fantasi og snedighed balancere døtrene selvstændighed med byens traditioner, som en spillemand på en tagryg. 

Man kan spørge, hvad historien om livet i en lille jødisk landsby i 1905 kan lære os i dag i 2019? Meget viser det sig. ”Vi jøder er gennem århundrede blevet jaget fra det ene sted til det andet; det er måske derfor vi aldrig tager hatten af” siger Tevye med et glimt i øjet, mens hele byen har samlet sig med deres ejendele for at vandre ud i verden som flygtninge. I mens migrerer mennesker i dag, på flugt fra klimakriser, sult og krige. De forlader alt de kender og har kært. Datidens russiske jøder flygtede til Amerika og Vesteuropa og enkelte drog til Danmark, hvor de slog sig ned i København. I dag søger migranterne over middelhavet og op gennem Europa, men historien er den samme. De kommer med bagagen fuld af normer og traditioner, der ikke er sådan at bryde, selvom man nu bor et fremmed sted.                                

Foto: Miklos Szabo

Tommy Kenter spiller sin sidste store rolle som mælkemanden Tevye, på det teater hvor han debuterede som 9 årig for 61 år siden. Og hvem bedre på den danske teaterscene til at portrættere den lune og sympatiske mælkemand end Kenter. Han fører hyggelige og filosofiske envejssamtaler med Gud og kommer med sin helt egen humoristiske udlægning af den hellige skrift. Det er en mastodont af en rolle, med utroligt mange ord og flere store sange. Det er en rolle, hvor spilleren kommer igennem alle store følelser i de 2 t. og 40 min. forestillingen varer. For i takt med at Tevyes døtre begynder at træffe deres egne valg, må han gå på kompromis med sin tro og sine traditioner for ikke at miste dem. Kenter virkede til premieren en smule rystende og søgende i starten af forestillingen med enkelte fejl og mangler i replikker og sang. Men langsomt fik han lagt Tommy helt væk og taget Tevye helt på sig. Og i andet akt, hvor Tevyes verden langsomt begynder at falde fra hinanden, må man overgive sig til Kenters fine spil og lade tårerne trille. Når han først må lade sin ene datter rejse afsted til Sibirien for at følge sin kærlighed og derefter se sin anden datter gifte sig uden for sin tro, kan man ikke undgå at blive berørt.  Når han råber ”Hun er død” om sin datter Cava, der gifter sig med en kristen russer, river det i hjertet. Man må være den største kyniker, hvis man ikke bliver bare en smule berørt af Kenters dejligt underspillede Tevye. Det er en triumf af en afskedsrolle. 

AnnMari Max Hansen vender, efter 20 år væk fra scenen, tilbage i rollen som Tevyes benhårde, men kærlige kone Golde. Hun spiller rollen fuld af sympati og synger som en drøm. Når Tevye i andet akt synger ”Elsker du mig?” er det en fryd at se Max Hansens Golde komme til erkendelsen, at efter 25 års ægteskab, er kærligheden der, stærkere end nogensinde. Marianne Høgsbro er både morsom og velspillende i rollen som den sladderagtige ægteskabsmægler Yente. Jesper Asholt er næsten ukendelig og meget rørende som den rige slagter Lazar Wolf, der så gerne vil giftes med Tevyes ældste datter, fordi han er blevet ensom på sine gamle dage.  Sebastian Harris fattige skrædder Motel er rørende og morsom og Kristian Rossen er stærk i rollen som den revolutionære Perchik, der kommer og begynder at gøre op med byens traditioner og ender med at sidde i fængsel i Sibirien.  Generelt er det et meget velspillende ensemble der, i Daniel Bohrs tætte iscenesættelse og Lee Prouds levende og smukke koreografi, skaber liv og ægthed i historien.

Det er måske ikke den mest nytænkende version af SPILLEMAND PÅ EN TAGRYG, vi bliver præsenteret for. Men når fortællingen er så vigtig og tidsløs gør det intet. Og Paul Farnsworths kostumer og scenografi er smukke og levende, med en birkeskov, en bæk og kostumer der ser så autentiske ud, at de må være hentet direkte fra et russisk kostumesalg. Det hele drejer diskret rundt og åbenbarer hele tiden noget nyt. Det er en fortælling om brud, had og mennesker på flugt. Men mest af alt er det en historie om livet – på godt og ondt. L’chaim! 

SPILLEMAND PÅ EN TAGRYG spiller på Det Ny Teater til d. 15. december 2019 og varer 2t. 40min. inkl. pause.

Baseret på Sholem Aleichems historier med særlig tilladelse af Arnold Perl MANUSKRIPT: Joseph Stein MUSIK: Jerry Bock TEKST: Sheldon Harnick ORIGINAL KOREOGRAFI: Jerome Robbins ISCENESÆTTELSE: Daniel Bohr SCENOGRAFI: Paul Farnsworth KOREOGRAFI: Lee Proud MUSIKALSK INDSTUDERING/KAPELMESTER: Per Engström LYSDESIGN: David Howe OVERSÆTTELSE: Jens Louis Petersen MEDVIRKENDE: Tommy Kenter, AnnMari Max Hansen, Jesper Asholt, Marianne Høgsbro, Karin Nordly-Holst, Isabel Schwartzbach, Lærke Belle Juul Hansen, Sebastian Harris, Kristian Rossen, Markus Emil Borg, Michael Lindvad, Anne Suppli, Mia Karlsson, Carl Christian Rasmussen, Martin Loft, Kristoffer Sass, Jørn Pedersen, m.fl.